Yoshi’s Crafted World
Yoshi’s Crafted World er endnu et spil om karakteren Yoshi. Yoshi er en – eller egentlig flere – dinosaurer, som Mario fra tid til anden rider på. Som navnet på spillet antyder, så følges der op på nogle koncepter, der blev præsenteret i Yoshi’s Woolly World, der udkom på Wii U, og derfor aldrig helt nåede det kæmpe publikum, det havde fortjent. I mine øjne var Woolly World et af de bedste platformspil længe, og jeg genspillede det da også, da det sent i 3DS’ens levetid blev genudgivet der, under navnet Poochy & Yoshi’s Woolly World. Derfor har jeg set meget frem til denne efterfølger, der dog ændrer en smule på opskriften.
Klip og klister
Crafted Worlds spilverden ligner som før noget, man selv kunne lave hjemme i stuen med billige midler, men hvor Woolly World mest havde fokus på stof og garn, så introducerer Crafted World en række nye bestanddele, hvoraf de mest fremtrædende må siges at være pap og papir. På den måde får Yoshi’s Crafted World et unikt udseende, der ikke kræver den stærkeste konsol, og som måske også vil se flot ud, hvis man vender tilbage til spillet om nogle år. På den måde minder Crafted World om Yoshi’s Island fra 1995, der for mange stadig er højdepunktet i rækken af spil med Yoshi som hovedperson.
Pappet og papiret fungerer mest som en nytænkning på det visuelle område, og rigtig meget af gameplayet er da også som man måske husker det fra tidligere Yoshi-spil. Yoshi bevæger sig igennem typiske platformlandskaber, hvor han skal indsamle blomster, mønter, æg og hjerter på vej til udvejen. Yoshi kan fange langt de fleste fjender med sin lange tunge, og derefter lave et æg, som på magisk vis følger Yoshi, indtil han mister det, eller bruger det som skyts mod enten andre fjender eller ting på banen. Strukturen på spillet er sådan, at der flere steder mellem banerne står en robot, der gerne vil have et antal blomster, og for at åbne vejen videre frem, skal man så give ham de blomster. Blomster er derfor i princippet en vigtig valuta, men der er så mange at finde, at man aldrig har nogen anledning til at bekymre sig om det, med mindre man specifikt forsøger at undgå at samle dem op.
Blomsterplukning og tidsangreb
Hver bane byder på en god håndfuld blomster, der bare kan samles op, og derudover får man ekstra blomster, hvis man når i mål med fuld energi, eller hvis man når at samle 100 mønter op undervejs. Senere kan man vende tilbage til banen og klare dem på andre måder. Det kan eksempelvis være for at finde skjulte genstande i banen, som man er blevet bedt om at finde, eller det kan være for at finde forsvundne hundehvalpe på tid. Sidstnævnte er mere interessant end det umiddelbart lyder, for selvom gameplayet her er en ret almindelig udgave af Time Attack, så vender spillet banen om, så kameraet fanger ”bagsiden” af tingene i baggrunden. Fordi ting som træer, buske, sten og så videre skal forestille at være lavet i hånden, så kan man på bagsiden se ting, man normalt ville forsøge at skjule for kameraet, såsom tape eller ufarvede overflader.
I denne omgang har udviklerne hos Good-Feel forsøgt at give Yoshis verden lidt mere dybde, bogstaveligt talt. Flere steder i banerne har man så muligheden for at bevæge Yoshi ind i baggrunden eller ud i forgrunden. Der er flere niveauer, og det giver en form for dybde, uden at Yoshi’s Crafted World bliver et ”fuldt” 3D spil, som eksempelvis Super Mario Odyssey. Dette twist har givet udviklerne mulighed for at lave baner, der ikke føles som noget, vi har set før, selvom der er elementer her og der, der kan virke bekendte.
Lidt ujævnt gameplay
Muligvis på grund af beslutningen om at lave denne slags ”2D i flere lag”, har man også ændret måden, hvorpå Yoshi sigter, når han skal skyde æg. Førhen har der været et sigtekorn, der altid har haft samme afstand til Yoshi, og som så har bevæget sig rundt, indtil man skyder. I Yoshi’s Crafted World trykker man på knappen, og derefter skal man så selv bevæge sigtekornet rundt over hele skærmen, indtil man kører det hen over det, man gerne vil skyde på. Spillet finder heldigvis selv ud af, om det er i forgrunden eller baggrunden. Om man synes godt om denne ændring eller ej, vil givetvis være en smagssag, men personligt synes jeg, det lidt ødelægger flowet i spillet, når jeg forsøger at skyde. Det giver et lille afbræk, hvor man nu ikke længere kan bevæge Yoshi rundt imens man sigter. Det har måske ikke helt gjort spillet uspilbart, men for mit vedkommende er der tale om en klar forringelse. Og det kan jeg virkelig ærgre mig over, når der nu ellers er så meget andet godt at komme efter.
En anden irriterende ting er spillets lydside. Effekterne er simple og nuttede, som de altid har været, og det samme kan i princippet siges om spillets musik. Problemet er, alt musikken hurtigt bliver meget ensformig. Det virker som om, der er en lydstump på omkring et minut, og så hører man den lydstump eller næsten identiske lydstumper igen og igen.
Lethedsgraden
Spillets sværhedsgrad er ret meget i hænderne på spilleren. Man kan spille ”Mellow” mode, hvor Yoshi kan flyve, og man kan få kostumer til Yoshi, så han kan blive ramt flere gange, inden han begynder at tage skade. Spiller man lidt afslappet, så behøver man ikke samle det hele, og så kan de fleste være med. Vil man have mere udfordring, så slukker man for Mellow, man tager kostumet af, og så samler man hver eneste blomst. Det gjorde jeg, og der oplevede jeg egentlig en passende mængde modstand, og det siger jeg som en person, der efterhånden har spillet denne slags spil i mange år. Sent i spillet kan man få adgang til nogle specielle og hemmelige baner, der virkelig giver spilleren kam til sit hår.
Yoshi’s Crafted World tilbyder mulighed for to spillere, og alt bliver som bekendt sjovere med to spillere. Det er i hvert fald tilfældet her, og jeg ville da også ønske, jeg havde flere at spille sammen med, for med to spillere forsvinder mit største kritikpunkt. Man kan uden større besvær trykke pause, tilføje en ekstra spiller, og så være i gang fra samme punkt, som den enkelte spiller var kommet til, og lige så nemt kan man fjerne den anden spiller igen. Perfekt til en bustur eller lignende. Med to spillere kan den ene Yoshi ride på den anden Yoshi, og så står den ene spiller for at skyde æg, mens den anden spiller er ansvarlig for at manøvrere rundt.
En anbefaling, men ikke en varm en
Spillet er yderst habilt lavet, og der er en meget høj grad af polering. Banerne er godt designet, der er en del nytænkning, og så er der også rigtig meget sjov at finde. Det føles bare ikke helt så godt som Yoshi’s Woolly World, men mindre kan også gøre det. Der er en gratis demo at finde på Switch, og selvom de virkelig præsenterer spillet fra sin bedste side, så kan man måske godt få lidt af en fornemmelse for, hvorvidt man vil blive irriteret over den nye måde at sigte på. Der er et godt spil her, specielt hvis man har mulighed for at dele oplevelsen med en anden spiller.