Kiki’s Delivery Service

6 out of 6 stars

Kender du det, når en film er så inderligt charmerende og hyggelig, at du bare må overgive dig? Sådan en film var Kiki’s Delivery Service for mig.

Hayao Miyazaki er elsket og beundret for sine mange fantastiske værker. Sidste år begejstrede dvd-udgivelsen af Princess Mononoke hele animestaben på Geek Culture. Men selvom Mononoke er den af hans film med den største indtjening, så er der flere af hans værker som fans holder meget mere af. Én af de mest populære er Kiki’s Delivery Service (org. “Majo no Takyuubin”) fra 1989.

I filmens indledning møder vi den 13-årige heks Kiki. Som traditionen foreskriver det blandt hekse, har hun nået den alder hvor hun skal starte sin et-årige træningsperiode. Det er meningen at hun skal finde sig en by at slå sig ned i og træne til heks der. Fuld af gåpåmod og forventning tager hun afsked med sine forældre og drager afsted på sin kost sammen med sin trofaste kat Ji Ji. De finder sig en by, men Kiki må sande at det at flytte hjemmefra og forsørge sig selv er sværere end man skulle tro.

Hvad der på overfladen godt kan lyde som et kedeligt socialrealistisk drama er i virkeligheden et eventyr af bedste skuffe. “Eventyr” skal her ikke forstås som at det vrimler med drager og riddere, tværtimod. Bortset fra tilstedeværelsen af hekse (som et naturligt forekommende fænomen) er alting holdt inden for realismens rammer. Selve filmens atmosfære er eventyrlig med en historie, der er så simpel og lettilgængelig at alle – uanset alder – kan nyde den. Det er en film med et stort hjerte og som sådan går den rent ind hos mig. Jeg blev rørt og glad til mode over at se den, og jeg forstår nu hvorfor den regnes som en af japansk animations perler.

Fortællingen udspiller sig ikke i Japan men nærmere i, hvad der godt kunne minde om Europa i 20’erne. Miyazaki er kendt for at være begejstret for Italien og byen Kiki slår sig ned i har en umiskendelig genklang af italiensk/fransk stil. Det samme kan siges om politibetjentene i byen, som virker inspirerede af franske gendarmer. Selve byen er flot realiseret. Farverige baggrunde fulde af dybde og detaljer. Filmen sørger virkelig for at man kommer i den rette sydlandske stemning med en baggrundsmusik i byen, der også har et stærkt italiensk islæt.

Nu hvor vi er ved superlativerne, så lad mig lige nævne animationen. Jeg forventede ikke meget, for selvom Ghibli har ry for at lave flotte film, så er Kiki’s trods alt 12 år gammel. Jeg blev imponeret. Animationen kan sagtens måle sig med nutidige animeproduktioner, og overgår rent faktisk de fleste jeg har set. Karakterdesignet er letgenkendeligt for enhver der har set andre af Miyazakis produktioner. Det er tydeligt at der er fælles ophav, men dog uden at det virker som en gentagelse.

Selve karaktererne er udtryksfulde og man lever sig straks ind i dem og relaterer til dem. Jeg fattede straks sympati for Kiki, der er den sødeste lille heksepige man kan forestille sig. Katten Ji ji, der har flere af filmens sjoveste bemærkninger, går også rent ind. Gennemgående har filmen mange sympativækkende karakterer og der er ingen decideret onde modsætninger til Kiki. Dette vil måske også virke som filmens svaghed for mange. Selvom filmen i slutningen selvfølgelig har et handlingsmæssigt klimaks, vil nogle måske studse over hvor filmen bærer hen med sin simple historie. Det virker ikke som om der sker særligt meget, men det er fordi filmen gør noget få tegnefilm tør i dag; den fortæller en historie i sit eget tempo uden at lefle for tilhørerne med irrelevante spændingsmomenter.

Kiki’s Delivery Service er en del af “Jibuli ga Ippai Collection”. Studiets mange klassikere skriger på dvd-udgivelser og langsomt men støt udsender Ghibli filmene i versioner fansene kun kan være tilfredse med. Og lad det være sagt med det samme, hvis resten af udgivelserne kommer op på Kiki’s kaliber er min økonomiske ruin proportional med Ghiblis udgivelser. Jeg ved ikke om Kiki’s master har været usædvanligt godt bevaret eller om den simpelthen er blevet restaureret til den store gulmedalje, men visuelt er denne disc… wow. Billedet er perfekt. Intet snavs, ingen pletter, ingen uskarpe steder og ingen uklare farver. Godtnok plejer billedkvaliteten på R2-Japan udgivelser at være fremragende, men stadigvæk… wow. Jeg tjekkede bitraten og den lå konstant på mindst 9Mbit/s. Damn, de vil sandelig ikke risikere noget. De disneytegnefilm på dvd, der er fra samme tidsperiode som Kiki’s kommer ikke engang i nærheden af denne billedkvalitet. Filmen er som ny. Og ja, den er anamorphic.

Lydsiden er glimrende. Det er en meget fredelig film rent lydmæssigt, men dialogen er klar og tydelig og den vidunderlige musik fejler bestemt heller ikke noget. Udover engelske og japanske subs så har filmen faktisk også et engelsk dub. Jeg bryder mig af princip ikke om dubs, men dette er rent faktisk produceret af Disney, så helt forfærdeligt er det nok ikke. Underteksterne fejler forresten ikke noget. Der var måske et par stavefejl, men intet af betydning som man vil hæfte sig ved.

Mht. extras er denne udgivelse ret flot. Kiki’s udgives som et 2-disc set, hvor disc 1 indeholder filmen, mens disc 2 indeholder filmen med mulighed for at skifte frem og tilbage mellem film og story boards med “angle”-knappen på fjernbetjeningen. Imponerende at de ligefrem har lagt hele filmen (uden dubbet) på en extras-disc bare for at kunne lave en storyboard-til-film sammenligning. Det er ret interessant at se hvordan de enkelte scener var planlagt og det er guf for animationsfans. Den slags godter er normalt forbeholdt R1-udgivelser af Hollywoods tegnefilm så det er virkelig luksus. En anden Miyazaki klassiker, Castle of Cagliostro, findes i en lignende udgivelse på region 2-Japan dvd. Noget tyder på at alle klassikerne vil få denne behandling. Hvis så, ingen protester fra min side.

Hvad er der ellers på discen? Tja, hvad med en 4 minutter lang trailer for Sen to Chihiro no Kamikakushi, Miyazakis næste animerede film? Efter at have set traileren glæder jeg mig allerede. Det virker som en meget mørk og stemningsmættet film, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting. Visuelt er den savlfremkaldende og man kan kun bande over at en dvd ligger langt ude i fremtiden (den er endnu ikke kommet i de japanske biografer). Dernæst er der en stemningsfuld lille feature om et maleri, der gør særligt indtryk på Kiki i filmen. Kameraet panorerer stille og roligt rundt sat til et af de mest behagelige musikstykker jeg nogensinde har hørt. Hypernajs.

Af andet kan nævnes en Ghibli trailer med små klip fra alle (tror jeg) studiets film og trailere for dvd-udgivelserne af Cagliostro, Sherlock Hound og My Neighbour Totoro. Sidstnævnte udkommer først til september (desværre) og mand hvor ser den god ud! Jeg har aldrig set Totoro, men da den går for at være en af de bedste Ghibli-produktioner nogensinde, bliver det på det nærmeste obligatorisk at erhverve sig denne lækkerbisken, når den udkommer i Japan til september. Det sidste på discen er nogle biograftrailere og tv-spots for Kiki’s. En “making of” ville have været et plus og dvd-rating ville uden problemer være havnet på 6 stjerner. Jeg må desværre klare mig uden, så jeg giver den solide 5 stjerner.

Dette er en dejlig udgivelse. Filmen er uendeligt sød og går lige i hjertet uden at hensætte én i sukkershock. “Charmerende” er nok den bedste måde at beskrive den på. At discen teknisk er upåklagelig, og at man ligefrem får en hel disc ekstra med mulighed for at se filmen i story board-form gør bestemt ikke noget. Prisen er ikke engang så afskrækkende som R2 discs fra Japan plejer at være. For sølle 4935 Yen kan den blive din. Helt klart det bedste køb blandt mine R2 discs.

Bliv fattig hos CD-Japan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.