Sony PlayStation 2

Maskinen, som 20 millioner PlayStation-spillende europæere har ventet på, er på gaden. Lever den op til forventningerne, eller bør man bruge sine penge på noget andet og bedre? Og hvor god er den som DVD-afspiller?

Alt er subjektivt, og for denne anmelder er svaret et rungende “både og”. 4.000 er mange penge for en spillemaskine, men på den anden side kan den jo afspille DVD’er, samt benyttes sammen med sine gamle PSX spil, mens der ventes på de rigtig gode spil til PS2. Inden vi spekulerer i dens potentiale, bør vi dog nok lige tage et blik på, hvad man får med hjem som nybagt PS2-ejer. Og glem de tekniske specifikationer, dem kan I selv slå op på Sonys hjemmeside.

For 4.000 kroner får man: Et styks PS2 m. strømkabel, et dual-shock, analogt joypad (nu også med analoge knapper), et composite-kabel, et composite-til-scart konverteringsstik, samt en demo-CD. Der medfølger IKKE et ramkort, men det vil jeg anbefale alle at købe før/sammen med sit første spil, idet de fleste spil gør brug af et sådant. Det koster 349 kroner. Til alt held kan de gamle joypads og ramkort stadig bruges, dog kan ramkortene kun benyttes med de gamle PSX-titler. Ligeledes vil knapperne på de gamle joypads ikke kunne bruges analogt i de PS2-spil, der understøtter denne funktionalitet.

Ydermere kan man benytte sit gamle Scart-kabel fra PSX’en, men her skal man være klar over én ting: Den forbedrede billedkvalitet man får fra et scart-kabel, virker KUN i spillene. Den bedste billedkvalitet der kan opnås ved afspilning af DVD-film fås med et S-Video kabel, som ovenikøbet skal købes separat. Sonys bevæggrunde for dette er indtil videre ukendte, men som ny PS2-ejer uden DVD-afspiller i forvejen, kan jeg kun sige én ting: FOR dårligt, Sony! Forsøger man at benytte det føromtalte scart-kabel, vises filmen bag et grønt filter. At vide, at ens maskine kan tilbyde et skarpere og flottere billede, end producenten synes man bør opleve er frustrerende, og en hån mod de mennesker, som har glædet sig til at starte DVD-revolutionen med sin PS2.

Når det så er sagt, så vil jeg da sige, at selve afspilningen af DVD-film foregår glimrende og uden synlige problemer. Jeg har indtil videre ikke kunnet konstateret nogle synkroniseringsproblemer med lyd/billede, samt “hak” i de film, jeg har set kortere eller længere bidder af. Om der vil vise sig nogle problemer ved afspilning af hele film i én køre, kan jeg endnu ikke udtale mig om, men jeg er indtil videre glædeligt overrasket over dette aspekt af DVD-afspilning på PS2’en. Ikke at det undskylder ovenstående fadæse m.h.t. billedkvaliteten.

De yderligere indstillinger minder meget om dem, som kan findes på almindelige DVD-afspillere. Der er en “on-screen” menu, hvor man kan skifte sprog, undertekster, billedformat, lydskema m.v., og det virker ikke som om, man har glemt noget. Bortset fra en fjernkontrol, selvom man godt kan bruge sit joypad uden de store problemer – bare man sidder tæt nok på.

Der er en konstant summen fra maskinens blæser, men når man spiller eller ser film, er lyden generelt for lav til, at man lægger mærke til den. Lidt værre er det, når den skal søge. Da kan man desværre tydeligt høre lasermotoren bevæge sig, hvilket godt kan bekymre de mere lydfølsomme blandt os. Mig. Muligvis er jeg en smule pernittengryn nu, men jeg havde da gerne set (hørt), at PS2’en var lige så lydsvag som sin lillebror.

Maskinen indeholder som sagt også muligheden for, at man kan spille sine gamle PSX-titler på den. Der er ovenikøbet 2 ting, som man kan forbedre ved afspilningen af disse: Hastigheden, hvorved spillet hentes ind og forbedring af billedkvaliteten (vha. en “blødgøring” af farveskiftene i 3D-omgivelserne). Man skal slå disse 2 ting til, HVER GANG man vil spille et PSX-spil, idet Sony nemlig ved, at ikke alle spil virker sammen med disse forbedringer. Hvilke spil der duer med hvilke(n) forbedringer slået til, kan man finde ud af på Sonys hjemmeside. Forvent dog, at ca. 90% af alle PSX-spil virker, men kun ca. 50% med begge forbedringer slået til.

OG endelig kommer vi således til maskinens levegrundlag: Dens spil. Der er udkommet 10-15 PAL-titler i denne uge, hvoraf Geek Culture allerede er igang med at teste Smuggler’s Run. Vil man gerne læse lidt om de øvrige titler (inden vi anmelder dem her på Geek), kan jeg anbefale, at man følger dette link. Spillene kører nu i opløsningen 640*480, hvilket er den højeste opløsning et TV kan vise (i fuldskærm). De første titler har ikke just været imponerende, men som I vil kunne læse i min anmeldelse af Smuggler’s Run udviser de i hvert fald potentiale. De vidner om, at Sonys maskine sagtens kan – og det kommer den også til at skulle bevise i 2001, hvor den skal slås mod både X-Box, GameCube, samt Segas glimrende, men underkendte Dreamcast. Og med tilbud i UK som dette: “Dreamcast+DVD-afspiller for 400 pund”, så har Sony langt fra sejret endnu.

Faktisk er det først nu deres kamp begynder. Og med generel mangel på maskiner, ovenstående DVD-irritationsmomenter, samt de gennemsnitlige debut-titler er der langt til toppen. Ikke at jeg regner med, at de fejler – men lidt mere ydmyghed fra deres side ville ikke være af vejen. Det skylder Sony de ca. 70 millioner PSX-ejere verden over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.