Tokyo Babylon

Tokyo. Millioner af kubikmeter af beton, stål og glas. Rejst på asken af den gamle storby som en Føniks, knejsende mod himlen som et Babylon. Men der er mere mellem himmel og jord, end øjet kan se, hvilket tvillingerne Subaru og Hokuto ved alt for godt. De stammer fra en lang linie af clairvoyante og arbejder professionelt med den spirituelle verden på konsulentbasis.

Tvillingerne har nok at lave. Magi er lige så almindeligt i denne verden som elektricitet. Alle de mange millioner af mennesker i byen har deres drømme, deres rædsler og deres smerter. De tyr let til magiens side for at nå deres mål eller komme ud af deres pinsler, selvom det kan ende grueligt galt for dem eller mennesker omkring dem.

Subarus opgave er at finde de smertefulde ånder, der stadig går blandt de levende og sende dem videre. I første episode bliver han kaldt ud til en byggeplads, hvor der har været exceptionelt mange uheld. Underligt nok, har den samme mand været med i alle uheldene og hver gang er han sluppet med livet i behold. Historien starter som en velfortalt okkult krimi, der desværre munder ud i en mundæn splatter.

Den anden af de i alt to episoder på skiven er langt mere interessant. Subaru bliver vidne til et mord i undergrundsbanen og ved samme lejlighed møder han den postkognitive pige Mirei, der er i stand til at se fortiden ved at røre objekter. De to indleder jagten på en morder, der både koster dem dyrt og giver dem ny mening med livet. Rigtig god thriller, der sjældendt er forudsigelig fordi universet er så anderledes.

Tokyo Babylon blev aldrig til mere end to episoder. Det er virkelig synd, da her er utroligt meget at bygge videre på: Subaru er en af de køligeste okkulte detektiver, man kan forestille sig. Byen er en karakter i sig selv, dyb og kompleks. Den naturligt forekommende magi og den tynde membran mellem dette plan og det astrale er et genialt plotdevice i en moderne krimi, der gør den helt speciel. De bibelske referencer til Babylon, Subarus præstemundering og mængder af kristen symbolik giver det hele et ekstra pift. Serien kommer lidt usikkert fra start, men episode 2 får rettet op på alle problemerne og man kan kun ægre sig dybt over at der ikke er mere.

Tokyo Babylon er lavet af Studio CLAMP, der udmærker sig ved udelukkende at være kvinder. Stilen er shoujo, dvs fyrene er meget feminine (der gik et stykke tid, før jeg opdagede at Subaru var en mand) og der kan være tendens til et par tårevædede scener hist og her. Men lad dig ikke narre – historierne og personerne er hårde og voksne; episode 2 er forbudt for folk under 18 år i England.

Hvis du kan lide historier, der afviger fra den rationelle normal og hvis du kan lide mystik, symbolisme og okkultisme, er Tokyo Babylon værd at kigge nærmere på.

Læs mere om Tokyo Babylon på Ueno Park.