Kærlighed ved første hik
Jeg tilhører den rigtige generation.
Det er der sikkert mange der mener, at de gør, men det er nu engang mig, der har ret.
Jeg tilhører den generation, der var i puberteten mens Dennis Jürgensen skrev sine bedste bøger, og skrev dem til lige netop os.
Jeg var ikke ældre, end at jeg kunne more mig stort over monstrene fra Slim (og undre mig over, om der virkelig fandtes et Slim nummer 7 – det blev jo beskrevet så levende), blive skræmt halvt til døde af Grønne Øjne, spændt bide negle over Gargoylens Gåde og frem for alt identificere mig med de vidunderlige anti-helte Edgar Allan Poulsen (Jord i hovedet) og Viktor (gæt selv) og deres forvirrede og kaotiske kærlighedsliv. Hvor de alligevel fik pigen i enden… Eller noget…
Da Dennis Jürgensen for nogle år siden skrev filmen Sidste Time (som jeg nød – i modsætning til den senere Mørkeleg)fortalte han, at den måde han havde skrevet sine bøger på var, at han så scenen i sit ho’de og derefter beskrev hvad han så. Hvilket medførte, at jeg ikke var specielt nervøs for resultatet, da jeg hørte, at en filmatisering af Kærlighed ved første hik var på vej.
Et kort handlingsreferat til den ene læser, der aldrig har læst Kærlighed ved første hik – Det her er altså Geek Culture, ikke en klub for folk der mangler dannelse: Viktor bliver smaskforelsket i skolens supersild Anja, og der sker en masse sjove ting, og hun bliver smaskforelsket i ham, og alt er rosenrødt. Det er de sjove ting, der sker, som er historiens kerne.
Der er ændret en anelse på præmisserne i filmen i forhold til bogen. I bogen var (hvis ikke min hukommelse svigter mig) Viktor en 10. klasses elev og Anja en netop tilflyttet 9. klasses elev. Der var ingen egentlig rival (ud over alle andre drenge på skolen, som også led af Anja-epidemien), og det meste af bogen foregår efter at Viktor og Anja er blevet kærester. Ydermere er bogens Viktor ikke særlig initiativrig; det er Anja, der scorer ham – ikke omvendt (og dermed er bogen måske også tættere på den klassiske teenagedrengs fantasiverden: “I virkeligheden er hun helt vild med mig, og en dag kommer hun og spørger om vi skal være kærester. Så jeg behøver ikke at gøre noget. Det tør jeg nemlig ikke.” (Eller var det bare mig? Næppe.))
Filmen har taget alle de centrale scener i bogen med, men på finurlig vis bliver de drejet, så de foregår, mens Viktor febrilsk forsøger at “indfange” Anja. Samtidig er der tilføjet en historie, hvor Esben og Brian (parrets yngre brødre) forsøger at lave en dokumentarfilm om den katastrofe, som forelskelsen må udvikle sig til. Viktor er blevet til en 1.G’er, Anja en 3.G’er (ih, hvor realistisk…) og Viktor er blevet noget mere initiativrig (hvilket også er nødvendigt) – og når han selv mangler initiativ hjælper hans to venner til. De havde heller ikke meget at gøre i bogen. Der ud over er der tilføjet en rival, som er et dumt svin og hedder Peter, noget som undertegnede gerne vil protestere imod. Folk, der hedder Peter, bør være grundvolde for verdensreligioner eller søde helte i Far til Fire-film, aldrig skurke.
Tit giver det problemer at flytte en historie fra bogform til filmmediet, men jeg synes, at det lykkes forbløffende godt. Det virker som om Søren Frellesen (Som har skrevet manus. Dennis var konsulent.) har valgt at droppe tanken om en egentlig filmatisering og i stedet har taget scener, personer og stemning og prøvet at skrive et nyt filmmanusskript på dette grundlag. Det betyder, at Kærlighed ved første hik er en film, ikke en filmatiseret bog, og det tjener til dens fordel. Specifikt er den en let, dansk folkekomedie/ungdomsfilm.
Min eneste væsentlige anke er den – efter min mening – overdrevne fokusering på sex. I bogen var der et ganske morsomt afsnit om Viktor og Anjas tidlige forsøg på dette område, i filmen virker det til tider som om det er hele omdrejningspunktet i historien. Og da Anjas far tager en venlig mandesnak med Viktor lyder det mere som 80’ernes AIDS-kampagner end som et rigtigt levende menneske. Havde Frellesen blot kopieret Jürgensens udgave af samme scene fra bogen havde jeg været mere fornøjet. Men jeg er naturligvis heller ikke i filmens primære målgruppe, men derimod en halvgammel anmelder, der har set alt, alt for mange film, der forsøgte at sælge lidt ekstra billetter på at have “århundredets hedeste sexscener” eller lignende ævl i sig. Det er normalt bare fyld. Sådan virker det også her. (Ikke det hele. Viktors forsøg på at forpurre Peters og Anjas eskapader på dette område er rigtig sjove.)
Og så en bonusfeature: Filmen indeholder historiens måske første sære transportscene i en dansk film. Waking Ned Devine havde sine nøgne pensionister på motorcykel. Kærlighed ved første hik har tre 1.G’ere på en gaffeltruck. Men med tøj på. At de kører på en gaffeltruck er i hvert fald absurd, så det morede jeg mig over.
Kig forbi Dennis Klubben
Se hvad IMDB har at sige.
Nå ja… Hvad bliver der egentlig af Hugo?