Burnout Paradise Remastered

Tænk, at der er allerede gået ti år, siden jeg første gang erklærede min kærlighed til Burnout Paradise, som over tid er gået hen og er blevet min klare favorit i serien. I månederne efter min anmeldelse fik jeg gennemført spillet på kryds og tværs til både Xbox 360 og PS3, og selv da sidste ræs var vundet, sidste hegn væltet og sidste skilt smadret var jeg ikke træt af spillet, selvom jeg lagde det i skuffen og skuede fremad.

Årene har været gode for fans af racerspil, og jeg har nydt fantastiske oplevelser som FUEL, Pure, adskillige Need for Speed-spil, Split/Second: VelocityDriver: San Francisco, Dirt Rally samt et væld af andre øvelser i brændt gummi, alle i forskellige tempi, modi og med sit eget unikke islæt. Ingen af dem har dog replikeret den rene adrenalinfornemmelse (selvom Hot Pursuit kom tæt på), som Burnout-serien excellerede i, og derfor var min glæde stor, da nyheden om Burnout Paradise Remastered dukkede op.

Grundlæggende er der tale om det samme spil, jovist, men nu med en 100% konstant opdateringshastighed på 60 fps i en opløsning, der er blevet strukket til 4K. Derudover er alle DLC-udgivelserne fra det originale spil inkluderet, hvilket primært vil sige nye biler og motorcykler, men også den fantastiske ø, Big Surf Island, der gav adrenalinjunkies et helt nyt område at boltre sig i med en masse ramper og hop. Sidstnævnte kan jeg kun bifalde inklusionen af, da jeg selv morede mig gevaldigt med denne DLC, mens det mest er en kuriøsitet med de ekstra biler og motorcykler. De er desuden tilgængelige fra starten af spillet, hvilket kan vise sig at være en velsignelse i forklædning, idet et par af bilerne fra Legendary-udvidelsen er så hurtige, at det lidt føles som at snyde, hvis man bruger dem fra første færd.

Spillets opbygning og indhold er fint beskrevet i min anmeldelse, så den vil jeg blot henvise til, såfremt man aldrig har prøvet Burnout Paradise før. Jeg vil i stedet dvæle ved, hvor fantastisk og tidløst et gameplay, spillet stadig byder på. I min optik har Criterion virkelig fanget den perfekte følelse af fart og kontrol, der gør det så ufatteligt tilfredsstillende af holde speeder og nitro i bund og bare flå derudaf, uden frygt for de uundgåelige sammenstød, som også er et af seriens kendetegn. Den højere opdateringshastighed – og et indgående kendskab til Paradise City – gør det ligeledes muligt for de mere trænede at holde køretøjerne i bevægelse i længere tid ad gangen, sammenholdt med genrens muligvis bedst implementerede drift. Det er selvfølgelig en selvbestaltet superfan, der snakker her, men jeg har virkelig prøvet at tage 2018-brillerne på for at finde ældningstegn ved spillet, og det er ikke lykkedes – måske med undtagelse af soundtracket, der stadig ikke rammer min smag særligt præcist. Depeche Mode og Junkie XL er dog altid godt, og resten kan man jo slå fra.

Der er en speciel form for afslapning ved at begive sig ud på gader og stræder igen, og det store spørgsmål er måske ikke så meget, om en superfan stadig vil elske spillet, men snarere, om det kan tiltrække nye fans. Jeg har ikke haft mulighed for at udsætte novicer for den fornøjelse, men jeg kan ikke se, hvorfor vedkommende ikke skulle kunne forelske sig i dette rene og simple gameplay, der ovenikøbet er renset for microtransactions. Onlinedelen er også stadigvæk en god grund til at samle et par venner og bruge tid på enten at gennemføre de mange Freeburn-udfordringer eller for bare at sprede kaos og latter i et tilfældigt ræs.

Det kan dog godt vise sig at blive noget helt andet, der er mest bestemmende for, om nye fans holder sig til. Prisen for hele herligheden ligger nemlig på godt 250 kroner, hvilket er en smule højere end den normale pris for en remaster, også selvom man altså får et væld af ekstra køretøjer og en ø kastet i nakken. Personligt har jeg dog nydt hvert et minut af hver en time, jeg har flået rundt i mine firehjulede potensforlængere i jagten på endnu et løb, endnu et hegn, endnu et skilt. Det er en unik blanding af fart, kontrol og udforskning, som ingen spil hverken før eller siden har tilbudt i samme grad, og jeg er sikker på, at et godt gameplay aldrig går af mode. Derfor vil jeg se en smule bort fra prisen, når jeg næsten helhjertet anbefaler en oplevelse, som alle bør prøve. Igen.

3 tanker om “Burnout Paradise Remastered

  • 10. april 2018 at 9:09
    Permalink

    Efter tyve timer mangler jeg nu kun det sidste kørekort, men jeg har også brugt tid på at klare alle hop, hegn og skilte. Jeg er – igen – ikke blevet træt af spillet endnu.

    Svar
  • 10. april 2018 at 9:10
    Permalink

    Eneste anke er, at der ikke rigtig er nogen andre mennesker online at Freeburn’e med 🙁

    Svar
  • 10. april 2018 at 19:29
    Permalink

    Der er allerede 25% rabat på Deals With Gold.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *