Doctor Strange

Dr. Stephen Strange er en helt afsindig dygtig kirurg, der samtidig er mega-arrogant og et stort røvhul. Indtil han under mega-arrogante omstændigheder mister evnen til at være kirurg. Han fortsætter med at være et røvhul, sviner kæresten totalt til, og tager til Nepal for at blive helbredt.

Der bliver han i stedet udstyret med overnaturlige kræfter, der gør ham i stand til at slås med Mads Mikkelsen igennem filmens sidste times tid, alt i mens de har noget next level Inception-knald kørende i baggrunden, med huse der folder sig sammen om hinanden og biler, der kører rundt på en måde, der ville få Escher til at tage sin hat og forlade lokalet i afmagt.

Doctor Strange er en flot og helt igennem ligegyldig film i den for mig efterhånden helt uoverskuelige superhelte-kanon. Der er sigende, at filmens eneste kendte ansigter er de to ovenfor og Tilda Swindon som skaldet mystiker, der er nogenlunde lige så mystisk som et stykke brød: Det er ikke skuespiller-præstationerne, der trækker læsset her.

Filmen hænger på effekterne, som er flotte og mange, men i en cgi-verden, hvor alt er muligt, er det ingen kunst at være mere vild og larmende end den foregående. Kunsten er nu at lave noget, vi aldrig har set før, og noget som understøtter handlingen i stedet for at være handlingen. Nuvel, Inception-tingene er flotte men vi har jo Inception allerede. Hvorfor lave det igen?

Cumberbatch gør det nogenlunde som Doctor Strange. Problemet med ham er, at han sgu er for god til det her, og han får ikke rigtig lov til at udfolde sit talent. Hvorfor skal vi se så dygtig en skuespiller rende rundt og tæve på folk? Der er nogle forsøg på humor hist og her, men det virker ikke. Ikke fordi han ikke kan, for vi har jo allesammen set Sherlock. Manuskriptet er bare dårligt.

– How long have you been here, mr…?

– It’s Doctor

– Mr. doctor?

– It’s Strange!

– Maybe, who am I to judge?

Ja, det er de linier, som man har givet hhv. Benedict Cumberbatch og Mads Mikkelsen. Det er for dumt. Det er også for dumt, at Strange kan svine sin kæreste til, skride til fjernøsten i et års tid for at realisere sig selv som troldmand, for derefter at vende tilbage til hendes åbne arme. I den virkelige verden ville hun nok have fundet en anden; men de her superheltefilm har et anstrengt forhold til relationer og følelser, som de prøver at gemme væk bag larmende effekter.

Doctor Strange er hverken god eller dårlig. Den er bare ligegyldig. Hvis du har brug for at slå hjernen fra i et par timer og nyde nogle storbyer krøller sig sammen om sig selv, så se den. Men lad være med at spilde din tid på den, hvis du har noget fornuftigt at tage dig til i stedet.

One thought on “Doctor Strange

  • 25. marts 2018 at 4:40
    Permalink

    Synes personligt at det er forsøgene på humor, der klart det største problem. Doc Strange er (også) i tegneserierne et arrogant svin med meget lidt sans for humor – alting handler om selvkontrol i et univers der er opfundet af nogle tegnere og og forfattere, der trippede helt vildt på LSD i årevis i seriens storhedstid 😉

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.