Rurouni Kenshin OVA vol. 2: Betrayal (Samurai X)
Ligesom den første disc får vi også denne gang 2 episoder a’ 30 minutter. Den første skiller sig ud fra de tre andre i serien, ved at den ikke indeholder så meget som en enkelt actionscene. Det er en meget fredelig epsiode, der koncentrerer sig om Kenshin og Tomoes liv sammen og hvordan de forsøger at få det bedste ud af deres facadeliv som mand og kone. Man skulle måske tro at fraværet af action ville gøre episoden kedelig, men det er langt fra tilfældet. Det er her vi virkelig kommer ind under huden på karaktererne og lærer dem endnu bedre at kende, end vi gjorde i forvejen. Jeg nød karakterskildringen og den måde de to hovedpersoner udvikler sig på. Det er japansk fortællekunst når det er bedst.
Med discens anden episode får vi igen stillet vores behov for usigeligt fed action, for vi kan jo ikke nægte, at når først musikken spiller, så nyder vi det i fulde drag 🙂 Igen sættes der nye standarder for hvor smuk og velanimeret sværdkampe kan udføres. Ingen klager herfra. Men, men, men, hvor fede kampene end er, så er det plottet der er det mest sublime i denne OVA og det er intet mindre end fantastisk i seriens sidste fjerdedel. Det er ikke forudsigeligt og særligt den store dramatiske finish slår benene væk under én. Den skal opleves.
Som tidligere nævnt er kampene (mindst) ligeså gode som i de to første episoder, men det er ikke kun dem, der gør dette til en visuelt smuk serie. Baggrunde, vinkler og mange små detaljer gør dette til noget ud over det sædvanlige. Jeg er helt overstadig over den måde stills bruges til at understrege en scenes stemning. Bemærk den måde der er farvelagt på, da Kenshin og Tomoe vandrer hjem efter at have været på markedet (episode 3). Fantastisk simpelthen. Og hvad med snelandskaberne? Wow, siger jeg bare.
Noget der også imponerede mig var den meget sparsomme brug af CGI. Det er minimalt og passer perfekt til anledningerne. Noget der dog undrede mig lidt var visse scener med vand, sne og ild. Ved første øjekast tror man det er CGI, men ved gensyn ser man at det faktisk er realfilm. Spøjst når man tænker over det, men det fungerer faktisk ret godt. Det vil nok være et spørgsmål om smag for de fleste. Jeg så det som en særlig stil, der skulle levendegøre stemningen for os, og som sådan har jeg intet imod det.
Overførslen<ord:overførsel> er denne gang en fryd for øjnene. Disc 1 havde lidt problemer med nogle ret mørke scener, men dem er der endnu færre af her. Det eneste jeg kunne sætte en finger på var scenen med Tomoes flashback, men den er overstået så hurtigt at det intet betyder. Alt i alt en fremragende overførsel. Godt gået ADV.
Coveret er i lighed med disc 1’s et reversible cover. Igen er det amerikanske Samurai X-cover intetsigende, mens det japanske Kenshin-cover er stilfuldt og smukt. For min skyld måtte studierne gerne lave det her nummer lidt oftere. Det er en fornøjelse at kunne vælge det cover, der falder mest i ens smag.
Menuerne indeholder nogle andre baggrunde, men ellers er de magen til dem på disc 1. Navigeringen foregår dejligt hurtigt uden unødige søgepauser fra afspillerens side. Ekstras er af samme type som sidst. Vi får traileren igen og nogle tekstbiografier over de personer, der ikke var med på disc 1. De er faktisk ganske interessante, i og med at de fortæller lidt om personerne rent historisk og hvad man ved om deres videre skæbne, efter de begivenheder historien omhandler. Til sidst er der i tekstform nogle noter fra forfatteren af OVA’ens engelske manuskript. Det er faktisk ret interessant selvom dubbet ikke har den store interesse. Jeg tjekkede det i nogle tilfældige scener og blev nærmest lamslået over hvor meget det bragte mig ud af historiens stemning. Dybt rystende.
Rurouni Kenshin OVA’en kan ikke roses nok. Den er et af de bedste eksempler på, hvad det er der gør anime til noget særligt; nemlig historierne. Det er en smuk og også sørgelig fortælling, der vil begejstre enhver fan af animation. Holder du af anime kan du ganske enkelt ikke leve uden denne serie. Køb den straks.