Romeo Must Die


Hollywoods første vellykkede Hong Kong Actionkomedie er et eksplosivt blend af karate og hip-hop. Handlingen kan skrives på kanten af et frimærke og karaktererne fladere end mine udtrådte mao-sko, men det er jo heller ikke derfor man ser Hong Kong-film.

Allerede i åbningssekvensen mærker man at Romeo Must Die er noget specielt i sin genre. Alle intro-credits er skrevet med kanji mens de tykkeste hip-hop bass-riffs kører gennem den THX-certificerede sal 1 i Scala.

To forbrydersyndikater – et sort og et gult – arbejder på at købe hver deres halvdel af en havnefront op, så de kan sælge havnen i fællesskab til NBA-folkene, der planlægger at bygge et stadion på stedet. Skruenøglen havner midt i klokkespillet, da Hong Kong-familiens søn Po findes hængt fra en lygtepæl. Da Po’s bror Han (Jet Li) får nyheden, bryder han ud af spjældet i Hong Kong og tager til Amerika for at hævne mordet. Så er scenen ellers sat for tonsvis af Wire Fu (Den luftbårne Kung Fu, som Wo Ping udødeliggjorde i The Matrix), masser af humor fra de sorte hip-hop-gangstere og tonstunge basrytmer (jeg havde svært ved at holde kroppen i ro undervejs).

Hollywoods tidligere forsøg på at bringe Hong Kong til vesten har været nogle tamme affærer – Hard Target, MI:2 og Shanghai Noon for at nævne nogle stykker. Men hvorfor ændre noget, der allerede virker fint? I Romeo Must Die er man gået tilbage til rødderne og har formået at skabe en Hong Kong-film præcis som de gør i Hong Kong: Tyngekraftfornægtende Kung Fu, slapstick, humor, onde gangstere og en pige i nød.

Denne films nødstedte pige går under navnet Aaliyah og hvis man synes Thandie Newton fra MI:2 er sød, kan man godt forberede sig på at tage en spand med i biffen til savlet over Aaliyah. Ud over skuespillet passer Aaliyah en sangkarriere, hvor hun i øjeblikket hitter i Danmark med slutsangen fra denne film, Try Again.

Jeg må krybe til korset og indrømme, at jeg aldrig har set en film med Jet Li før. Jeg har hørt ham omtalt som bedre end Jackie Chan og på linie med Bruce Lee, og purister siger at hans tricks i denne film er så CGI-behandlede at man slet ikke ser, hvad han i virkeligheden formår. Jeg lagde ikke mærke til CGI, udover den specielle nye kampgren “Röntgen Fu”, hvor man simpelthen ser præcis hvilke knogler, der brækkes.

Handlingen i Romeo Must Die er forudsigelig, og eksisterer kun som virkemiddel for at stable fantastiske slåskampe mellem Jet Li og stort set alle de andre på benene. Forvent ikke at komme klogere ud af biffen efter den her. Til gengæld kan du roligt regne med at vade ud med et bredt smil, mens dit hovede stadig nikker i takt til de fede rytmer. Romeo Must Die ved, hvad den er, og den formår at være tro mod sine rødder og samtidig introducere nye elementer.

Eller med Joe Bob Briggs’s memorable ord: “The plot doesn’t get too much in the way of the action. Check it out.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.