Bowfinger

Steve Martin er tilbage. Denne gang (og for første gang) akkompagneret af Eddie Murphy, i en af deres absolut bedre komedier i nyere tid.

Robert Bowfinger (Steve Martin) er en falleret filmskaber, som ikke har en rød reje at producere sine elendige B-film for. Efter at have læst et manuskript, omfattende et lige så elendigt B-plot (overjordiske væsener som vil overtage jorden, men bremses af helten), beslutter han sig for at få en kendt action-skuespiller, Kit Ramsey (Eddie Murphy) til at spille hovedrollen. Derved skulle filmens succes være sikret. Og hans.

Problemet er bare, at Kit så absolut ikke vil medvirke. Og det giver en del problemer, når man nu har fortalt resten af skuespillerne, at de kommer til at spille sammen med en stjerne. Bowfinger iscenesætter derfor hovedparten af filmens scener via skjult kamera, således at han stadig kan have Kit med i filmen, uden at manden aner det. Skuespillerne får at vide, at sådan arbejder en rigtig stjerne, og det accepterer de.

Da behovet for nærscener af bl.a. Kit’s røv dukker op, ser Bowfinger sig dog nødsaget til at finde en erstatning, og derfor ansætter de Jiffernson (også Eddie Murphy). Med briller og bøjle på tænderne. Men ellers ligner han fuldstændig Kit. På sidelinien ser vi bl.a. dejlige Heather Graham som det nyeste skud på Bowfingers skuespillerhold. Hun er lige kommet ind med 4-toget, men hun har store ambitioner. På IMdB kan man se den resterende rollebesætning, men pas på – der er en spoiler iblandt!

Primært Eddie Murphy bør fremhæves som en af filmens morsommeste karakterer, og han spiller begge sine roller med stor overbevisning og humor. Ikke siden Coming to America har jeg grinet så meget af hans præstationer (selvom hans stemmeføring i Mulan også var superb). Samtidig styrer Steve Martin showet i bedste, frække stil. At han brænder for sin profession kan også ses af filmplakaten “The Yugo Story” på hans væg – en film han øjensynligt selv har lavet, haha.

Der er hermed fyret op under en alletiders komedie, og idet den laver grin med det samme univers som filmen er skabt i, bliver den meget hurtigt, meget let at more sig over. Persongalleriet er således også ret stereotypt, men også dét, er en del af filmens charme.
Således er Kit psykisk ustabil, og lider af forfølgelsesvanvid, hvilket ikke just gavner ham i hans ufrivillige medvirken i “Chubby Rain”, som Bowfingers film hedder. Men det hjælper på humoren.