Jubei-chan the Ninja Girl vol. 1


At flytte på landet og starte i en ny skole kan være svært. For Jiyu Nanohana bliver det endnu sværere, da hun opdager at hun er er reinkarnationen af en 300 år gammel samurai. Den første DVD i serien byder på sindssyg humor og geniale running gags fra manden bag Child’s Toy.

For 300 år siden lå den mesterlige samurai Jubei Yagyu på sit dødsleje. Lige inden Yagyu dør giver han sin assistent Koinosuke den opgave at finde en værdig arvtager af Yagyus sværdteknik. Arvtageren vil være den eneste, der kan bære The Loveley Eyepatch. Koinosuke sværger at finde arvtageren, der med Yagyus sidste åndedrag beskrives som “Pocha-pocha de purin-purin no bon-bon”. Disse herlige japanske onomatipoetika, som de har tonsvis af, betyder noget i retning af “kurvet, hoppende og gode bryster”.

Jiyu Nanohana, med kælenavnet Jubei-chan, er flyttet fra Tokyo til landet, hvor hun starter i en ny skole. Første dag på vej til den nye skole bliver lederen af den lokale skolebande forelsket i Jubei, hendes far får tæsk, og skolens kendoklub-formand bliver også forelsket i hende.

Men Jubeis strabadser er kun begyndt, for kort efter dukker den nu 300 år gamle Koinosuke op og hævder hårdnakket, at hun er den legendariske pocha-pocha de purin-purin no bon-bon, der i virkeligheden er den genfødte Jubei Yagyu. Det viser sig, at han har ret og når Jubei monterer The Lovely Eyepatch bliver hun transformeret til en smuk samurai-pige i fuldt kampdress og matchende evner. Det er ret heldigt, da de fleste af hendes vikarlærere i skolen viser sig at være 300 år gamle samuraier, der er ude på at slå Jubei Yagyu ihjel igen.

Jubei-chan er en hamrende veldrejet komedie. De første fire afsnit (af i alt 13) er alle bygget op om samme ramme: Morgen i Jubeis hus med sindssyge hændelser, cykeltur til skole med sindssyge hændelser og til sidst en slåskamp med dagens vikarlærer med sindssyge hændelser. På forunderlig vis er det lykkedes forfatter og instruktør Daichi Akitaroh (Fairy Princess Ren, Child’s Toy) at få dette simple scenarie til at blive skæggere og skæggere for hver gang det gentages. Han har forstået at holde de forskellige running gags (og dem er der mange af) kørende næsten perfekt ved at ændre lidt ved dem eller tilmed kombinere dem, og lige præcis den slags humor kan jeg blive helt svag i blæren over.

Karaktererne designet af Yoshimatsu Takahiro (der også designede karakterer for den eminente Slayers) er ligeledes geniale. Jubei (hendes seiyuu er Konishi Hiroko, der også spiller Nene i Bubblegum Crisis 2040) er übernuttet og tager ikke tingene specielt alvorligt. Koinosuke har lidt gamle holdninger til tingene (hans sprog minder om Kenshins) og at se ham lære at klare sig i den moderne tid er skægt. Hans gamle principper gør ham til en urokkelig støtte for Jubei, når han altså ikke lige tørrer ud og skal vandes (der er visse ulemper ved at være over 300 år gammel). Jubeis far er forfatter og arbejder ofte tre-fire døgn i træk uden søvn, hvilket får ham til at opføre sig ekstremt underligt (ja, også i forhold til seriens almindelige niveau af sindssyge), og han står bag nogle af de absolut skæggeste scener i disse afsnit.

Animationen af Madhouse (Ninja Scroll, Trigun) er af god kvalitet for et kort TV-show og passer godt til humoren. Der er naturligvis masser af superdeforme karakterer, der tæver løs på hinanden, som det nu hører sig til i den slags serier. Under nogle af kampscenerne skifter billedet til bredformat, hvorved det kommer til at ligne en episk samurai-film indtil en eller anden træder uden for billedrammen. En spøjs ting, der overhovedet ikke bliver forklaret, er de små blæksprutter, der ofte dukker op i billedet med forklarende skilte.

DVD’en lever helt op til Bandais normale standard: godt billede og god lyd. I ekstra-sektionen finder vi trailers (ingen nyheder) og en skæg Cooking with Jubei-sektion, der demonstrerer hvordan Juubei laver sit specielle Jubei-yaki spejlæg til Koinosuke. Som på andre Bandai-DVD’er, ligger hvert afsnit i et spor for sig, der gør det besværligt og langsommeligt at skifte mellem afsnit og umuligt at se en samlet tidstælling for DVD’en. Man må håbe at de på et tidspunkt ser lyset og lægger alle afsnit i samme spor.

Selvom den ikke er annonceret endnu, tror jeg godt vi kan begynde at glæde os til Akitaroh’s Fairy Princess Ren udgivet på DVD af Media Blasters inden for et par måneder. Hvis disse titler sælger godt, kan vi krydse fingre for, at Akitaroh’s lige så tossede 102 episoders lange Child’s Toy (der vakte stor jubel fra salen under forevisningen på J-popcon i år) får en fremtid på DVD.

Jubei-chan kan til tider minde lidt om Haunted Junction, men hvor sidstnævnte havde problemer med historien og ikke var i stand til at forny sig selv, excellerer Jubei-chan også på disse punkter. Køb den og nyd den; anime bliver ikke meget sjovere end det her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.