Dragon Quest VIII – Journey of the Cursed King

6 Stars

Lad mig lige først slå fast, at Dragon Quest serien ikke er en serie, der rammer alle. Det er altid let at sætte mærkatet “godt, hvis man er til den slags” på et spil, for det er dybest set rigtigt om alle spil. Det passer naturligvis også om Dragon Quest, men jeg vil gerne prøve at vende den om, og se på, hvem Dragon Quest IKKE er god for, og hvorfor nogle mennesker for enhver pris bør undgå Dragon Quest.

Dragon Quest VIII - Journey of the Cursed King 5
Hovedperson og Trode kigger på springvand. Spillets grafik tager sig noget bedre ud på 3DS’ens skærm.

Dragon Quest er primært en serie af JRPG’er, altså japanske konsolrollespil. Der er kommet spinoffs, hvor man kan kæmpe i realtid, eller hvor man skal bygge ting ud af klodser som i Minecraft, men hovedserien er japansk rollespil for alle pengene, med kampe der går efter tur, styret ved hjælp af menuer.
Dragon Quest er sjældent nyskabende eller eksperimenterende. Tværtimod vil jeg mene, at kun meget få serier er så konventionelle som Dragon Quest er. Fokus er på historien og karaktererne, og det fremstår meget tydeligere, når spillets kampsystem er så godt som uændret fra da serien startede i 1985. Til tider virker spillene helt uforståeligt gammeldags. Som når man skal opstøve en præst, for at få at vide, hvor mange “experience points” man mangler, før man går en level op.
Dragon Quest har ikke krævende eller fotorealistisk grafik. Det hele er inspireret af Akira Toriyama, der nok er mest kendt for at stå bag mangaen (altså den japanske tegneserie) Dragon Ball. Som følge deraf har spillene en karakteristisk visuel stil, som de fleste af seriens fans er charmerende. Nogle vil nok kalde spillets simple udseende for barnlig, men det til trods, så kan lader stilen både hovedpersonerne og de mange monstre være meget mere udtryksfulde, og det bliver ved flere lejligheder brugt til at behandle dybere temaer.

Dragon Quest VIII - Journey of the Cursed King 4
Hovedpersonen og Yangus har et tæt venskab.

I Dragon Quest er der ikke fokus på at være smart eller cool. Hovedpersonerne er ikke teenagere med lædertøj og strithår, der synes at alting gør ondt. Humor og hygge er i højsædet, og i disse moderne tider, hvor der faktisk bliver gjort noget ud af at lave en ordentlig oversættelse, så fungerer mange af de lune ordspil faktisk rigtig godt på engelsk også. Blandt mine favoritter er den enlige rustning, der ridder på en kæmpe slimklat, der bliver beskrevet som en “one knight stand”. Eller måske den sagnomspundne bog, der beskriver ældgamle landbrugshemmeligheder, som har fået titlen “Farmer Sutra”. Det er aldrig lårklaskende gags, men fordelen ved den underspillede komik er, at den holder ret godt i længden. Og så er det også så hulens charmerende, hvilket passer enormt godt med den grafiske stil. Hvis du ikke er blevet skræmt væk endnu, så er der gode chancer for, at du, ligesom jeg selv, vil elske Dragon Quest, og lad os så kigge nærmere på det seneste udspil, Dragon Quest VIII – Journey of the Cursed King til Nintendo 3DS.

Den forbandede konge

Historien denne gang følger den tavse hovedperson, som man naturligvis selv skal

Dragon Quest VIII - Journey of the Cursed King
Fotosafari efter gyldne slimklatter er en sjov ny feature. Den første håndfuld er nemme at finde, men så begynder de at være gemt godt.

navngive. Lad os bare kalde ham Ringo i denne anmeldelse. Ringo er en ung mand, der har hjertet på rette sted. I starten af spillet er hans eneste mål at hjælpe den forheksede konge Trode, der også bliver nævnt i spillets titel. Kongens datter, prinsesse Medea, er ligeledes blevet forhekset, også selvom det ikke har været nødvendigt at nævne hende. Medea er blevet forvandlet til en hest, og kan som sådan ikke tale. Trode, derimod, er blevet omdannet til en lille, grøn, tudselignende skabning. Spillet bruger britiske stemmer, så Trode minder meget om en mere klodset udgave af Yoda fra Star Wars, der taler som Mr. Bean. Fra starten har Ringo, Trode og Medea fået selskab af banditen Yangus, der taler med cockney accent, og derfor tit bruger udtrykket “cor blimey!” og kalder hovedpersonen for “gov”. Yangus er med for at hjælpe Ringo, der lader til at mene, at det hele nok skal blive godt igen, hvis de bare kan fange den mystiske hofnar, Dhoulmagus, der dog bliver ved med at være ét skridt foran vores helte. Undervejs får man flere følgesvende, der hver har sin grund til at tage del i det eventyr, der hurtigt bliver meget mere omfattende, end det først ser ud til.

Dragon Quest VIII – Journey of the Cursed King er en genudgivelse. Første gang det blev udgivet var i 2006, og det var på Playstation 2. Det var et af de første spil i serien, som blev udgivet i Europa, og som følge af det, så blev det udgivet uden romertallet. Det var altså helt som om serien startede dér for mange spillere i Europa, deriblandt mig selv. Jeg trippede for at få lov til at anmelde spillet, og for at genopleve, hvad jeg ser som en af de bedste JRPG-oplevelser fra PS2-tiden. Samtidig var jeg dog også varsom. 3DS er gammel hardware, der allerede da maskinen udkom leverede uimponerende grafik, og en af de ting, jeg var mest imponeret over ved PS2-versionen var, at der var virkelig meget tale, der både var af høj teknisk kvalitet og leveret af stemmeskuespillere, der var langt bedre end gennemsnittet på det tidspunkt. Selvom der er blevet indgået nogle små kompromiser her og der, så kan jeg dog fortælle, at konverteringen er gået over al forventning.

Dragon Quest VIII - Journey of the Cursed King 2
Der var du, din gyldne satan!

Spillet er bedre end nogensinde før, også selvom der helt uundgåeligt er enkelte steder, hvor originalen er teknisk overlegen. Eksempelvis er opløsningen på 3DS’ens skærm meget lav, og der er tydeligvis brugt en eller anden form for komprimering, så der er plads til spillets dialog. Ingen af delene er uacceptable eller endda overraskende, men bør nævnes.
Heldigvis er det ikke en direkte konvertering. Der er lavet en række ændringer, der mest hører til i kategorien “quality of life”, og gør spillet mere behageligt at spille, uden egentlig at tilføre noget nyt. Størst blandt disse forbedringer er nok, at kampene ikke længere kommer på tilfældige tidspunkter. Som det er nu, skifter gameplayet over til en decideret kampscene, når hovedpersonen går ind i en fjende, eller bliver gået ind i af en fjende. På den måde kan man som spiller forsøge at undgå kampene, eller i det mindste se dem komme. Stort fremskridt. En anden rar forbedring er, at man nu har mulighed for at sætte hastigheden op i kampene.

De to ændringer alene gør, at spillet føles mindre tungt at komme i gang med. Man oplever ganske enkelt hurtigere fremgang, specielt i starten. Fordi maskinen er bærbar, er der også mulighed for at lave en quick save. Normalt er man begrænset til at gemme sit spil meget få steder – oftest ved præsten i en by – men her er kan man med quick save gemme de fleste steder, så længe man ikke er i gang med en cutscene eller en kamp. Desværre er der kun plads til én quick save, hvor de “normale” savegames har to pladser. Til forskel fra langt de fleste 3DS-spil understøtter spillet ikke 3D. Muligvis for at fokusere alle kræfterne på grafikken, der virkelig udnytter den gamle maskine godt.

To nye følgesvende er blevet føjet til spillet. Begge spillere har været i spillet før, men man har nu muligheden for at spille med dem. Der er også en ny slags quest, der er fint vævet sammen med den nye feature, der lader spilleren tage billeder undervejs i spillet. Man kan derfor opleve, at man vil blive bedt om at tage billeder af specifikke monstre, steder eller begivenheder, og man vil blive belønnet for at gøre det.

Dragon Quest VIII – Journey of the Cursed King er en lille perle, som jeg har haft utallige skønne timer med, og som jeg varmt kan anbefale til alle japanofile rollespillere med en 3DS. I mine øjne er det ikke bare et højdepunkt i serien eller på maskinen, men indenfor genren. Er man ikke helt solgt på stilen, så vil begejstringen nok være en smule derunder.

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Fortæl mig om
avatar
wpDiscuz