Carsten Islington
Klokken 19 her til aften troppede vi op i Christianshavns Beboerhus for at høre Carsten Islington udøve sit meget specielle erhverv: Storytelling. Du kender ham måske fra DR2 som den helt ufattelige karismatiske fortælleronkel i programmet Fra Vesterbro til verdens ende. Efter lidt Sinatra-inspireret opvarmning fra Frankie’s Finest blev lyset dæmpet og Carsten trådte op på scenen. Jeg lænede mig tilbage i stolen, fattede min Gin & Lime og lod mig rive med.
Carsten har prøvet lidt af hvert. Det meste af hvert, faktisk. Med mantraen “hvad er det værste, der kan ske?” har han rejst det meste af verden rundt. Uden penge, uden papirer, uden noget som helst andet end sig selv og sin vilje til at få det fede job og tjene de fede penge.
Den første historie starter (som de fleste andre) med at han vågner op i sin lejlighed på Vesterbro med udsigt over kødbyen. Når tømmermændene er dulmet med smøger og kaffe får han et af sine indsigtsøjeblikke: “Jeg vil til Afrika og tjene penge på olieboring!”. Vi bliver taget med på den mest forunderlige tur gennem Europa og Afrika, og griner så tårene triller undervejs. Det er så fantastisk, det Carsten har oplevet, at jeg sad og blev forelsket i den verden, vi lever i. Man får troen på, at alt er muligt og at man kun selv sætter grænserne.
Carstens historier er som at få læst højt fra de bedste Elmore Leonard bøger: L.A. Confidential, Get Shorty og Out of Sight. Det handler om små mennesker der gør store ting, som de mest interessante historier altid gør. Plottet og personerne er geniale, det hele hænger sammen i en stor, smuk enhed man nemmest kan kalde Livet. Men Carstens historier har en helt speciel magi: Vi sidder og hører på en mand, der fortæller om virkelige hændelser fra sit eget liv. Det giver en intensitet, troværdighed og indlevelse man overhovedet ikke kan opnå i en biograf. Carsten taler som en onkel direkte til vores indre barn, og vi kan ikke gøre andet end at sidde med åben mund og elske hvert et ord.
Da vi kørte hjem råbte vi næsten i munden på hinanden, fordi vi så gerne ville snakke om alt det, Carsten havde fortalt os, og gerne ville genfortælle alle de gyldne øjeblikke, så vi kunne grine af dem igen. “Der, hvor hans motorcykel var gået i stykker og kamelen ville bide ham i ørkenen!”, “Der, hvor han spændte bæltet fast i sigøjnerbaren og bestilte syv flasker vodka!”. Vi var alle børn igen.
Jeg ved ikke, hvor længe arrangementet kører endnu. Ring og snak med Christianshavns Beboerhus på 26535247. Hvis du kan lide gode historier, må du absolut ikke gå glip af Carsten Islington.
