American Beauty
Lester Burnham er i slutningen af 40’erne. Han har et lortejob, hvor de netop har ansat en 20 år yngre “karrierekonsulent” til at fyre den overskydende arbejdskraft. Han har mistet kontakten til kone og datter for mange år siden, selvom de stadig bor i samme hus. Lester er ikke tilfreds.
Lesters kone Carolyn er også i slutningen af 40’erne. Hun er en self-made woman, selvstændig ejendomsmægler. Hun ønsker at projicere succes ud over alle grænser. Carolyn prøver at sælge huse ved at give dem en hurtig rengøring, så de ser godt ud på overfladen som hende selv. Carolyns taber-mand og hendes fremmedgjorte datter passer ikke ind i hendes succesrige image. Carolyn er ikke tilfreds.
Lesters datter Jane går i high-school. Hendes bryster hænger og hun har ikke videre succes med fyrene. Til gengæld har hendes veninde, på vej mod modelkarriere, tilsyneladende bollet alt hankøn med en puls. Jane er ikke tilfreds.
Så er der de nyindflyttede naboer, den mest fucked up familie, jeg endnu har set. Faderen er tidligere oberst i hæren og lever en helt igennem militær livsstil. Hans søn er pusher og hans kone er dement. Ingen af dem er tilfredse.
American Beauty handler om disse mennesker, der hældes ned i en stor heksekedel med godt bål under. Der sker en masse skægge og alvorlige ting, og det ender, på en mørk og stormfuld nat, med forløsning for de fleste. Undervejs er vi i selskab med nogle karakterer, der er meget tæt på at være karikaturer men formår at holde sig på et troværdigt plan. Som filmen skrider frem, finder man nogle stykker, hvis situation man virkelig kan forstå og sympatisere med.
American Beauty er en slags upper-middle-lower class komedie-drama film. Det lyder flot, men det gaber over alt for stor en mundfuld for mig. Hvor jeg kan identificere mig med nogle af karaktererne, kan jeg slet ikke kapere andre. Det havde været rart om man fokuserede mere på Lester, lod resten træde i baggrunden og virkelig brugte tiden på Lesters karakter og hans forvandling. Som det er her, er der ingen der rigtig får lov til at stå frem og der er ingen, man virkelig husker bagefter. Filmens fjerde stjerne skyldes udelukkende Kevin Spaceys helt ufatteligt gode præstation.
Pudsigt nok så jeg Fucking Åmål dagen efter, og synes den er et perfekt eksempel på, hvad American Beauty burde have været: Fuldstændig fokus på Agnes og Elin, og så en masse skægge og støttende biroller. Eller måske kan jeg bedre sætte mig ind i et svensk samfundsdrama end et amerikansk.
Check det Officielle Website med script og andet godt.