The Dark Crystal


Efter at Sesame Street og Muppet Show havde kørt i ca. 8 år, havde Jim Henson behov for at prøve kræfter med nogle nye udfordringer. Derfor gik han sammen med Frank Oz (stemmen bag bl.a. Miss Piggy og Yoda) for at producere en ny dukkefilm i fuld længde, men med et helt nyt univers. Det univers er The Dark Crystal.

Der var engang et frodigt land, hvor alle levede i harmoni med hinanden. Dette skyldtes energien fra en krystal, som befandt sig på landets slot. En dag for 1000 år gik krystallen i stykker, hvorefter de onde Skeksis overtog magten og begyndte at styre landet efter deres diktatoriske hoveder. Men der bliver færre af dem som tiden går, og nu ligger deres kejser for døden.

Vi følger Jen, den sidste overlevende af racen Gelflings, som er opvokset og opdraget af de blide og vise Mystics, et jordnært folk. De lever isoleret og har sørget for at Jen er blevet oplært i deres skikke og måde at tænke på. Men der er ting han endnu ikke ved, og nu ligger stammens overhoved for døden.

Jen hidkaldes og bliver fortalt, at han er udset til at opfylde en profeti. Den siger, at krystallen kan heles af en Gelfling, når de 3 sole står på linie, hvilket de kun gør hvert tusinde år. Dette er grunden til at hans race næsten er uddøde: Resten (alle?) er blevet udslettet af de magtsyge Skeksis, der ligeledes kender til profetien. Jen bliver tilsagt at opsøge Aughra i hendes observatorium, da hun ejer fragmentet, der kan hele krystallen. Her starter Jens eventyr.

The Dark Crystal byder på alt godt fra Jim Hensons univers, og når man ved, at det tog ialt 5 år at producere filmen, så værdsætter man de enkelte detaljer så meget mere. Hele universet er overbevisende skabt, befolket med et væld af skabninger, som vi ofte kun ser i glimt, hvilket er med til at skabe en storslået illusion og helhed. Vi støder på Podlings, Landstriders, Garthims, Crystal Bats samt alle de mange unavngivne racer. Min personlige favorit er Garthims, der er store billelignende “lejesoldater” for Skeksis. De bliver bl.a. brugt flittigt i jagten på Jen, som de jo hurtigt opdager er i live. Oh skræk, truslen er ikke udryddet.

Filmen har mennesker bag maskerne i mange af scenerne, men det glider sammen med dukkescenerne, så man ikke tænker over det synderligt meget. Bl.a. Har både Jim og Frank været i kostumerne som nogle af de onde Skeksis, og Frank lægger selvfølgelig også stemmer til nogle af karaktererne. Manden bag de fantasifulde dukker er Brian Froud, som Henson også benyttede til Labyrinth.

Filmen havde premiere i USA d. 17/12 1982, og har sidenhen været dyrket af mange fans. En af de bedste fan-sider med uddybende information om filmen, musik, merchandise m.v. er Laura Knaths Dark Crystal Page, hvor man også kan finde øvrige links, bl.a. til IMDBs oplysninger om filmen.

Jeg så filmen som 13-årig sammen med min far og mor, og jeg har haft et varmt forhold til den lige siden – mit alias blev hurtigt “Jen the Gelfling”, som jeg stadig bruger idag. For nylig blev filmen udsendt på DVD, hvilket er den egentlige grund til denne anmeldelse. DVD-udgaven er i fornem kvalitet (og anamorphic), specielt når man tænker på at filmen er 17 år gammel. Lyden er ligeledes i top. Derudover får man en time “bag kulisserne”, hvor flere af ovenstående oplysninger bliver serveret. Fraklip og trailers er jo næsten obligatoriske DVD-extras, men de er ikke nævneværdige. Det er filmen til gengæld, og er man til dukkefilm og eventyr, så må man ikke misse denne perle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.