Sidste Stik (The Sting)

Klassisk svindlerkomedie om den lille mand, der forsøger at tage røven på en af de store drenge. Men holder den stadig vand, her 27 år efter premieren?

John Hooker (Robert Redford) er en lille gadesvindler i Chicago i 1936, der har det med at spille gevinsten væk, hver gang han har hentet noget hjem. En dag kommer han og hans makker til at snuppe penge fra et sendebud, der er på vej med penge til den lokale gangsterboss Lonnegan (Robert Shaw). Ikke så smart. Lonnegan erklærer Hooker og makkeren fredløse, og makkeren (der skulle til at pensionere sig selv) bliver dræbt. Hooker sværger hævn. Hvad andet kan en nobel fobryder gøre?

Samtidig er Hooker på højkant med en korrupt politimand, som han er “kommet til” at bestikke med falske penge.

Hævnen forsøger han at opnå ved at slå sig sammen med storsvindleren Henry Gondorff (Paul Newman), og sammen vil de to hive en uhyrlig sum penge ud af Lonnegan. Dette skal ske ved hjælp af lidt fiffigt kortspil og senere lidt fiflen med væddemål. Og så kører showet ellers til lyden af “The Entertainer”: Hvem snyder nu hvem og hvordan?

Vi har set mange svindlerkomedier gennem årene, og mange af dem har leveret enorm elegance. Man kan godt mærke, at Sidste Stik nærmer sig de tredive. Jeg finder personligt en lille engelsk film som Shooting Fish langt mere underholdende og Lock, Stock and two smoking Barrels er også en tak højere på min svindler-liste. Sidste Stik vandt ellers en stribe Oscars i 1974, herunder “Bedste Film”. Det kan godt være lidt overraskende, når man ser at George Lucas-genistregen American Graffiti også var nomineret det år (at en anden med-nomineret, Exorcisten, ikke vandt, er måske mindre sært.) Måske er det bare endnu et bevis på, at Oscar-uddelingerne drejer sig mere om kendte navne end om filmenes kvalitet?

Teknisk er filmen veludført. Der er nogle imponerende wipes (sceneskifteklip), som jeg ikke fatter hvordan man har lavet uden digitale værktøjer, og der er en dejlig scene, hvor Gondorff illustrerer sine evner med kort. Jeg måtte se denne scene 4-5 gange ved meget lav hastighed for at regne ud hvordan han gjorde. Elegant.

Selve DVD’en er fornuftigt udført. Billedkvaliteten er rigtig god, men filmen er desværre ikke anamorf. Der er heller ikke det store ekstra-materiale – en trailer fra en genudgivelse og lidt biografier og production notes er det blevet til. Ikke dårligt, men heller ikke imponerende. Det er nu ikke så vigtigt – det er vel filmen man køber.

I 1973 havde jeg sikkert givet filmen meget høje karakterer, men i konkurrence med nyere svindler-film taber den højde. Derfor de fire stjerner. Er man helt ekset med Paul Newman eller Robert Redford kan man roligt føje en til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.