No One Lives Forever

Austin Powers har fundet sin kvindelige ligemand i dette forrygende, James Bond-inspirerede FPS. Og med sine ca. 60 missioner varer dette eventyr en god del længere end en spillefilm.

Du er Cate Archer, hemmelig agent i det britiske efterretningsvæsen. Du blev hvervet i bedste Nikita-stil på grund af din fortid som klatretyv, og det lader dine overordnede dig ikke glemme så let.

Dine chefer er heller ikke overbeviste om dine evner, hvorfor du indtil videre har fået små og lettere debile opgaver stukket ud. Men nu hvor en hemmelighed organisation ved navn H.A.R.M er begyndt at slagte alle dine kollegaer, bliver du sat ind for at bevise dit værd som agent og samtidig stoppe myrderierne.

No One Lives Forever (NOLF) er et FPS efter alle 007-kunstens regler. Der er en masse våben, en masse action, og en masse skægge opfindelser, der kan gøre selveste Q misundelig (hvis han altså ikke lige var død). Mellem hver bane introduceres du således til nyt legetøj, som kan benyttes i de efterfølgende missioner: Flammekaster-lightere, forgiftede parfumer, væsker som opløser lig, briller med indbygget kamera og infrarøde sensorer osv. osv. Der er MANGE sjove ting i NOLF, og selvom man ofte kan gennemføre de enkelte missioner uden at gøre synderlig brug af dimserne, er de sjove at lege med. Og så er de med til at skabe illusionen af, at man befinder sig i et surrealt 70’er univers, hvor hemmelige agenter og megalomaniske organisationer er hverdagskost.

Spillet har et solidt plot, og historien udvikler sig på en sådan måde, at selv den regerende mester, Half-Life, er i fare for at miste sin førsteplads som bedste single-player FPS. Der er meget variation i missionerne, og foruden de sædvanlige skyd-på-det-hele baner, er der baner, hvor man ikke må blive opdaget af hverken vagter eller sikkerhedskameraer, så man virkelig føler sig som en hemmelig agent. Andre baner giver spilleren en køretur på motorcykel eller snescooter, hvis man altså overlever det frie fald uden faldskærm på en af de tidligere baner. Og så har jeg slet ikke nævnt den klaustrofobiske følelse man får, mens man svømmer rundt og udforsker vraget af et skib, som man ovenikøbet var ombord på, da det sank!

NOLF er altså ikke et helt almindeligt FPS – det er til en afveksling rigtig godt, og har en masse nytænkning og finesser, der holder spilleren fast i mange timer. Desuden er AI’er ofte glimrende, idet vagter reagerer på dine fodtrin, hvis du løber rundt i nærheden. Så gå stille med dørene. Dog skal det siges, at når kuglerne flyver, har vagterne en tendens til at løbe lige imod dig, hvilket ikke just besværliggør at ramme dem.

Musikken passer også glimrende til den generelle 70’er-atmosfære, og lydeffekterne er lige i øjet. Specielt våbnenes følelse og lyd er utroligt vellykkede. Monolith fortjener således ros for at have poleret alle aspekter af spillet så det skinner. Næsten, for der er nemlig én mindre detalje, som jeg gerne vil nævne. Opdateringshastigheden. Har man en Duron 800mhz + et GeForce grafikkort, så kører spillet godt – ikke superbt, men godt. Og efter at have spillet Quake 3 Arena, er “godt” ikke helt godt nok for denne anmelder, og da SLET ikke med ovenstående specifikation! Ellers har jeg meget lidt at kritisere ved NOLF, som i mine øjne er det absolut bedste (og også det flotteste) spil i genren siden Half-Life.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.