Little Nightmares

4 out of 6 starsLittle Nightmares 12

Endnu et kunstfærdigt udført platformspil ser dagens lys, og, helt i tråd med dets tydelige inspirationskilder, gælder det atter engang om at flygte fra onde kræfter, der kun vil vores hovedperson ondt. I dette tilfælde er det en lille pige ved navn Six, der vågner op et ukendt sted og ser sig nødsaget til at begive sig ud på en farlig rejse for at komme hjem. Eller hvor det nu er, hun kommer fra…

Svenske Tarsier Studios er folkene bag dette surrealistiske platformspil, og de har bestemt kigget på bl.a. danske Playdeads Limbo, da de skulle tematisere det aparte univers, som Six er havnet i. Og selvom Little Nightmares ikke foregår i en sort/hvid verden, så spiller lys og skygger en stor rolle for Six’ mulighed for at slippe helskindet fra de vanskabninger, der af uransagelige årsager hungrer efter at fange og spise hende.

Handlingen er henlagt til et stort fragtskib, der langsomt vugger fra side til side og får ting til at rulle henover dæksplankerne i skibets bug. Six er bare en pusling, så alt omkring hende er kæmpestort, hvilket naturligt hæmmer hendes bevægelighed, hvorfor hun må tænke alternativt for at komme fremad. Der bliver klatret, hoppet og svunget i alskens inventar og vi kommer både gennem kabyssen, sovegemakkerne og langt ind i maskinrummet, hvor den medbragte lighter kan bruges til at lyse op og finde vej.

Spillet er let på gåder men tung på personlighed, og akkurat som med svenske Coldwoods melankolske Unravel og Playdeads andet spil, det sublimt polerede Inside, er der blevet kælet i overdreven grad for omgivelserne i Little Nightmares. Detaljegraden af enhver afkrog på skibet er utrolig høj og spækket med myriader af ting at beskue og forundres over. Det er åbenbart noget, vi er gode til her i Skandinavien, og det kan man jo kun være stolt af. Med koncentreret brug af musik, lydeffekter, lys og skygge opbygger Tarsier et univers, der på alle måder kan måle sig med konkurrenterne, og det sætter samtidig sit eget præg på genren.

Hvorfor Six er på skibet vides som sagt ikke, og hvorfor hun konstant jagtes af enten en fæl, blind herre med lange arme eller et par overvægtige kokke med ansigtsmasker på, står ligeledes hen i det uvisse. Der er muligvis efterladt lidt for meget plads til fortolkning af historien, og man bør i min optik derfor hovedsagligt nyde spillet for dets univers og atmosfære. Flugten kan også overstås på få timer, så det tilrådes at suge stemningen til sig i fulde drag, mens man lister rundt i skyggerne og forsøger at undgå de sære folk på skibet. En forlængelse af spilletiden kan dog opnås ved at smadre nogle små statuetter undervejs, samt finde og kramme de små nisselignende fyre, der også gemmer sig på skibet. De har en tendens til at gemme sig ret godt, så det er næsten et spil i sig selv at lokalisere dem, når man hører deres lille klokke og ser dem spæne henover gulvet til sit skjul.

Jeg var godt underholdt det meste af tiden, men Six kommer let i situationer med dødelig udgang, og det tager lige toppen af fornøjelsen. Spillet er ikke grundlæggende svært, og der er en del checkpoints undervejs, men enkelte steder er der lidt langt mellem dem, så man kan let risikere at skulle spille den samme sekvens et par gange for meget. Samtidig er spillet altså også utroligt kort, og i den henseende synes jeg, at prisen er sat for højt. Men er man til atmosfæriske, surrealistiske oplevelser, der ikke er for svære eller for lange, så er Little Nightmares endnu et vellykket tilbud i genren, og så er det jo altid dejligt at se, at vi har så dygtige folk på vores breddegrader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.