Star Wars: Battlefront II

Star Wars: Battlefront II

I 1995 udgav LucasArts et af mine absolutte yndlingsspil i Star Wars-universet; Dark Forces. Det var et utroligt stemningsmættet spil med en spændende historie og nogle helt fantastiske lokationer. Der udkom adskillige efterfølgere, som aldrig rigtig nåede de samme højder for mig, hvad angik historie og poleret, simplistisk gameplay. Men da Star Wars jo foregår i et utroligt diverst univers, har jeg altid håbet og regnet med, at nogen ville skabe endnu et lige så gennemført spil, møntet på dem af os, der gerne vil opleve en god historie i et velfungerende spil.

Det forsøger DICE så at gøre med sit seneste Battlefront-spil til pc og konsoller. Det kalder sig for en toer, selvom det faktisk er hele syvende spil i serien, hvis vi inkluderer håndholdte udgaver – men det er det første spil med en historiedel, og derfor har jeg glædet mig til at se nærmere på giraffen. Som en yderligere forskel til de tidligere nævnte spil er vores hovedperson ovenikøbet en kvindelig soldat i de mørke kræfters tjeneste, hvilket bestemt ikke gjorde mig mindre interesseret i, hvordan sådan en historie ville udarte sig – og slutte.

Jeg vil selvfølgelig ikke røbe mere her, men blot fortælle, at historien har sine egne højdepunkter og fungerer fint i en parallel tidslinje til de eksisterende historier, vi kender og elsker fra det store lærred.

Teknisk og grafisk er vi på velkendt grund, og DICEs forrygende Frostbyte 3-motor skaber igen nogle helt igennem urealistisk flotte omgivelser, som vores “heltinde” ved navn Iden Versio slås, skyder og flyver igennem i løbet af kampagnens godt ti missioner, inklusive et par gæsteoptrædener fra mere velkendte karakterer. Vi besøger eksempelvis sandblæste Tatooine, frodige Endor, arkitektonisk imponerende Naboo samt vandplaneten Pillio med sine funklende grotter – for at nævne en håndfuld. De er alle genskabt med en enorm høj detaljegrad og et stort fokus på fænomenale lyseffekter og genskin fra både ild og vand, for ikke at tale om de mange eksplosioner, der er obligatoriske for Star Wars. Endelig sætter vi os også i cockpittet på forskellige rumfartøjer og udkæmper dueller blandt svævende vraggods, over vældige rumstationer og rundt om tungt armerede stjernekrydsere. Jo, udviklerne har bestemt fanget Star Wars-ånden og de formår virleig at fremvise den fra sine bedste side, både teknisk og grafisk.

Lidt mere trægt går det desværre på selve gameplay-fronten, hvor de fleste opgør bedst løses ved at gå i offensiven og fokusere på hovedskud eller blot løbe ind i fjenderne og give dem et slag med kolben. Faktisk måtte jeg skrue sværhedsgraden op på højeste niveau for ikke at føle, at jeg blot var ude og nyde omgivelserne, og det er bestemt ikke en øvelse, jeg gør ofte! Selv da virkede spillet alligevel ofte som ét, stort skydetelt, hvor jeg pænt afventede, at fjenderne løb i skjul og dukkede frem med hovedet, så jeg kunne eliminere dem med et enkelt skud. Jeg oplevede aldrig en særlig dødbringende modstand eller en specielt kløgtig AI, og jeg følte derfor sjældent behov for at presse fremad, før al modstand var nedkæmpet, hvorefter jeg i ro og mag kunne småløbe hen til næste lignende opgør.

Det tager brodden af et ellers 100% actionorienteret eventyr, og selv i de situationer, hvor list var påkrævet, sad jeg oftest blot og ventede på, at fjenderne gik til et forudbestemt sted og stod stille med ryggen til, hvorefter jeg kunne snige mig ind på dem og eliminere dem lydløst. Betyder det, at jeg ikke fandt spillet underholdende? Nej, men fraværet af et akut behov for at bevæge sig eller forsvare sig mod en nærmest uoverkommelig modstand placerer desværre bare kampagnen i Battlefront II i en lavere liga end eksempelvis Dark Forces.

Serien har dog alle dage været kendt som en multiplayer-titel, hvor man gik online og spillede Team Deathmatch på store lokationer, hvor poster skulle indtages/beskyttes. Den del fik stor ros i DICEs første reboot af serien i 2015, og rent gameplay-mæssigt følger toeren fint trop. Jeg er ikke den store onlinekriger, så igen forlader jeg mig på mine sønners ord i den henseende, og de kan godt lide følelsen af at være en del af et større hold, der samarbejder om at nå forskellige delmål. Muligheden for både at styre X-Wings, TIE Fighters og forskellige AT-enheder er også tillokkende, selvom det stadig er sjovest at være fodtusse.

Desværre er der kommet mange lignende spil på banen i den kategori, som alle tilbyder afarter af det klassiske Team Deathmatch, og titler som Fortnite, WWII og Rainbow Six: Siege er svære at vælte af pinden hjemme hos os. Nyhedsværdien er derfor nok høj, men den kan også vise sig at være kortvarig, hvilket sandsynligvis vil afhænge delvist af de mikrotransaktioner, spillet indeholder. De købsmuligheder er suspenderet i øjeblikket, grundet stor opstandelse fra spillernes side, og EA har lovet at prøve at finde en bedre model, som både er fair og profitabel. Uanset hvad de kommer op med, kan jeg godt garantere for, at hvis det betyder at grinde i timevis eller at bruge sine lommepenge for overhovedet at få et ben til jorden, så lægger de spillet på hylden meget hurtigt. De spiller for at vinde, og kan man købe sig til et forspring, har de ikke en chance og vender utvivlsomt spillet ryggen.

Så er der måske mere holdbarhed i Arcade-modussen, hvor man alene eller med en ven i splitscreen kan spille mod bølger af AI-kontrollerede fjender i en velkendt Survival-modus. Her kan man også træne med sine forskellige onlinekarakterer, som kan udstyres med forskellige våben og isenkram, alt efter om man vælger at spille som Iden, Leia, Chewbacca, Han Solo eller en af de mange andre figurer fra universet. Dog skal nogle af dem lige købes først for spillets egen valuta eller rigtige penge, hvilket også lægger en dæmper på fornøjelserne. Idéen med forskellige spillere med egne våben og udstyr er god, men måden at få fat i dem på er uheldig, og det hæver bestemt ikke mine drenges interesse for Star Wars generelt.

Alt i alt falder Battlefront II en smule mellem to stole. Der gemmer sig et kort og fornøjeligt eventyr for solospilleren, men det er ikke helt på højde med hverken det seneste Call of Duty: WWII eller klassikeren indenfor universet, Dark Forces. Multiplayer tilbyder et væld af muligheder for at spille online eller offline, men man sidder alligevel tilbage med en nagende følelse af, at man måske ikke får fuld valuta for sine penge, hvis man køber spillet for at spille online. Og det er med de ting in mente, at et ellers utroligt poleret og gennemarbejdet spil alligevel ikke får min ubetingede anbefaling. Er man Star Wars-fan og godt kan lide et luftigt eventyr med en ny vinkel på historien, så kan man godt tillægge spillets karakter en stjerne, men ønsker man sig mere end det, skal man altså være forberedt på at bruge en god del tid eller penge.

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Fortæl mig om
avatar
wpDiscuz