Wild Cardz

Når man ser anime og er på den forkerte side af de 30 kommer man fra tid til anden i en eksistentialistisk knibe. Nu har jeg f.eks. lige set Wild Cardz og skal berette om hvordan fire teenagepiger med superkrafter lammetæver en ustyrlig skakbrik. Hvor gammel var det lige, at jeg var?

Når man er færdig med at rødme og har sikret sig at andre ikke er klar over hvad det er, man sidder og kigger på, kan man så montere det tilfredse smil, trykke play og dykke ned i sin afhængighed.

De fire piger Jo, Coco, Casa og Sunday arbejder som et team af superkvinder med hver deres superkraft. Jo Diamonds kan løbe meget hurtigt, hvilket åbenbart gør hende istand til både at flyve og blive et missil, Casa Clubs er en nøddebrun karateekspert med overnaturlig god hørelse, Coco Hearts er tankelæsende eksplosionsekspert og Sunday Spades er pigernes leder med en ekstrem destruktiv superkraft, der samtidig fjerner alt hendes tøj. Sammen danner de teamet Wild Cardz, og når de er på skærmen går det ikke stille af sig.

Landet invaderes af en skakbrik af enorme proportioner, der hærger gennem landskabet og ødelægger alt. De fire piger er lynhurtigt på sagen og inden længe sprænger alt i luften til højre og venstre akkompagneret af arrige pigeskrig. Wild Cardz er ikke bare en hurtig anime: Det er en hyperkinetisk energiladet atombombe af velanimeret masseødelæggelse befolket af søde piger, der gradvist taber mere og mere tøj mens de tæver alt og alle i deres umiddelbare nærhed sønder og sammen.

Der er skjult et rudimentært plot inde bag alt hysteriet, men du skal se filmen med pauseknappen i bund for at nå at finde ud af, hvad det handler om. Man opdager hurtigt, at Wild Cardz udelukkende fokuserer på det visuelle: De fire piger (der besidder de største øjne nogensinde fremstillet i et tegnet medie) er bestemt ikke grimme at kigge på, og deres prøvelser er skægge at se på, især Jo må stå model til lidt af hvert.

Wild Cardz ville gøre sig rigtig godt som baggrundsbillede til technomusik; den har den perfekte eksplosive billedside til et 10 minuters hårdtpumpende dancetrack. At se hele Wild Cardz, der kun varer 45 minutter fordelt på to episoder med rulletekster og reprise imellem, er meget skægt; man bliver bestemt ikke intellektuelt rigere af det, men man smiler ret meget både under og efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.