Armitage III – The Third: Poly Matrix

Mars er blevet koloniseret, og på grund af den manglende opbakning fra jordens befolkning, ‘avler’ de nyflyttede kolonister ikke så kraftigt som det først blev antaget. For at fylde befolkningshullet, er Mars derfor også beboet af androids, som bliver jaget og forhadt.

Armitage III er ikke blot en actionfyldt kriminal-anime pakket ind i et stort politisk plot. Den også historien om en androids bevidsthed om sin origin, og en definition på livet som maskine.

Vi skriver det herrens år 2179. Hvis din historie-undervisning ikke helt rækker til, vil jeg lige kort ridse de 179 forgangne år op:

Mars er blevet koloniseret, og på grund af den manglende opbakning fra jordens befolkning, ‘avler’ de nyflyttede kolonister ikke så kraftigt som det først blev antaget. Mars står derfor ret dårligt, rent politisk, da indbyggertallet ikke indbringer planeten den store magtposition. For at fylde befolkningshullet, er Mars derfor også beboet af “Second Types”. En type af androids udviklet af mennesker til at tage sig af mange af opgaverne i den offentlige sektor, og opgaver de regulære indbyggere ikke vil bebyrde sig med. På trods af deres menneskelige form, er de dog rimeligt lette at skille fra mennesker, da deres avancerede AI ikke kan replikere den menneskelige sjæl og følelser.

På jorden vælger detective Ross Sylibus, at blive overflyttet til MPD – Martian Police Department. Han har mistet sin partner – koldblodigt dræbt af en android, og mener ikke der er mere at hente for ham på jorden. Allerede i lufthavnen render han ind i Armitage, som er en førsteklasses politi-agent under MPD’s kommando i Mars’ hovedstad St. Lowel. Da Ross ankommer er hun allerede i fuld færd med at likvidere en halv lufthavn i et forsøg på at fange en forbryder, som senere formodes at have dræbt universets sidste countrysanger (Ahh… Hvem der bare befandt sig i år 2179).

Det viser sig gennem en obduktion af liget, at den berømte kvindelige countrysanger er en android, men langt mere avanceret end den kendte “Second Type”. En uautoriseret “Third Type” er nu kommet på bordet, og det stopper ikke her. Overalt begås mord på denne nyfundne type androids, og psykopaten D’anClaude som tager sig af likvideringerne, dækker tilmed begivenhederne grundigt i de offentlige medier. På trods af deres åbenlyse forskelle, bliver den stilfærdige Ross Sylibus og den hotpants- og BH-klædte vildbasse Armitage pålagt at være partnere. Under jagten på D’anClaude viser det sig dog, at historien stikker langt dybere end de egentlige mord, og pludselig står de to partnere med fjender på alle niveauer i en interplanetær politisk hårknude.

Karaktererne i “Armitage III” tangerer på mange punkter karaktererne i mesterværket “Ghost in the Shell”, men filmen har desuden også et håndgribeligt politisk plot, som samler trådene og bakker originaliteten op. Jeg vil påstå at “Armitage III” er tilegnet et bredere publikum, end de fleste andre anime udgivelser. En typisk detalje som adskiller anime fra vestlig/europæisk tegnefilm, er at anime ofte tilsidesætter plottet til fordel for karakterudvikling. Filmen har stadig en nogenlunde god mængde karakterudvikling (så meget som en historie på 90 minutter tillader), og formår stadigvæk at holde et større overskyggende plot kørende.
“Ghost in the Shell” og “Akira” er nok blandt de mest kendte anime-udgivelser hos det uindviede publikum, og “Armitage III” falder fint ind blandt disse. Den er kompliceret nok til at give hjernen en smule at tygge på, og stadig lettilgængelig for et nyt publikum.

Siden filmen er blandt de få biograf-henvendte anime udgivelser, er DVD’en udgivet i widescreen, digitally THX mastered og med Dolby Digital, hvilket er et stort plus. Stilen ser en smule ‘old-school’ ud til at begynde med. Det er ikke tegnet så skarpt som man er vant til med nyere anime-udgivelser, men der er da en del pæne detaljer – specielt i filmens actionscener.

Noget som desværre trækker meget ned på filmens karakter, er det faktum at filmen ikke har det originale japanske lydspor, men kun den engelsk dubbede version. Det er generelt af min erfaring, at man ikke bør ansætte underbetalte Hollywood skuespillere til at lave filmdubs. Selvom “Armitage III” kan bryste sig af henholdsvis Elizabeth Berkley som Armitage og Kiefer Sutherland som Ross Sylibus, rykker det ikke ved at de ikke gør noget særligt tilfredsstillende job. Elizabeth Berkley’s hyperaktive stemmeføring og overdramatisering er til at overkomme, da Armitage som karakter er en meget ilter pige. Ross Sylibus er dog en anden sag. Kiefer lægger ikke ligefrem skjul på, at han keder sig meget i rollen. Selv i de mest ekstreme cliffhanger situationer, formår Kiefer at få Ross til at fremstå som om han er kronisk på sovemedicin. Extra-materialet er ikke noget at skrive hjem om. En theatrical trailer og nogle production notes. Slut. Menuen er rimelig pæn, og udformet som en af de håndholdte communication-devices som bliver brugt i filmen.

Generelt en god film, og hvis man kan glemme sin eventuelle filmpurisme og se gennem fingre med dubbet, er den klart værd at have stående i en større animesamling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.