Chrono Trigger

chrono-trigger
Den 11. marts 1995 blev Chrono Trigger udgivet i Japan af Square. Det var et ekstremt ambitiøst spil fra en udvikler, der på det tidspunkt var på sit højeste kreative punkt og i besiddelse af nogle af de største talenter, der nogensinde har arbejdet i branchen: Hironobu Sakaguchi, Yuji Horii og Akira Toriyama. I dag, præcis 20 år senere, er Chrono Trigger stadig en af de bedste spil-oplevelser, du kan unde dig selv.  

Crono, som den næsten titulære helt hedder, vågner op på sit værelse en morgen og glæder sig til at komme til byfest. Hans bedste ven, den bebrillede opfinder-pige Lucca (“She must be able to see the dark side of the moon with those glasses!”) har bygget en teleporter, som hun jo naturligvis vil demonstrere til festen. Det går galt, og pludselig befinder Crono sig i en skov – 400 år tidligere.

Det bliver startskuddet til et kæmpe eventyr, der lystigt hopper mellem tiderne – fra 65 millioner år ude i fortiden til et post-apokalyptisk år 2300 – sågar med afstikkere til Tidens Ende. Efter lidt hoppen frem og tilbage i historien, finder Crono og hans gæve venner ud af, at verden stort set bliver smadret i 1999 af en udenjordisk entitet ved navn Lavos. Gæt selv, hvem du hellere må stoppe i tide.

Spillets første timer er ganske lineære og fortalt som en klassisk RPG-historie. Persongalleriet bliver langsomt udvidet fra de oprindelige tre til også at inkludere en frø, en robot, en troldmand og en stenalder-pige. Det lyder gakket – og er det i den grad også; det skorter ikke på humor i spillet – men personerne har nogle vidunderlige historier knyttet til sig, og meget af spillets fornøjelse kommer ikke bare fra den virkelig gode historie, men også den baggage, vor helte trækker rundt med. Alle karakterer og fjender er designet af den legendariske Akira Toriyama (Dragon Ball, Dragon Quest, Blue Dragon), og hans varme og humoristiske streg er med til at puste liv i dem.

Lucca2Så sker Hændelsen. Den skal ikke beskrives her, men på et specifikt tidspunkt ændrer spillet fuldstændig karakter, og tøjlerne bliver givet helt og holdent over til spilleren. Der er ikke nogen pil, der peger på den næste brik i historien; det er op til dig selv at bestemme, hvilken rækkefølge – og tidsperiode – du gør tingene i. Når der er tale om en historie på tværs af fem tidsperioder, er der virkelig basis for at ruske godt og grundigt op i tingene: som i alle gode historier om tidsrejser, har ting, du gør i fortiden, stor effekt på de efterfølgende perioder. Det er mesterligt konstrueret og det må have taget oceaner af tid at få alle delene til at passe sammen på tværs af alle perioderne. Spillets historie er skrevet af Yuji Horii, hof-forfatter på Enix’s Dragon Quest-serie, og Hironobu Sakaguchi, der er mindst lige så kendt for sine suveræne manuskripter til Final Fantasy I – VII. Ja, det er noget af et drømmehold, og deres fælles arbejde med Chrono Triggers historie giver spillet en velfortjent plads blandt de bedste RPG’er, der nogensinde er produceret.

De mange muligheder for at gribe tingene an på forskellig vis har resulteret i ikke færre end 12 slutninger (13 på Nintendo DS, iOS og Android), så selvom man kan gennemføre spillet på små 20 timer, må man forvente at lægge en del mere tid i New Game+, hvis man vil se alle slutningerne.

RoboJeg var ganske overvældet efter Hændelsen: Så mange perioder, steder og muligheder! Jeg kan anbefale at følge en guide på nettet, hvis man gerne vil holdes lidt i hånden. På egen hånd kan man bekymre sig for, om man gør tingene i en fornuftig rækkefølge i forhold til fremtidige hændelser, men det er til gengæld også skæggere selv at opdage konsekvenserne, i stedet for at læse om det på forhånd. Det er klart det formål spillet har i øje, men i vor moderne og travle verden er det måske en lidt stor byrde at lægge på spilleren.

Når spillet har så meget på hjerte, har man naturligt valgt at fokusere primært på historien og karaktererne. De omkringliggende systemer er barberet ned til et minimum, så spilleren ikke bliver fortabt i micro-management med at booste stats, grinde levels eller maksimere udstyr. Der er ingen random encounters – alle kampe er scriptede til at foregå på specifikke steder, og derfor er der heller ingen grinding, hvor man fortaber sig i endeløse timer af langsomt stigende tal og mister overblikket over handlingen. Kampsystemet er også super-hurtigt, da der ikke er langvarig animation i overgangen fra kort til kamp: Monstrene møder op, spillerne trækker deres våben og springer i formation, og kampen er i gang. Så smukt kan det gøres.

Frog2Kampsystemets grundpiller udgøres af angreb, magi og combos. Angreb og magi er ligefremme, og på den magiske side er hver karakter låst til en fast affinitet og et lille men kraftfuld arsenal af besværgelser. Det er combo-systemet, hvor to eller tre karakterer angiber i fællesskab, der lukker op for udvikling og strategi. Alt efter sammensætningen af hold og levels, giver combo-systemet vidt forskellige muligheder for specielle og meget voldsomme angreb. Man kan frit mikse sit hold af tre aktive karakterer, og alle får dermed lov til at deltage i historien i modsætning til den traditionelle udvikling, hvor nogle hurtigt bliver bænkevarmere og glider ud af spillerens bevidsthed.

Musikken er virkelig flot og memorabel, med et solidt fundament og enkelte numre, du aldrig får ud af hovedet igen. Alle lægger naturligvis mærke til Nobuo Uematsus navn i rulleteksterne, men langt størstedelen af soundtracket er komponeret af Yasunori Mitsuda. Han var dengang ansat i Square som komponist, men havde kun fået lov til at lave lydeffekter og bekymringen over karrieren og den lave løn fik ham til at gå op til Squares chef og banke i borden. “Enten gør du mig til hovedkomponist på et spil eller også skrider jeg”. Han fik Chrono Trigger og arbejdede sig selv fuldstændig ned under gulvbrædderne. Da han gik ned med stress, overtog Uematsu og færdiggjorde soundtracket. Af de 78 numre på de tre cd’er – helt uhørt i 1995 – har Uematsu kun lagt navn til ni af dem, så den musikalske side af Chrono Trigger er dermed i høj grad Mitsudas fortjeneste. Soundtracket fås i øvrigt på iTunes og er klart et køb værd.

Spillet blev udgivet til Super Nintendo Entertainment System i 1995 i Japan og USA, men kom først til Europa i 2009 på Nintendo DS. Senere er endnu flere platforme stødt til: PlayStation, Wii Virtual Console, iOS og Android. iOS og Android-versionerne har fået kritik for dårlig styring og PlayStation-udgaven med sine ekstreme load-tider skal undgås. DS-udgaven er SNES-originalen i en ny oversættelse, lidt ekstra indhold og omhyggeligt ombygget til to skærme, mens Virtual Console-udgaven er den originale SNES udgave gengivet 1:1 på Wii (og dermed også Wii U). Det er én af de to sidstnævnte, du skal gå efter.

Ayla2Grafikken lider naturligvis efter 20 års fremskridt i feltet, men mange af de flotteste 2D-spil blev lavet til SNES i senhalvfemsernes guldalder, og Chrono Trigger hører til blandt de bedste. Bevares, det er gnidret og sprite-animationen har meget få frames, men det aldrende udtryk kombineret med Toriyamas yderst charmerende design får varme, nostalgiske følelser til at vælde op i spilleren. Det her er de rigtige gamle dage, dengang man lavede ting i hånden.

Chrono Trigger er et af de meget få japanske RPG’er, der ikke bare er på toppen af de fleste lister over bedste RPG’er, men også på toppen af mange lister over bedste spil, der nogensinde er lavet. Kampsystemet vinder ingen præmier for opfindsomhed, til gengæld er det hurtigt, sjovt og overskueligt, og helt frit for de evindelige random encounters, der skulle plage så mange spil efterfølgende. Historien er intet mindre end episk; den starter lineært ud for at guide spilleren ind i universet og samle holdet, der skal banke Lavos, og så åbner den ellers op og giver fuldt råderum over en hel verden, hvor man frit kan rejse rundt mellem epoker og rode rundt med tidslinier. Resultatet er en perle af et spil konstrueret i en periode, hvor Square var fuldstændig på toppen og turde give deres bedste folk frie tøjler til at lave et spil, der kompromisløst gik i flæsket på de etablerede regler for RPG’er. Det burde have dannet skole for alle fremtidige spil i genren, men de efterfølgende 20 år har vist, at ingen var i stand til at gribe stafetten og løbe videre. Chrono Trigger har i dén grad stået distancen, og har du ikke spillet det endnu skylder du dig selv en kæmpe oplevelse.

Lars Jørgensen

En gnaven, gammel mand, der bruger meget af sin fritid på at spille og læse bøger. Er især glad for anderledes spil uden for mainstream og japanske rollespil. Ønsker sig et turbaseret liv.

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Fortæl mig om
avatar
wpDiscuz