Everybody’s Golf Hot Shots
Jeg er stor fan af den snart 30 år gamle Everybody’s Golf-serie, og den begejstring skulle meget gerne skinne klart igennem i min anmeldelse af det forrige spil i serien, som udkom for hele otte år siden. Meget vand er løbet gennem åen siden da, og foruden at vi nu er gået en konsolgeneration frem, så er der også kommet nye udviklere til, idet Clap Hanz, som har stået bag serien siden toeren fra 1999, er gået over til at lave golfspil til VR-headsets i stedet. De nye udviklere hedder Hyde, og selvom de ikke er novicer indenfor spiludvikling – senest stod de bag et par Digimon-udgivelser – så er dette deres første golfspil. Spørgsmålet er så, om de kan bringe noget nyt til serien, eller om de ligefrem – gys – kan ødelægge noget af charmen ved dette simple gameplay i kulørte klæder.
Ved første øjekast ligner spillet dog sig selv, og man bydes på hovedmenuen velkommen af munter musik, nuttede figurer og et væld af spilmodi, både singleplayer, couch co-op og online. Hvis vi tager singleplayer først, så får vi den klassiske Challenge Mode, som er en simpel turneringsdel, hvor modstanderne stiger løbende i sværhedsgrad, og sammen med en World Tour-del udgør den rygraden i singleplayer-delen. Sidstnævnte adskiller sig fra Challenge Mode ved, at de forskellige spillere snakker lidt sammen mellem turneringerne, men ellers er de meget ens og består enten af turnering mod et større felt eller mod en navngiven modspiller, som man kan vinde spilleret over. Diverse modifikatorer som tornadoer eller store huller (ved flaget) introduceres i visse af turneringerne for at skabe lidt afveksling, og de kan radikalt ændre banernes sværhedsgrad, der som noget nyt nu også kan spilles på alle tidspunkter af døgnet.
Til at starte med kan man vælge mellem to spillere og to caddier, men helt i seriens ånd kan man åbne for flere spillere, caddier, nyt tøj, køller og golfbolde med specielle karakteristika samt madvarer, der kan booste vores spillere i den kommende turnering. Og således begynder den lange grind, altimens man udsættes for sværere baner, hårdere vejr og vind, stærkere modstandere i forsøget på at blive den bedste. Det er serien i en nøddeskal, og har man prøvet blot ét spil i serien før denne udgivelse, så vil det føles lige dele rart og velkendt.
Gameplayet ligner også sig selv, og selvom der nu er tre muligheder for at gennemføre sit slag, så er de alle blot kosmetiske varianter af seriens velkendte tre tryk på X for henholdsvis at starte slaget, sætte kraften og forhåbentligt ramme præcist. Man kan også stadig påføre spin på bolden, men derudover er der ikke mange parametre tilbage at rykke på, hvilket dog er forståeligt, da alle skal kunne være med.
Ønsker man til gengæld noget nytænkning, så er der tændt et lille lys gennem spillets Wacky Golf-modi, hvor 2-4 spillere kan spille med og mod hinanden i fire forskellige slags turneringer, hver med sine skøre indfald. Colorful er fuld af overraskelser som tornadoer og forhindringer på banen, Scramble lader to spillere skiftes om at slå for at vinde over computeren, i Survival Golf vinder man hinandens køller og i Boom Golf er hele golfbanen mineret og sender din golfbold i alle retninger, så man aldrig ved, hvor den ender med at lande.
Teknisk er spillet en lidt underlig fisk, idet jeg heller ikke har kunnet spore den stor grafiske forbedring siden forgængeren. Spillets sjæl lægger måske ikke op til de store ændringer, men jeg er alligevel lidt ærgerlig over, at man ikke har lagt lidt flere kræfter i omgivelserne. Om noget ser de faktisk en smule mere kedelige ud denne gang. For at føje spot til skade er lydeffekter og baggrundsmusik desuden monotont i en uhørt grad, og når man har hørt det samme fløjt ti gange på et minut, slår man meget hurtigt alt andet end baggrundslydene fra. Det er både lidt underligt og skuffende, at man ikke har gjort noget mere ud af præsentationen, den lavere pris til trods, men da fans længe har efterspurgt endnu et kapitel i serien, har man måske ikke helt haft dét fokus.
Så hvad vi har at gøre med her, er et spil, der mest af alt er at betegne som gammel vin på nye flasker. Er man ny til serien, er Everybody’s Golf Hot Shots dog stadig det bedste sted at starte, da det simple gameplay er bibeholdt, og fordi Wacky Golf giver en sjælden mulighed for couch co-op, som alt for få spil i dag understøtter. Og er man eksisterende fan, føles det lidt som at komme hjem. Måske lidt for meget.
Det gør mig dog ikke det store, da jeg alligevel ikke har i sinde at spille denne udgivelse i lang tid ad gangen. Det har altid været et rart, lille spil at tage frem i ny og næ, da det loader hurtigt og man kan klare en turnering på et kvarters tid – og med Wacky Golf kan det nu også tages frem, når man har en ven på besøg.
