Midnight Panther
Kei er en sød blondine, der kan transformere sig til en panter og æde mænd, Sonya er en kølig, mørk og storbarmet skønhed, der har gjort sit lange hår til en dødelig garotte og Lou er overnaturlig stærk. Om dagen synger de tre i idol-gruppen The Pussycats. Om natten er de Midnight Panthers, lejemordere med sex som lokkemiddel. Lige bortset fra Lou, der ikke er specielt sexet, så hun må nøjes med at slå drager ihjel så deres gamle pengefikserede manager-kone kan blande gift hjemme i den anakronistiske campingvogn.
Prins Bad, søn af kongen og en konkubine, slog kongen og dronningen ihjel og smed tronfølger-prinsen Lukish i floden for selv at komme til at sidde på tronen. Han regnede naturligvis med at Lukish ville drukne, men guderne ville at Lukish skyllede op på en strand og blev fundet af en gammel kone. Konen plejede Lukish med superstyrkegivende medicin fremstillet af drage-komponenter.
Men Lukish er slet ikke en dreng, det var et trick for at gøre ham legal tronfølger! Lukish er Lou, og da Pussycats får en dødskontrakt på Kong Bad er hun ikke i tvivl om, at han skal være hendes debut som Midnight Panther.
Midnight Panther er af genren hentai
Japanere har et mere frit forhold til sex end de fleste vestlige kulturer, kødelige interesser der bliver opfattet som afvigende herovre er almindeligt accepterede. Således stifter vi bekendtskab med den sadistiske, læderklædte hoflakaj og Kong Bad er plaget af våde drømme om bror Lukish.
Midnight Panther har en overraskende god historie sat i et skægt middelalderunivers med idol-sangere og en campingvogn. Showet er gennemsyret af humor – specielt Lou og den gamle kone tryller grinet frem i tide og utide. Som en subtil detalje er der lagt de mest sindssyge lydeffekter på karaktererne, som resulterer i mange tilbageskips for “lige at høre Lou blinke med øjnene igen”. Animationen er klart i den bedre ende af skalaen (OVA-kvalitet
Ud over at indeholde ikke mindre end 4 advarsler om “mature content” er DVD’en også den første til at bruge Parental Control-funktionen. Hvis din afspiller er sat til NC17 eller under, kan skiven ikke spilles. Ganske smart. Central Park Media har også forsynet skiven med en kort introduktion til Anime, der egentlig burde optræde på mange flere udgivelser. Vidste du f.eks. at japanske telefonpiger trænes til at tale i et højere toneleje fordi mænd er tiltrukket af det? Ellers er DVD’en ikke noget at råbe hurra for, enkodningen er under gennemsnittet med mange moire-effekter og underteksterne er forsinkede (jeg tror den er dubtitled
Desværre kan filmen ikke finde ud af, hvad den er – den har et for godt plot til at være porno og for explicit sex til ikke at være det; resultatet ligger og roder et sted på gulvet mellem de to stole. Hvis Parental Control-funktionen havde skippet de mere saftige scener, havde Midnight Panther faktisk været et bedre show.