Spider-Man: Miles Morales
Once you go black…
Miles er bare en normal dreng. Indtil han bliver bidt af en radioaktiv edderkop. Lyder det bekendt? Det er præmissen i den glimrende tegnefilm Spider-Man: Into the Spider-Verse, hvor 17-årige Miles pludselig skal finde sin indre superhelt frem for at kunne svinge sig i den originale Spider-Mans fodspor – af årsager, jeg ikke vil afsløre her, så se filmen, hvis du endnu ikke har gjort det!
Historiemæssigt følger spillet ikke filmen, men fælles for dem er, at Miles skal klare ærterne, da Spidey nemlig er taget en tur til Europa med sin kæreste. Selvfølgelig sker det lige akkurat på det tidspunkt, hvor en ny energikilde skal introduceres til beboerne i Harlem af en videnskabmand, som muligvis ikke har helt rent mel i posen. Tillæg en maskeret selvtægtsmand eller to, som vil forpurre dette tiltag, og der er lagt i ovnen til en god omgang whoop-ass i vanlig superheltestil.
Kendere af forrige års Spider-Man-spil vil føle sig hjemme i Miles’ edderkoppedragt med det samme, da både omgivelser og den generelle styring er løftet direkte fra etteren. Godt nok foregår handlingen denne gang om vinteren, men ellers ligner byen sig selv, og alle distrikter er allerede åbne for besøg fra starten af. Der er forbrydelser i gang på hvert andet gadekryds, og selvom Miles har nye tricks i ærmet i form af elektricitet og usynlighed, så skal der stadig deles håndslag og karatespark ud, altimens man svinger sig rundt mellem de mange fjender underneden.
Button mashing virker til dels lige så godt som sidst, men man bør nok sætte sig lidt ind i de mange angrebskombinationer, hvis man vil have det gode flow i kampene, der også kendetegnede det første spil. Denne gang får man derudover fornøjelsen af at kunne oplade og bruge Miles’ elektriske Venom-angreb, der både er effektivt og ser ganske blæret ud. I disse situationer vil den omfattende Photo Mode nok blive brugt en del.
Det er dog i spillets hovedmissioner, at jeg har fundet mest brug for de nye kræfter – og specielt usynlighed er et stort hit med denne anmelder, der jo elsker at snige sig rundt og pacificere modstanderne uset og uhørt. Forskellige gadgets kan bruges til at forvirre og distrahere fjenderne, så de bliver mere sårbare for et snigerangreb fra oven, og den del af gameplayet bliver bare aldrig gammelt.
Spillet kan snildt gennemføres på under ti timer, og det må udviklerne have vidst, da de ofte forsøger at få Miles til at gennemføre sidemissioner i pauserne mellem de regulære hovedmissioner. Derudover har de forlænget spillets end-game med en absurd lang boss-fight, hvilket faktisk trækker karakteren lidt i den forkerte retning , hvis man spørger mig. Bevares, prisen er lidt lavere end normalt, men det er alligevel værd at bemærke, at man kan finde det originale spil en del billigere, og der får man mindst dobbelt så lang spilletid.
Efter endt spil kan man dog bruge 4-5 timer på at støvsuge byen for hemmeligheder og gennemføre de sidste sidemissioner, men ellers er det i New Game+, at man kan gå hen og benytte alle sine optjente superkræfter fra forrige spil. Der er sågar kræfter, der først kan låses op for i New Game+, hvilket også lidt indikerer, at udviklerne godt ved, at spillet ikke er så langt, som den moderne spiller forventer. Der er også kun en brøkdel af fjendtlige baser at infiltrere og ting til indsamling denne gang, så generelt virker byen derfor en anelse mere tom, som man svinger sig gennem de snebelagte gader.
Det er dog ikke altid kun en dårlig ting, og der var faktisk en del grind i det originale spil, hvis man ville have det hele med, som vi altså slipper for denne gang. Samtidig er man meget mere superhelt allerede fra starten af, hvilket jeg personligt fandt forfriskende – jeg har jo allerede lært de tricks én gang!
PS4-udgaven inkluderer gratis opgradering til PS5-udgaven, hvilket inkluderer mulighed for overførsel af ens save-game. Derudover lokkes der med med højere framerate, raytracing en masse samt tilpasset styring til den nye PS5 controller, der efter sigende skulle have udvidet taktil feedback. Den udgave kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om endnu, men jeg værdsætter, at udviklerne tænker på køberne, når de måske om kort tid går ud og investerer i en ny PlayStation.
Derfor lander jeg akkurat på de fem stjerner, da Spider-Man: Miles Morales er superheltegodt, sin længde og pris til trods. Man må bare ikke glemme, at det til stor del skyldes, at forgængeren både var og stadig er et fantastisk spil.