Puddu Varano: Star 70


Det tog dem 2 år, men nu er opfølgeren til Alex Puddu og Morten “Varano” Hansens overbevisende debut-CD Freakuency kommet på gaden. Efter den succes drengene (som Puddu Varano) har nydt med den første, kunne man mistænke dem for at følge i samme spor og udgive en “Freakuency 2”. Men det ville være den lette løsning…

Star 70 er, som navnet lidt antyder, inspireret af lyden fra halvfjerdserne, mixet godt og grundigt sammen med de beats vi kender fra 90’erne (og idag). Resultatet er et funky album krydret med samples som kunne være taget direkte ud af Shaft og et islæt af latinamerikanske toner. Hvis I synes det lyder lidt rodet, kan jeg forsikre om, at det fungerer forbavsende godt.

Ikke overraskende har mindst én af drengene haft nogle sideprojekter kørende, hvor ovenstående toner har flydt frit, bl.a. i samspil med en vis Ramon Santana (ikke i familie med Carlos), som også leverer vokal på et par af numrene på denne plade. Af andre gæstevokalister kan bl.a. nævnes Al Agami og Thomas Troelsen.

Allerede fra første nummer er stilen lagt. CD’en lægger ud med titelnummeret, og det holder sig bestemt ikke tilbage for at fortælle lytteren, at funk lever i bedste velgående. På “What About The Girls” kan vi bedre kende PV igen. En elektronisk nerve løber igennem nummeret, og Al Agami leverer den sparsomme vokal. Efter et mere traditionelt pop-nummer (“Free Fall”) falder vi atter tilbage i funk-rillen (med en anelse latino-rytmer i baggrunden) med “Sunny Day”, som også er pladens første singleudgivelse.

“Invisible Man” og “Colombia” fortsætter i samme stil, og leder os frem til “El Macho”, hvor drengene mixer beats og trompet i helstøbt sydamerikansk stil. Efter trompeternes konstante (og kontante) omgang lussinger, tilbydes vi at slappe af med “The Fix”. Lokkende med sin bløde guitar og sine hæse elektroniske toner skinner PVs kendte stil atter igennem, mens nummeret stille glider over i “The Bird With Colourful Wings”. For at give os lyst og energi til at høre CD’en igen, sluttes showet af med “Devil In N.Y.C.”, en blanding af blødt beat, et strejf af el-guitar og den allestedsnærværende elektroniske nerve.

Det burde ikke være svært at opfatte, at undertegnede holder MEGET af denne CD. Foruden de latinamerikanske rytmer har den nogle fantastiske beats, og den formår at blande genrer uden at det bliver stift eller uforståeligt. Glad musik, som gør folk glade.

…Besøg også Puddu Varano på deres hjemmeside og bliv en del af Puddu Family

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.