Perfect Dark
Efter RARE’s fænomenale GoldenEye, har Perfect Dark været længe ventet. Mange Nintendo-fans har håbet, at Perfect Dark kan genoplive entusiasmen for den snart antikverede konsol, nu hvor alle går og råber op om PS2 og Dreamcast. Og min lyst til at hive 64-bit konsollen frem fra gemakkerne er helt klart blevet fornyet med Perfect Dark.
Året er 2027 og du er den kvindelige agent Joanna Dark (med kodenavnet Perfect Dark), der arbejder for the Carrington Institute. Din mission, skulle du vælge at acceptere den, består i at redde en mystisk Dr. Carroll fra Datadyne’s hemmelige forskningslaboratorier. For at nå derned, skal du hele vejen ned igennem deres hovedkvarter fra top til bund. Det er udgangspunktet for historien i Perfect Dark. Det ville være synd at afsløre mere af den underholdende og spændende historie, men vær sikker på, at man bliver overrasket. Det er som at se en rigtig god science-fiction film med masser af action, spænding og en smule humor.
Lige siden RARE annoncerede Perfect Dark har man ventet med længsel på, hvad der rent teknisk og spilmæssigt skulle være efterfølgeren til den enestående GoldenEye. Nogle har brokket sig over, at de har valgt et ‘urealistisk’ science-fiction miljø, men jeg synes at det er perfekt. Det giver mulighed for nogle seje våben, fede gizmos og flotte miljøer, der til tider minder meget om Blade Runner. Vores heltinde Joanna får vi ikke særligt mange informationer om og det kan man godt savne. I GoldenEye er helten kendt, men når man nu laver en ny heltinde, så kunne man godt fortælle lidt mere om hende. Til gengæld finder man ud af en del om de forskellige aktører i historien, primært The Carrington Institute og Datadyne. De to hjemmesider er fiktionelle hjemmesider med både offentlige sider og hemmelige sider man kun kan få adgang til, hvis man finder et brugernavn og et kodeord. Men de hjælper til med at skabe billedet af den verden, Joanna befinder sig i.
Underlægningsmusikken er det bedste jeg har hørt på Nintendoen. Det er meget afvekslende og lyder på ingen måder, som om det er MIDI lyde. Der er også blevet plads til en del samplede lyde, mest tale, og de er i høj kvalitet. Faktisk er hele lydsporet i Dolby Surround og billedet kan man lave om, så det passer til 16:9 format. Lyseffekterne er de flotteste jeg har set og kan til tider ligne noget Dreamcast’en spytter ud. Der er kræset for mange baggrundsdetaljer, såsom flyvende biler, som man ser, når man kigger ud af vinduer oppe i højhusene og personerne står ikke bare stille. De er rimeligt intelligente og kan sagtens finde på at løbe væk og hente forstærkninger. Den intelligens de har kodet ind i modstanderne mangler dog i stor grad i de personer man samarbejder med i løbet af spillet. De kan finde på at opføre sig latterligt, hvis man ikke lige gør som forventet. Nu er der ikke tale om at man kan afvige særligt meget fra den fastlagte historie og derfor gør det ikke så meget.
Man har mulighed for at træne våben og styring i en speciel træningsbane på The Carrington Institute og det er den bedste træningsbane, jeg nogensinde har spillet. Man kan skydetræne med alle våben man kan finde i spillet og i et specielt hologram-rum kan man øve sig i spillets styring. Alle våben har en ekstra funktion og nogle af dem er ret fede. Der er også nogle ret exceptionelle gizmos, som f.eks. den geniale CamSpy, der er et lille hover-kamera man kan fjernstyre ind i særligt farlige områder. Når man skifter over til CamSpy kameraet ser man tingene i fiskeobjektiv. Og så er der Night Vision. Det fungerer lige så godt som den første gang man så FBI agent Clarence Sterling rende famlende rundt i gangene i Silence of the Lambs, eller som i Patriot Games. Man kan mærke, at der er kælet for detaljerne overalt og det gør det til en fryd at spille Perfect Dark.
Hvorfor har spillet så ikke fået 6 stjerner? Først og fremmest fordi det er et udueligt spil uden den bekostelige Ekspansion Pak. Man kan ikke spille solo missionerne uden den, men må nøjes med en dårlig Quake/Unreal agtig kamp-arena hvor man kan slås mod bots eller en anden spiller. Modstandernes antal, præcision og intelligens kan stilles, men her vil jeg langt hellere fyre op om min Unreal Tournament på min Mac. Og prøv ikke at spille mod en anden spiller. Her ryger opdateringshastigheden ned i ca. 10 fps og det bliver uudholdeligt at spille. Nu skulle man tro, at disse problemer ville være løst, hvis man sætter Ekspansion Pak’en i, men ak nej. Man får mulighed for at spille op til 4 personer samtidigt mod hinanden, men til tider kan opdateringshastigheden ryge helt ned på 6-8 fps! Så har man også mulighed for at arbejde to personer samtidigt med hinanden, men af samme årsager som de ovenstående bliver det ulideligt at spille.
Perfect Dark er et kanon godt spil, der på nogle måder er bedre end Goldeneye, men Rare skulle have droppet alle multi-player funktionerne, når de så, hvor dårligt det kørte. Og så er det ynkeligt, at man skal ikke blot skal investere i spillet, men også i en Ekspansion Pak for at kunne spille det. Der burde have været en mulighed for at spille solo missionerne uden ekspansion pak’en. Men med Perfect Dark, Goldeneye, Wave Race og Zelda er der stadig grund til at eje en Nintendo 64.