Bound

Kan du huske Linger in Shadows? Hvis ikke, kan jeg fortælle, at det var en ganske underfundig, grafisk megademo fra den polske demogruppe Plastic. Den udkom til PS3 i 2008, og prisen var omkring de 20 kroner. For de penge fik man som sagt en megademo, som vi kender dem fra de glade Amiga-dage, men samtidig var der et interaktivt indhold, hvor man kunne pause demoen, manipulere med tiden og lede efter hemmelige billeder – med tilhørende Trophies som belønning, hvilket også var noget helt nyt på det tidspunkt.

Jeg var ganske tryllebundet af hele oplevelsen, og med min hang til udforskning fik jeg bestemt valuta for pengene i min søgen efter demoens hemmeligheder. Derfor var det også med stor interesse, at jeg læste om Plastics første PS4-spil, Bound, der efter sigende ville blande deres flair for teknik med en mere dyb spilleoplevelse. Der var jo ikke meget spil over Linger in Shadows, men med dets syrede univers in mente, regnede jeg klart med, at Plastic nok skulle klare den udfordring. Det er desværre ikke tilfældet.

Hvis vi starter på den positive side, så er der bestemt ingen, der kan benægte, at Plastics udviklere er både fantasifulde og teknisk dygtige programmører. De har skabt et surrealistisk univers, hvori vores heltinde løber, springer og danser rundt, og man bliver nødt til at se traileren for at få et godt billede af, hvor meget bevægelse og dynamik, spillet indeholder i den henseende. Det hele kører desuden flydende i 1080p/60fps, hvorved Plastic altså endnu en gang beviser, at de kender Sonys hardware indgående. Men derved er Bounds succes desværre ikke forseglet – som spil.

De første ti minutter er bekendtskabet med den ansigtsløse danserinde dog ganske dragende og interessant, men nyhedsværdien daler kraftigt herefter, når man konstaterer, at de simple platformsekvenser, afbrudt af lidt dans, faktisk er hele spillet. Symbolsk fortælles der muligvis en historie om en pige, der danser sin dæmoner væk, men den historie bliver desværre hurtigt ret banal. Samtidig har udviklerne ikke helt styr på soliditeten i universet, og kombineret med et lettere ustyrligt kamera resulterer det i mange dødsfald. Danserinden selv er ellers utroligt dygtigt lavet, hun har mange forskellige dansebevægelser og er yndefuldt animeret, men det blegner alt sammen, når hun for 117. gang forfejler et hop og styrter skrigende i afgrunden.

Jeg værdsætter, at man vil fortælle en voksen historie digitalt, men Plastic har ærligt talt taget munden for fuld. Teknisk og grafisk er det fascinerende at betragte i små doser, men spillet er for simpelt, det fortsætter i for lang tid og det er bare ikke fængende og diverst nok undervejs. Sidste søm i ligkisten er prisen på 149 kroner, hvilket virker uhørt højt, når man tænker på det overflødighedshorn af glimrende spil, “walking simulators” og andre alternative udgivelser, man allerede nu kan finde på PSN til langt billigere summer.

Leave a Reply

2 Kommentarer til "Bound"

Fortæl mig om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | populære
Lars Kim Lund
Admin

Du er en hård mand – den har dog trods alt en metascore på 73 baseret på 33 anmeldelser, hvoraf ingen er “negative”. Synes heller ikke helt din tekst signallerer at produktet er så katastrofalt, fornærmnde elendigt, som bundkarakteren jo betyder. Skulle den ikke have haft 2-3 stykker?

Christian Wittus
Gæst
Christian Wittus

Prisen tager den anden stjerne, som jeg startede med at ville give oplevelsen. Jeg må indrømme, at jeg bliver provokeret over så høj en pris for noget så naivt og indholdsløst, og det aspekt har de andre anmeldelser måske ikke med. Til 50-60 kroner gav jeg gerne oplevelsen to stjerner.

Jeg plejer at være mestendels positiv i mine karakterer, men det her er en alt for dyr omgang Kejserens Klæder. Jeg hader det ikke, men skuffelsen er stor.

wpDiscuz