Banjos Likørstue: Gi’r du et Kys?

Ligesom resten af Danmarks befolkning med bare en snert af humor i kroppen, har jeg siden Banjos Likørstues første programmer på DR P3 moret mig kosteligt over deres fede måde at tackle det tabubelagte minoritetshad i Danmark. – Og sådan går det ligeledes slag i slag på pladen.

Ingen er undsluppet – både nazister, hippier og “perkere” har fået det glatte lag. Det er blevet gjort på så fed en måde, at sidstnævnte forhadte skældsord på under et år er blevet frarøvet megen af sin negative værdi. At lavinen skulle rulle så voldsomt over et enkelt indslag, havde ingen forventet, og efter lanceringen af DR Online’s “Perkerspil” (som nu hedder “Mujaffa-spillet”, fordi et par sammenbidte pensionister fandt navnet anstødeligt), var der ingen vej tilbage.

Traditionen tro kører DR’s pengemaskine som den plejer, og ligesom med tidligere humoristiske indslag som Gramsespektrum, Tæskeholdet, Hvad Snakker Du Om? m.v. måtte der jo opfølges med en plade.

Pladen indeholder 24 indslag af meget svingende kvalitet.
Folk som skaber sig over at perkerrap, nazirap og andre kendte indslag ikke er medtaget på pladen, har tilsyneladende ikke fattat nånting. DR har koncentreret sig om at udgive det mindre kendte materiale, i stedet for at spilde plads på pladen med numre man allerede kender til hudløshed, og som alligevel kan hentes frit på nettet. Dette bifaldes kraftigt herfra.

Selvom numrene er velproducerede, er der meget at efterleve på det musikalske plan. Gramsespektrum viste et dansk publikum at man sagtens kan være sjov og musikalsk samtidig. Likørstuen forsøger tydeligvis at trave i samme fodspor, men hvor tidligere komikere er kommet gennem i god stil, snubler Likørstuen i både rytme og lyrik. På den anden side kan man så diskutere om det gør noget i det lange løb, for de fleste vil alligevel ikke købe pladen for sit musikalske indhold, så meget som for humorens skyld. Man skal bare ikke forvente den store afvigelse i indslagene, for pladen er tydeligt fokuseret på sangene, og humoren mellem numrene udgøres udelukkende af telefonfis. Vil man have originalitet, bør man nok investere i gramsespektrums udgivelse fra 1998, og hvis ens humor befinder sig i det mere latrinære og infantile område, er dette års Hvad Snakker Du Om?-udgivelse en rimelig investering.

Modsat de mange forgængere i DR’s humoristiske hjørne, er Likørstuen udelukkende blevet markedsført på et enkelt gimmick, hvilket fremgår tydeligt af pladen, som udover 2 nye numre med BMW, guldkæder, kuzz og Adidas, også kan bryste sig af Mujaffa-spillet som ligger som et separat data-track. Det er lidt synd, for likørstuen kan sagtens stå på egne ben uden det tyndstrukne perker-flagskib, som efterhånden er begyndt at blive gammelt. Pladen er dog ikke totalt strippet for originalitet. Numre som 3 Stive Stoddere og Gølger Rap er f.eks. tarmflækkende morsomme, og beskriver fuldkommen perfekt et par snævre befolkningsgrupper og de fordomme som omgiver dem. Jeg har selv svært ved at kvæle min egen fnisen, når lyrikken bliver lagt i de rette folder med en hæs drukstemme: “Vågner op mandag morgen klokken den er 3, tænker til mig selv jeg skal være fuld igen i dag. Ryger i mine strækbukser, lædervest og cowboystøvler, ringer til Femmer som sidder og høvler.”

Der er helt klart nogle kanonsjove indslag på pladen, men mængden af middelmådig eller direkte ufrivilligt pinlig humor er for stor til at give dette udspil mere end 3 stjerner.
Jeg kan dog godt lide den pæne mængde af musikalske indslag kontra sketches, da giver pladen lidt mere spilletid på anlægget. Typisk for denne type plade er nemlig at man ikke kan holde ud at høre den mere end 10-15 gange, før sketchene er slidt op.

Helhedsindtrykket kredser i sidste ende om en lidt middelmådig udgivelse, som leverer en forventelig vare uden de store overraskelser. Hvis man ligesom jeg stadig synes Mujaffa-spillet er sjovt som afbræk i det seriøse arbejde kan det dog sagtens bidrage med lidt ekstra værdi til udgivelsen.