Hard Rain
I Huntingberg regner det så meget at alle bliver evakueret. En pengetransport sidder fast i en mudderpøl, og nogle Skumle Typer anført af Morgan Freeman prøver at røve den. Men den ene chauffør (Christian Slater) stikker af med pengene på slæb, og så går den vilde skattejagt igennem den oversvømmede by.
Freemans slyngelhold er så dumt, at jeg i løbet af filmens første 10 minutter mistede respekten for den. Freeman er en intelligent forbryder, så at han omgiver sig med en whitetrash-idiot med en IQ på 42, en hip-hopper og en fysiklærer (komplet med sammentapede nørd-briller) er uforståeligt.
Under Flugten støder vor helt ind i Kvinden (Minnie Driver), som er ved at restaurere en kirke og sørme ikke vil evakueres. Efter hun har tævet ham med et kors bliver de gode venner og nu er de sikkert gift.
Christian Slater er en undervurderet skuespiller. Han er altid god i sine roller, og har det her “stilhed før stormen” rolige udseende, der gør ham langt mere cool end gennemsnittet. Minnie Driver har jeg altid haft en svaghed for, og jeg kan ikke erindre at have set hende i en dårlig rolle. Men selv de to stjerner kan ikke hive Hard Rain ud af den regnvåde grøft, den har kørt sig selv ned i.
En af filmens hovedroller er regnvejret. Det mander sig aldrig op til katastrofefilms-proportioner, men vil sikkert få det til at gibbe lidt i amerikanerne, der er vant til oversvømmelser. Mig påvirker det ikke – min værste oplevelse med overnaturligt vejr var Roskilde Festivalen 1991, så jeg mangler referencerammen til at kunne sætte mig ind i hvor ubehagelige rigtige oversvømmelser må være.
Man har naturligvis fået plads til en af de her uendeligt dumme scener med strøm og vand. For det første tror jeg ikke at elkraftværker sender strøm ind i oversvømmede, evakuerede byer og for det andet er ferskvand ikke ledende.
Jeg kan blive ved med at skrive om filmens forudsigelige og klichefyldte handling, de todimensionelle og stereotype karakterer og de utroværdige og kedelige effekter. Men lad mig hellere summere det op: Hard Rain er en rigtig dårlig film og en uheldig debut for Mikael Salomon i instruktørsædet.
DVD’ens billed og lydside fejler bestemt ikke noget – anamorphic widescreen og 5.1 surround. I den fedtfattige ekstrasektion findes en trailer og en 6 minutters making-of. Den lave DVD-karakter skyldes at underteksterne ikke kan fravælges, og da filmen er anamorphic er de jo nødt til at være placeret inde i billedet. Det er bare ikke godt nok, Egmont.
“Filmen går aldrig i stå”, står der på forsiden. I mine øjne kommer den aldrig igang.