Floigan Bros.: Episode 1

Det har været undervejs lige så længe som Dreamcast’en har været på markedet. Er det så ensbetydende med, at vi har fået et gennemarbejdet spil, der gør maskinen ære på sine gamle dage?

Hoigle og Moigle er brødre. Hoigle er lille og snedig, og Moigle er stor og tykhudet. Men de holder meget af hinanden, og nu er Moigle igang med at bygge noget specielt til sin storebror.

Du styrer således Hoigle rundt på brødrenes skrammelplads i et forsøg på at få indsamlet de ting, der skal bruges. Indirekte kan du få hjælp af Moigle ved at appellere til hans følelser. Gør ham glad, ked af det og vred på forskellige tidspunkter/steder, og han hjælper dig videre i din søgen. Samtidig kan du udfordre Moigle i forskellige mini-spil og vinde point, som kan bruges til at lære ham nye spil og færdigheder, der så igen gør, at han kan hjælpe dig med at finde ting til hans projekt.

Og dermed er fundamentet lagt til et underholdende og udfordrende “puzzle/adventure” (som ovenikøbet er prissat til halv pris af normale DC-udgivelser – US pris). Men efter en times spil begynder rastløsheden at sætte ind, idet man endnu engang skal til at gennemføre det samme mini-spil for syttende gang for at samle nok point til at lære Moigle noget nyt. Og man aner svagt, at denne gentagelse kun er blevet indarbejdet af én grund; Floigan Bros er et ufatteligt kort spil. Efter ca. 2 timers spil var jeg cirka halvvejs gennem spillet, hvorefter jeg sukkede dybt og lagde joypad’et fra mig. Nu stod jeg nemlig overfor at skulle indsamle 50 point før jeg kunne lære Moigle noget nyt. Og jeg tjente kun 3 point ad gangen ved at vinde over ham i Gemmeleg. You do the math.

En anden utilgivelig mangel ligger i kameraføringen. Kameraet er manuelt styret via skulderknapperne, hvilket gør, at man skal dreje det konstant for at undgå, at det hænger fast i alt (og der er MEGET skrammel, det kan hænge fast i). For at føje spot til ulykke sker det ovenikøbet ofte at kameraet dykker ned under jorden, hvorfra det sjældent kan navigeres op igen. “Restore game”. Suk.

Episode 1 skulle være den første af 3 planlagte spil, men nu da Dreamcast er døende, må guderne vide, om vi nogensinde ser de næste kapitler, og i så fald – til hvilken konsol? Det startede ellers så godt. Flot, farverig grafik, en stemningsfuld musik og en sjov historie om et par elskelige brødre, der hjælper hinanden og får løst opgaven. Bare ærgeligt at Visual Concepts ikke løste deres – men de kørte måske også træt ved minispillene…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.