Iria – Zeiram the Animation

Iria er dusørjægeren Grens lillesøster. Hun er selv i lære som dusørjæger og ser meget op til sin bror. Et rumskib forulykker og Iria, Gren og Bob (deres manager) får til opgave at hente en vigtig passager ud inden myndighederne ankommer. Ombord på rumskibet er stort set alle slået ihjel; det viser sig at i lasten er Zeiram, et monster, der kun eksisterer for at dræbe. Bob dør, og Gren ofrer sig for at Iria kan undslippe.

Man skal ikke have set mange sekunders Anime for at regne ud, at Iria er bare en lille smule sur og opsat på at Zeiram må dø. Det er egentlig lidt synd for hende, fordi Zeiram er nok den hårdeste alien, vi endnu har set i en film. Den assimilerer ting på bedste Borg-vis og kan lære af sine ofre. Således kan den pludselig bruge våben (som blot gror ud af kroppen på den) og de interplanetære teleports. Alien er helt klart inspirationskilden, men Zeiram er mange gange værre, da den dukker op på Irias hjemplanet og begynder at dræbe løs.

Iria er ikke alene på sin mission. Bob bliver genskabt som en construct i cyberspace (som Dixie Flatline fra Neuromancer) og hjælper ofte Iria (og os) med information om, hvad pokker der egentlig foregår. Der er jo en grund til at Zeiram er ombord på det rumskib, og der er en grund til at Iria og Co. skulle hente en passager før myndighederne ankom. Iria får også hjælp, omend modvilligt, fra Fujikoro (en anden dusørjæger der kun er med for pengenes skyld men alligevel hjælper mere end påkrævet. Han minder voldsomt meget om Han Solo, men det er jo heller ikke dårligt) og Kei, en lille og meget viljestærk slumpige.

Som man kan se, er der personer og plot nok at involvere sig i. Begge dele holder vand, og serien er hverken et minut for lang eller kort: Det tager tre timer at fortælle historien og lade karaktererne udvikle sig.

Historien lægger naturligt op til en masse kampscener. De er udført med stor opmærksomhed på stil og våben. Især våben: Iria har så helt ufatteligt mange forskellige våben for hånden at hver kamp er en nyskabende, velkoreograferet dødsballet. Klimaksduellen mellem hende og Zeiram i en fjern ørken minder næsten om opera: Smukt og stort.

Som i meget anime, spiller påklædningen en stor rolle i karakterdesignet. Iria har en futuristisk hard-suit på (med et væld af smarte funktioner) og udover den en rød ridder-agtig kappe. I håret har hun perler, som minder om indiansk udsmykning. Hendes plasmariffel er påhængt fjer – effekten er et suverænt stilmix af tegneserierne Blueberry og Linda og Valentin.

Iria er spændende hele vejen igennem, men gensynsfaktoren er ikke så stor som f.eks. Tenchis. Ligemeget hvor god historien er, er det centrale stadig personerne. Iria og Kei står klart ud fra resten, men generelt er persongalleriet ikke så godt at man har lyst til at se mere til dem.

Køb skiven på DVD Expressicon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.