Monster vol. 1

Kenzo Tenma er en japansk hjernekirurg, der arbejder på et hospital i Düsseldorf. Han er ekstremt talentfuld, forlovet med direktørens datter og alt ser ud til at køre på skinner for Tenma. Men han er plaget af politiske beslutninger, der træffes hen over hovedet på ham, og da han vælger at redde en ung dreng i stedet for en rig borgmester, ændrer hans liv sig totalt.

Tenma mister sin materielle forlovede, bliver nedgraderet i rang på hospitalet og får sat en effektiv stopper for sin karriere. Men han har gjort det rigtige valg – at redde det liv, der lå foran ham på operationsbordet i stedet for at forlade operationen og koncentrere sig om et “vigtigere” liv. Alle liv er lige vigtige, tænker Tenma.

Men at redde den unge drengs liv viser sig at være en fejltagelse. Ni år senere er Tyskland plaget af en række bizarre seriemord…

Monster er en seinen-manga, skrevet og tegnet til et ældre publikum, og det mærker man lige fra første færd. Her er ingen super-deform humor, nuttede piger, aliens, robotter eller andet habengut, der normalt befolker de japanske striber. Monster er ren krimi, fortalt i et tempo, man næsten ikke tør tro på. Historien lægger benhårdt ud i høj fart, for senere at skifte op i et gear, man slet ikke troede eksisterede.

De hændelser, der sker her i første bind, kunne snildt strækkes ud til at dække en hel serie, så meget kød er der på dem. Men Urasawa har en stor historie at fortælle, og han spilder på intet tidspunkt tiden ved at dvæle i trivialiteter. Flere gange formodede jeg, at handlingen var sat op til at køre i en bestemt retning over de næste mange sider og kunne se konklusionen tegne sig i horisonten. Blot for kort efter at blive overrasket over, hvordan Urasawa enten afsporede det hele ved at kaste en ny hændelse ind i forløbet, eller give konklusionen allerede på den efterfølgende side og så komme videre med fortællingen.

Monsters persongalleri er en imponerende størrelse. Der er mange af karakterer, men de er fremstillet så individuelt og dybt realiseret, at man aldrig har problemer med at genkende dem eller forstå motiverne bag deres handlinger – selv de dumme svin kan man snildt følge. Hovedpersonen Kenzo Tenma er naturligvis en given læserfavorit, men jeg er også nødt til at nævne Inspektør Lunge fra Bundeskriminalamt, der simpelthen stjæler alle scener, han deltager i, med sit rolige, mistroiske blik og imponerende klæbehjerne. Spillet mellem Tenma og Lunge bliver rigtig spændende at følge fremover.

Et kendetegn ved Urasawa er, at mange af hans historier foregår i Tyskland, og landet er fremstillet med samme kærlighed, som Kaoru Moris gamle England i Emma. Urasawas streg er helt utrolig kærlig, både over for de scenerier og mennesker han fremstiller. En flot og retvinklet hospitalsbygning er livliggjort ved buske, træer og parkerede biler i forgrunden, der ikke bare er med at at gøre billedet mere realistisk, men også at trække det op på det niveau, resten af verden befinder sig på. Langt de fleste personer har imperfekte træk, som ligeledes besjæler dem og gør dem til karakterer man kan føle for. Det lyder simpelt, men Urasawas sans for de små detaljer gør billederne imponerende livagtige, hvilket i høj grad er med til at gøre historien endnu mere spændende.

På forsiden er Naoki Urasawa udnævnt til Japan’s Master of Suspense, og han har da også vundet en lang række priser op gennem årene – tre af dem for Monster. Han har en evne til at lave en tæt fortælling med flere lag, der umærket glider imellem hinanden og forbinder sig på ofte uventede punkter, og han er superb til at frembringe den suspense, der karakteriserer en god krimi. For det er vikelig, hvad Monster er: En knaldgod krimi for voksne. Har du hidtil betragtet tegneseriemediet som noget for børn, så er Monster helt sikkert den øjenåbner, du fortjener at overraske dig selv med.