The Fifth Elephant

The Fifth Elephant er en historie om tradition og fornyelse i dværgenes samfund, pakket ind i en gammeldags krimi. I hovedrollen ses Samuel Vimes (kendt i denne verden som Clint Eastwood) som diplomatisk udsending fra Ankh-Morpork i forbindelse med valget af dværgenes Lave Konge i Uberwald. Uberwald er et stort, bjergrigt skovområde, modelleret på Schweitz og Østrig, hvor dværge, vampyrer og varulve lever i nogenlunde samdrægtighed. Landet er vigtigt grundet fedt-minerne (don’t ask), som bl.a. Ankh-Morpork er afhængig af.

Men dværgene i Uberwald er gammeldags og ser ikke venligt på Ankh-Morpork. Det hjælper ikke meget, at Vimes har medbragt to af sine kolleger, Cheery Littlebottom – en kvindelig dværg. Alle dværge er pr. definition mænd, artsfornyelse er ikke noget man snakker om – og trolden Detritus (mange steder i Uberwald er der stadig krig mellem trolde og dværge). Nogle højtstående dværge har rottet sig sammen med varulvene om at få Ankh-Morpork sat i et dårligt lys. Det hele starter med et indbrud i dværgemuseet i Ankh-Morpork, hvor en replika af den Lave Konges trone stjæles. Men at begå en forbrydelse i nærheden af Sam Vimes er en stor fejl, og inden længe er Vimes i gang med at optrævle komplottet og agere diplomat som kun han ikke kan gøre det.

Hvis du er ny til Discworld-serien, skal du ikke starte her. Discworld-bøgerne kan generelt læses uafhængigt af hinanden, bortset fra bøgerne i to sub-serier: The Witch Series om heksene og The Watch Series om bypolitiet. The Fifth Elephant tilhører sidstnævnte og bygger således på karakterer fra tidligere værker. Vimes blev introduceret tilbage i Guards! Guards! og er blevet videreudviklet igennem Men at Arms, Feet of Clay og Jingo. Cheery, Detritus, Sybil, Vetinari, Leonard of Quirm, Igor, Angua, Carrot og alle dværgene er også gamle kendinge, der kommer under nærmere behandling i The Fifth Elephant. Uden forudgående kendskab til disse herlige karakterer vil bogen ikke give mening.

Specielt dværgene er centrale i denne bog, og vi lærer meget mere om dem at kende. De er selvfølgelig til opera af Wagner-typen, med masser af sange om guld og øksekampe. Men de er også romantiske, under fremføringen af Romeo og Julie (som hedder Ironhammer og Bloodaxe i dværgenes verden) ses flere tårevædede øjenkroge og en enkelt pudser næse i sit ringbrynje-lømmetørklæde. Deres samfund er bygget på årtusindgamle, stolte traditioner og modstrømningerne fra de moderne Ankh-Morpork-dværge truer med at opløse det.

Ingen kan skrive som Terry Pratchett. Hvis man vil vide, hvorfor han er englands bedst sælgende, nulevende forfatter (det er ikke ualmindeligt at månedens top-20 indeholder to eller tre Discworld-bøger. At han kun er kendt af sf- og fantasynørder uden for Englands grænser er et mysterie), behøver man blot at læse en enkelt eller to Discworld-bøger. Terry formår at skrive på grænsen af det underbevidste, hvor han sætter prikkerne og du tegner stregerne imellem dem. Det resulterende billede er et vidunderligt samspil mellem forfatter og læser man sjældent oplever andre steder. Hans humor og metaforer er uovertrufne. Det er givet, at man skal være oppe på dupperne – Discworld er ikke søvninducerende godnatlæsning. Det er en sublim cognac, der skal nydes med respekt og åndsnærvær.

Efter et par lidt ligegyldige bøger i serien, er Pratchett tilbage i topform med The Fifth Elephant. Den er morsom, alvorlig, eftertænksom, spændende og umulig at lægge fra sig.

Pratchett-ressourcerne på nettet er samlet på The L-Space Web.
Nogle citater fra bogen, der fint illustrerer stilen.
The Internet Bookshop har gode tilbud på Pratchett lige nu.
Amazon.co.uk har interviewet Pratchett i forbindelse med udgivelsen af The Fifth Elephant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.