Project Cars

project_cars_cover_3_by_rafamb91-d7pij7l

4 out of 6 stars

Bilspil er en af de spilgenrer, jeg har brugt rigtig meget tid på gennem årene. Især Forza-serien, der først og fremmest har været at finde på Xbox-platformen, har budt på mange timers underholdning. Men sidste forår pensionerede jeg min aldrende Xbox 360 og købte en PC, og siden da har jeg ledt efter et bilspil, der kunne tage over, hvor Forza-serien havde sluppet.

Det er ikke fordi, der mangler bilspil til PC-platformen, men jeg synes, at Forza-spillene har noget særligt over sig, som jeg ikke umiddelbart har fundet på PC. Først og fremmest er der et væld af forskellige biler i en stor, blandet landhandel. Her finder man de biler, de fleste af os kører i til dagligt og de, få af os kommer til at sidde bag rattet i. Da jeg installerede Project Cars håbede jeg derfor, at spillet ville byde på lidt af det samme som Forza-serien, bare til PC.

Færre biler – men nok at lave

Og hvis vi skal starte der, vil jeg sige, at Project Cars på ingen måde er ligesom et spil i Forza Motorsport-serien. Her er et andet fokus, og her er færre biler. Men færre biler betyder ikke, at spillet nødvendigvis er dårligere end andre spil i genren, der har flere forskellige køretøjer at byde på. Der er en stor variation af biler i Project Cars, hvilket er vigtigt for, at jeg ikke skal begynde at kede mig med sådan et spil. Samtidig er selve gameplayet både udfordrende og varieret, og jeg har nydt de timer, jeg har brugt i selskab med spillet den seneste tid.

Der, jeg startede i spillet er nok der, mange overvejer at starte, når de køber et spil som Project Cars; karrieredelen. Her får du mulighed for at starte i en serie af løb som ny kører for et hold. Du bliver tildelt en biltype, som du så skal køre en række løb i.

Vælger du at starte i spillets laveste klasse af biler, små, hurtige go-kart-lignende biler, har du, som sæsonerne skrider frem, mulighed for at skifte hold og blive placeret i hurtigere og vildere køretøjer. Karrieren kan også starte i en hvilken som helst anden bilklasse, hvis du ønsker det. Mens du kører for dit primære hold, kommer der tilbud ind om deltagelse i løb for andre hold i andre biltyper. På den måde formår spillet at holde sig friskt og varieret gennem en længere karriere, til trods for at antallet af biler ikke er vanvittigt højt.

Skægt på banen – ligegyldigt udenfor

Indpakningen af karrieredelen er til gengæld mindre spændende. Du får mails fra dine chefer, tweets fra dine fans og andre visuelle indikationer på, at du er en rigtig racerkører. Men for mig fremstod det uvedkommende. Her er ingen historie som sådan. Det hele handler om at køre bil.

05

Netop ved bilerne er jeg derfor også, som nævnt, imponeret over, at karrieredelen formår at fremstå frisk, selvom man eksempelvis starter i spillets langsomste typer af go-kart-typer. Der går ikke længe, før du kører race i tunede gadebiler og vaskeægte racere også, så selvom der ikke er vildt mange forskellige biler med, er der dog nok til, at man får prøvet kræfter med lidt af hvert.

Varierede biler og baner

Der er også en masse forskellige racerbaner, man kan prøve kræfter med. Jeg har aldrig i mit liv befundet mig på en sådan i virkeligheden, så jeg ved ikke, hvor godt de er genskabt til spillet. Grundlæggende føles de dog som en god oplevelse at køre på, og de mange baner kombineret med det brede udvalg af biler gør, at den samme bane føles frisk, tredje og fjerde gang man besøger den, da bilerne er så forskellige, som de er.

Jeg spiller spillet med en Steam Controller, som spillet ikke understøtter direkte. Det understøtter dog almindelige controllere, samt en perlerække af rattyper. Det er let at tilpasse den måde, hvorpå spillet reagerer på det kontrolinput, du benytter dig af, og selvom jeg skulle rode lidt med indstillingerne, gik der ikke lang tid, før jeg følte, at det først og fremmest var mig, der var synderen, når bilen ikke ville makke ret.

02

Bilspil skal først og fremmest have troværdige baner og flotte biler, i mine øjne. Det er ikke så vigtigt, om tilskuerne er i 2D eller 3D, bare de ikke forstyrrer det vigtige; det, der foregår på vejen. Det virker til, at Project Cars er en størrelse, hvor der først og fremmest er lagt energi i baner og biler, og når det bliver kombineret med forandringer i vejret, og i tidspunktet man kører på, så er der i sidste ende ikke mange fingre at sætte på helhedsoplevelsen.

Og det er grundlæggende sådan, jeg har det med Project Cars. Jeg er helt og aldeles sikker på, at jeg ikke spiller det på den måde, rigtig mange andre spillere gør. Jeg er ligeglad med onlinedelen og går ikke op i, om jeg har den rigtige opsætning af rat og pedaler, der kan give mig en 1:1-oplevelse af at sidde i en superbil. Jeg tror, at der er endnu mere at hente i spillet for folk, der har det netop sådan.

Spillet er ikke nogen direkte udfordrer til Forza-serien. Men jeg tror heller ikke, at det var hensigten. Nu, hvor Forza Horizon 3 faktisk er på vej til PC, er spørgsmålet selvfølgelig, om du skal kaste dig over Project Cars. Den version, jeg har anmeldt, er den definitive af spillet. Den såkaldte GOTY-version med en masse ekstra biler og andre tilføjelser. Du får altså noget for pengene. Men spillet er nok først og fremmest et spil for entusiaster. Der ér dog lagt et stort arbejde i at gøre det tilgængeligt for folk som mig, den rendyrkede amatør.

Billederne er ikke mine. De er hugget herfra, bortset fra forsidebilledet der er herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.