The Fourth Dimension


Tre film i én, af tre instruktører underlagt det samme sæt af bizarre dogmer defineret af grundlæggeren af Vice Magazine, der har produceret filmen. Målet: At udforske ‘den fjerde dimension’! Dogmerne: At opløse skellet mellem virkelighed og fiktion, at indspille mindst én scene med bind for øjnene, at fortælle dårlige, men gode jokes undervejs – og det er kun begyndelsen! Harmony Korine åbner ballet med et brag med Val Kilmer i en falleret udgave af sig selv som speedball-selvhjælpsguru for de arbejdsløse i den mikrokosmiske ‘The Lotus Community Workshop’, der forfører alle med sine surrealistiske råd om at leve den amerikanske drøm helt ud. Rejsen gennem tid og rum fortsætter til en russisk boligblok, hvor en excentrisk videnskabsmand har opfundet et tv, der kan se ind i fortiden – og måske fremtiden! – inden den ender med fire polske hipstere alene i verden, øjeblikke før den går under. Et ramblende projekt, der med lige stor selvfølge citerer Einstein, Eisenstein og ‘Tilbage til fremtiden’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.