Dragon Quest I & II HD-2D Remaster
Før Square Enix blev slået sammen hed de Square og Enix, og de var to meget store japanske spiludviklere. Square havde rollespilsserien Final Fantasy, der også blev meget stor udenfor Japan, mens Enix havde serien Dragon Quest, der også blev en kæmpe succes, men det var i første omgang mest i Japan.
Det første Dragon Quest spil udkom i Japan i 1986, og først i 1989 blev det udgivet i USA. Europa blev på tidspunktet ikke taget så seriøst som et marked for den slags, så vi måtte vente endnu længere. I USA blev spillet omdøbt til Dragon Warrior på grund af noget med nogle rettigheder, og der blev spillet en meget beskeden succes. Der er en del folk, der i dag mener, at spillet primært solgte i USA, fordi man kunne få spillet sammen med et års abonnement på bladet Nintendo Power.
I dag, mange år senere, har serien i højere grad fundet et publikum på verdensplan. Nu hedder spillene også Dragon Quest alle steder. Vi er nok mange fans, der glæder os til Dragon Quest XII, der bliver det næste, store spil i hovedserien. I mellemtiden kommer der forholdsvis ofte spinoffs og genudgivelser af forskellige slags.
Grundserien er – til forskel fra Final Fantasy – stadig holdt i det turbaserede. Generelt får man indtryk af, at det er meget vigtigt for folkene bag Dragon Quest at holde fast i traditionerne. Final Fantasy har i årenes løb skiftet miljø flere gange, og svæver lidt imellem fantasy og science fiction. Dragon Quest er altid fantasy. Altid de samme trylleformularer og de samme våben. Altid baseret på Akira Toriyamas tegnestil. Altid de samme melodier og lydeffekter. De små detaljer kan godt være ændret hist og her, men det er alligevel ikke helt forkert at sige, at hvis man har prøvet ét Dragon Quest, så har man prøvet dem alle. Og det siger jeg som en, der opfatter sig selv som en meget stor fan af serien. Der er noget trygt og ikke mindst noget hyggeligt ved at sætte sig ned med et Dragon Quest spil.
Sidste år – altså 2024 – udkom Dragon Quest III HD-2D Remake, der var en ny udgave af det tredje spil i serien. Allerede inden udgivelsen havde skaberen Yuji Horii bekræftet, at man også ville lave nye, smarte udgaver af de to første spil.
De to første spil skulle udgives samlet, og sammen med Dragon Quest III HD-2D Remake skulle de udgøre en ny og mere tidssvarende udgave af det, der også bliver kaldt “The Erdrick Trilogy”. Dragon Quest III HD-2D Remake blev modtaget meget positivt, så det giver meget god mening, at man vil smede mens jernet er varmt, og give fans noget, der – om ikke andet – føles nyt.
Nu har vi så fået fingrene i Dragon Quest I & II HD-2D Remake, og her er det nok på sin plads at opridse, hvad der egentlig forstås ved udtrykket ”HD-2D”. Det er nemlig et udtryk, Square Enix har givet en lille håndfuld udgivelser indtil videre. Spil som Octopath Traveler, Live-A-Live og Triangle Strategy er lavet i den samme grafiske stil. Der menes en form for grafik, der egentlig er tredimensionel, men på samme tid er den egentlig også todimensionel. Personerne og flere elementer er typisk baseret på såkaldte sprites, men baggrundene har dybde, og det virker som om, der godt kunne ligge polygoner gemt under overfladen. Kameraet kan ikke rykkes med rundt, så man ser som spiller alting fra den samme vinkel, men samtidig er der gjort meget ud af lyskilder og partikeleffekter. Det virker velkendt for spillere, der kan huske 16-bit dagene, men samtidig kan det også give nogle utroligt flotte og stemningsfyldte områder.
Jeg var selv en smule på vagt, da jeg startede denne version af det første spil for første gang. Selvom serien betyder meget for mig, så er der også sket meget siden 1986, og det første spil er på mange måder meget primitivt, når man kigger på det i dag. Heldigvis er det dog ikke kun grafikken, der er blevet poleret. Der er kommet flere af det, man kalder ”quality of life”-forbedringer, altså ændringer, der ikke ændrer noget på det grundlæggende gameplay, men som gør det mere rart at spille. Ting som mulighed for at opsætte genvejstaster, autosaves, variabel hastighed i kampene, mulighed for at gemme samtaler, når folk siger noget, der lyder vigtigt og mange andre lignende småting. Det er stadig det samme spil under det hele, men det er bare blevet en meget bedre oplevelse.
Mange ting i det oprindelige spil giver ingen mening i dag med moderne teknologi. Skulle man gemme sit spil, måtte man snakke med en præst, og der var altid ret langt til den nærmeste præst. Man skulle også snakke med præsten, hvis man skulle have at vide, hvor mange point man manglede, før man nåede næste level, så man kunne blive stærkere. Hvis ikke man vidste, hvor man skulle gå hen, så var man fortabt. De folk, man kunne møde, sagde typisk kun meget få, korte sætninger, der sjældent var nogen stor hjælp – og det var jo i tiden før YouTube og Google. Alt det behøver man ganske enkelt ikke skænke en tanke i den nye udgave. Det er virkelig lækkert.
Min største klage over det første spil er der dog ikke gjort noget som helst ved. I det første Dragon Quest rejser helten alene. Der er ikke noget følge, der kan genoplive ham, hvis han falder i kamp. Der er ikke mulighed for at have en dedikeret healer i kampene. Hvis en boss får overtaget skal helten selv bruge en hel runde på at helbrede sig – og det giver tit en skruen uden ende, hvor man healer, bliver angrebet, healer igen, bliver angrebet igen… imens man bare håber på, at fjenden rammer forbi en enkelt tur, så man kan få et slag indført. Det fjerner mange strategier, og det nødvendiggør, at man skal være meget stærkere, inden man bevæger sig ind i nye områder. Som sagt er der ikke direkte gjort noget ved det, men der er indført sværhedsgrader. Den laveste sværhedsgrad gør, at man ikke dør i kamp. Hvis man sidder fast imod en bestemt boss, kan man derfor skifte sværhedsgrad, klare bossen, og så skifte tilbage igen. Eller man kan også bare spille fast på den laveste sværhedsgrad.
Allerede i udgivelsens – og dermed seriens – andet spil har man flere helte at rykke rundt med, og man kan derfor lægge meget dybere strategier i de mange kampe, man skal igennem. Man kommer ikke til at forveksle Dragon Quest I & II HD-2D Remake med en af de nyere spil i serien som eksempelvis Dragon Quest XI, men hvis man er ny til serien, så giver denne udgivelse en langt bedre introduktion til serien end de oprindelige udgivelser.
Jeg har med vilje undgået at sige for meget om spillenes historier, og det er fordi det nok mest er der, spillene viser deres alder. Der mangler måske lidt af den dybde, vi sidenhen er blevet vant til. I det første spil har man en mistanke om, at man nok er efterkommer af en legendarisk helt, og man føler derfor, at man bør give en hånd med, når den lokale prinsesse bliver kidnappet af en ond fyr, der kalder sig Dragonlord. Spil nummer 2 starter 100 år efter det første spil slutter, hvor en ond troldmand ved navn Hargon går og sysler med at vække en ond dæmon, der kan ødelægge hele verden. Hvadenten skurken hedder Dragonlord eller Hargon, så går meget af spillet med at finde det næste punkt på kortet. Måske har man fået at vide, man skal snakke med en konge i nabokongeriget. Når man kommer til kongens slot får man at vide, at man lige skal finde prinsen først. Prinsen er i en grotte, og når man kommer til grotten får man at vide, at prinsen altså lige er draget videre til en nærliggende by. I byen fortæller de så, at prinsen er taget tilbage til slottet.
I firserne og halvfemserne var det meget normalt at bruge den slags lidt fesne metoder til at forlænge spilletiden på, og det kan man altså stadig mærke lidt af her. Alt i alt så føles den her udgivelse på samme tid både meget moderne med de features, man kunne forvente i en splinterny udgivelse, uden at miste charmen og stemningen fra de gamle spil. Det er imponerende, og man kunne godt ønske sig, at alle remakes blev lavet med det samme niveau af kærlighed til og respekt for kildematerialet.
Jeg er altså rigtig godt tilfreds med denne udgivelse, som jeg har spillet på min Switch 2. I den sammenhæng vil jeg gerne nævne, at spillet ikke tilbyder mulighed for opgradering. Køber man spillet på Switch 2 kan man derfor ikke spille det på en Switch 1. Køber man det på Switch 1 kan man godt spille det på Switch 2 på grund af bagudkompatibilitet, men det vil ikke udnytte den nyere maskines grafiske evner helt lige så godt.
