IBS og FODMAP

13Det her er den mest non-geekede artikel, sitet endnu har præsenteret, men hver gang jeg nævner min situation overfor andre, er de enten selv i samme båd, eller kender nogen, der er. Det er ikke noget, man taler så meget om, så derfor er der sikkert også mange af jer, der render rundt og tumler med det samme. Nu smider jeg blufærdigheden væk, lægger kortene på bordet og håber at kunne hjælpe bare én person mere.

Jeg lider af irritabel tyktarm. Eller IBS, som den lægefaglige term er: Irritable Bowel Syndrome.

Det er ikke skide skægt (men det vinder naturligvis point på ordspillene). Det betyder, at jeg stort set hver dag har et eller andet omfang af smerter i maven. Som jeg kan forstå det på diverse læger, så er jeg ikke så hårdt ramt, idet min hverdag fungerer og jeg er i stand til at passe mit arbejde. Andre har det langt værre, og i nogle tilfælde er smerterne så stærke, at det er invaliderende. Det må ikke være sjovt.

Der er ikke mange, der forsker i tarmsystemet, for der er nogenlunde lige så meget prestige i at præsentere sig som “tarmforsker”, som der er i at stille sig op på en sæbekasse og proklamere, at man lider af irritabel tyktarm. Det er ikke noget vi taler om. Det er en usynlig lidelse, og den involverer et organ, der primært er kendt for at producere lort.

Derfor er der ikke ret megen viden på området, og efter en kiggertundersøgelse (som er blandt de mere ubehagelige ting, jeg frivilligt har udsat mig selv for igennem livet) var konklusionen: “Der er ikke noget galt, så du har irritabel tyktarm. Det er der ikke noget at gøre ved, så lær at leve med det.” Det var en mave/tarm-læge, der kom med de vise ord for nogle år siden, og jeg har siden affundet mig med, at sådan må livet jo så være. Vær glad for de gode dage og kom igennem de dårlige.

Jeg har prøvet at lure, hvorvidt symptomerne hænger sammen med kosten, men da føde opholder sig over 24 timer i tarmsystemet, er det dælme svært at tænke tilbage på det sidste døgns indtag og regne ud, hvad der resulterede i dagens smerter. Jeg holdt mig fra kød i en periode uden noget mærkbart resultat, mens afholdenhed fra mælk så ud til at have mere gavnlig virkning. Lægen havde dog testet mig for laktose-intolerance, og det har jeg ikke.

I en periode funderede jeg over, om jeg måske havde cøliaki, som betyder at man ikke kan tåle gluten. Menneskekroppen er faktisk ikke specielt god til at nedbryde hvede, men hvis brødet har hævet i et døgn eller mere, bliver problemet mindre. Sådan var det i gamle dage, hvor melet også var grovere. Men melet kunne ikke holde så længe, så man fjernede alle de sunde dele fra hvedekornet, så industrien kunne levere produkter, der kunne holde længere. Samtidig fremavlede man gær, der kunne hæve brødet på rekordtid, så det hurtigere kunne komme i butikkerne – alt sammen på bekostning af sundheden. Det er intet under, at så mange af os lider af maveforstyrrelser, når vores mad er så processeret og ødelagt.

Så læste jeg bogen Tarme med Charme, som faktisk er en rigtig skæg tur rundt i tarmsystemet, og som fastslår, hvor meget tarmens velbefindende betyder for sindets ditto. Der er ekstremt mange forbindelser mellem tarmsystem og hjerne og – fun fact – tarmsystemet er så autonomt, at det fortsætter med at operere på egen hånd, hvis hjernen er ude af billedet. Resultatet i bogen lader til at være et nyt fokus på “du bliver, hvad du spiser”, fokuseret på det mentale helbred. Dårlig fordøjelse ser ud til at kunne medføre depressioner.

Jeg har prøvet diverse medicin for at få gang i tarmsystemet og smerterne til at dulmes. Den første del er nem at klare medicinsk, men det ændrede ikke på smerterne, så det stoppede jeg igen. Så har jeg prøvet at spise fiberholdig kost, og ud over at det giver en sundere tarm, hjalp det ikke på smerterne – snarere tvært imod.

Ved en ren tilfældighed faldt jeg i snak med en kollega over frokosten, som havde købt pasta i kantinen, selvom han ikke måtte spise det. Mit “hvorfor det?”-spørgsmål affødte en længere og ekstremt genkendelig symptomforklaring, og han fortalte så, at han stort set havde løst problemet med FODMAP.

Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharides And Polyols

Dårligeste forkortelse for mest uforståelige ordkombination nogen sinde.

På sygeforsikringen danmarks side har de en lang og god forklaring, men det kan kort opsummeres her: Det er tyndtarmens opgave at nedbryde sukker og få det over i blodet. Nogle bestemte sukkerarter kan ikke nedbrydes i tyndtarmen og fortsætter videre til tyktarmen, hvor de laver ravage: De begynder at gære (Fermentere – F’et i FODMAP), hvilket får tarmen til at svulme op og blive smertefuld.

Så det gælder om at spise så lidt af de her FODMAPs som muligt. De kommer næsten allesammen fra planteriget, så man kan heldigvis gå amok i kød, fisk og æg. Problemet er at finde ud af, hvilke korn, frugter og grøntsager, man kan spise, og hvilke man skal holde sig fra. Der ser ikke ud til at være noget bestemt mønster i tingene – bananer er okay, æbler er yt. Hindbær er fine, brombær er skidt. Honningmelon er godt, vandmelon er dårligt. På den animalske side er mælk ude og hård ost inde. Det er ikke let.

Det australske Monash-universitet er blevet et slags videnscenter for FODMAP-forskningen, og de har den mest omfattende database over fødevarer. De har lavet en dejlig app (linket er til iOS, men den findes også til Android), hvor hele deres database er inddelt i kategorier og gjort søgbar, og hver fødevare vises med en enten grøn, gul eller rød lampe, så man lynhurtigt i supermarkedet kan se, om det er en god idé at købe ristede mandler med hjem (hint: Nej. Køb peanuts i stedet)

Billed-Googler man FODMAP, bliver man præsenteret for diverse plakater til at hænge op på køleskabet og dele ud til folk, der gerne vil imødekomme os besværlige mennesker, der ikke bare kan æde en pizza som almindelige borgere.

Virker det så, det der FODMAP? Jeg har ikke prøvet det længe nok (de anbefaler 4-8 uger før man kan begynde at reintriducerede suspekte fødevarer, og jeg har kørt på det i tre uger nu) til at sige noget med sikkerhed, men det er i hvert fald det mest symptom-lindrende, jeg endnu har prøvet. Der er stadig minus-dage, men det er også svært helt at undgå FODMAP-mad. Primært fordi hvede er på den røde liste. Prøv engang at lægge mærke til, hvor mange produkter, der indeholder en eller anden form for hvede, næste gang du er sulten og hopper ind i 7-11 for en hurtig snack.

Jeg har ikke magtet at nærlæse deklarationer på varer, så jeg er i stedet gået tilbage til rødderne. Så lidt processeret mad, som muligt, og så mange råvarer som muligt. Stegt fisk i stedet for fiskefrikadeller. Droppet slik, men spiser i stedet snacks med kendt indhold som f.eks. chips og onigiri. I det hele taget er japansk mad en rigtig god idé, hvis man vil undgå FODMAPs, for den er meget uprocesseret og virkelig tæt på råvarerne (man kan som regel se præcis, hvad ting er fremstillet af), og de fleste ingredienser indeholder ikke FODMAPs. Jeg har bento-boks med på arbejde hver dag, så jeg sidder og guffer ris, bønner, broccoli, aubergine, æg, laks, makrel, pølser, bacon og andet godt. I starten synes de andre jeg var en sær snegl, men nu har flere spurgt til, hvor man kan købe sådan en madkasse og hvordan man koger ris. Vær ikke bange for at stikke ud, slet ikke når dit velvære er på spil.

Største nitte? Hvede, rug og løg er på den forbudte liste. Det er svært at navigere udenom uden at gøre sig stor umage. Men det gør jeg så, fordi jeg kan mærke at det her virker, og så går man gerne den ekstra mil for at få ro i maven. En sidegevinst er, at man taber sig ret meget, fordi man ikke fylder skrammel i skrutten hvert andet øjeblik. Hvedebrødet er let at lægge på hylden, men jeg savner et godt stykke fuldkornsrugbrød. Til gengæld kan man sagtens spise spelt, så jeg planlægger at bage nogle speltbrød snarest (hvis jeg altså ikke lige havde ødelagt min bagemaskine).

Indtil videre har jeg kunnet nøjes med App’en til kr. 59, men jeg er også så heldig stillet, at jeg er overordentlig glad for japansk mad. Kan man ikke se det fede i ris morgen, middag og aften, og vil man gerne holde sig til det danske køkken, har Muusmann’Forlag (jamen, sådan staves det altså) udgivet tre bøger med hjælp og opskrifter. De er dyre, så jeg har ikke købt dem endnu og kan derfor hverken sige noget for eller imod – men nu er oplysningen i hvert fald givet videre.

Som nævnt i indledningen, er grunden til denne artikel, at hver eneste gang jeg har forklaret min sære madkasse, har folk forundret udbrudt “sådan har jeg det også!” eller “sådan har min kone/mand/barn det også!”, og har spurgt interesseret ind til kosten og App’en fra Monash University. Så sandsynligheden for, at du – eller nogen du kender – også bakser med den unævnelige lidelse er altså høj, og hvis jeg kan hjælpe bare én læser til et nemmere liv, så er det hele umagen værd.

Lars Jørgensen

En gnaven, gammel mand, der bruger meget af sin fritid på at spille og læse bøger. Er især glad for anderledes spil uden for mainstream og japanske rollespil. Ønsker sig et turbaseret liv.

Leave a Reply

1 Kommentar til "IBS og FODMAP"

Fortæl mig om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | populære
silja
Gæst
silja

Hej og tak for en rigtig godt artikel, du skal næsten tjekke Autoimmun ud, linket er her: http://autoimmun.co/ der er de igang med at samle alt den nyeste viden og laver opskrifter uden sukker, mel og andet gift 🙂

wpDiscuz