The Princess Bride

Denne perle af en film er fra 1987 (med den tåbelige, danske titel: Prinsessen og de skøre riddere) og er instrueret af Rob Reiner. Foruden ovenstående byder filmen også på en god portion humor, magi og fægtning. Og en kæmpe.

I rollen som Westley støder vi på en ung Cary Elwes, der sværger sin sande kærlighed (True Love) til sin elskede Buttercup, spillet af Robin Wright (måske mest kendt som Jenny i Forrest Gump). Netop derfor skal vores elskende gå så meget grueligt igennem før de kan forenes til slut – det ER jo et rigtigt eventyr!

På sidelinien har filmen en masse kendte mennesker i både store og små roller. Som ærkeskurken (Prins Humperdinck) ses Chris Sarandon, hvis håndlangere bl.a. inkluderer Wallace Shawn (Vizzini), for hvem alle er stupide, men alligevel forbløffes gentagne gange over vor helts formåen (“Inconceivable!” er mandens yndlingsudtryk) og Mel Smith, der giver den som albino. Derudover møder vi skuespilleren, sangeren og danseren Mandy Patinkin i den centrale rolle som Inigo Montoya, der hjælper med at genoplive(!) vores helt. Han har nemlig behov for hjælp til at afslutte en 20-årig jagt på sin faders seks-fingrede morder, der tilfældigvis er prinsens højre hånd (no pun intended). Han får her hjælp af André the Giant (Fezzik). Det er Troldmanden Max (Billy Crystal) og hans kone (Carol Kane) der står for genoplivningen – i en af filmens bedste scener. Endelig må vi jo ikke glemme historiefortælleren Peter Falk, der læser hele eventyret højt for sit syge barnebarn, spillet af vores allesammens “De Glade Tredsere”-knægt Fred Savage.

Du kan se og læse mere om de øvrige medvirkende på www.imdb.com.

På rolleindehaversiden er der altså ikke sparet noget, men hjælper disse mennesker med at holde filmen oppe? Så absolut, og de er ovenikøbet med til at forhøje gensynsværdien! Dette er en af de film, hvor visse dele af min omgangskreds kan flest one-liners fra (bortset fra kult-klassikeren Amazon Women on the Moon, som jeg må se at få anmeldt), og de bringer altid et smil frem på vores læber.

Plottet har jeg endnu ikke nævnt, men det er så tilpas skørt, at jeg blot vil nævne den røde tråd. Vores helt og heltinde har erklæret hinanden True Love, men skilles fra hinanden, da Westley skal ud at rejse. Prinsen bestemmer, at han vil giftes med Buttercup, men har større interesse i at komme i krig med nabolandet. Buttercup kidnappes derfor af Vizzini & Co. således at han kan give nabolandet skylden, men Westley dukker op for at forpurre planerne. Efter diverse udfordringer, genoplivning og alliering med ligesindede er det tid til hævn. Og genforening.

Filmen har alt, lige fra fabelagtigt godt koreograferede fægtekampe, spænding & humor til et godt persongalleri, hvor alle leverer deres replikker med charme og varme. Vi må heller ikke glemme Mark Knopflers meget dæmpede, men passende soundtrack. Jeg har set The Princess Bride MANGE gange indtil videre, og skulle nogen spørge om jeg havde lyst til at se den igen, kan jeg kun svare én ting. As You Wish.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.