Cowboy Bebop 6th Session
Med den sidste skive i serien gør vi status over den uden tvivl mest stilfulde animeserie på markedet. Det har været en spændende tur med herlige karakterer og en noget tyndstrakt historie.
De sidste fire episoder af Cowboy Bebop runder serien af og de løse ender bindes fast. Som ventet stikkes spaden dybt i fortidens muld, og Fayes og Spikes historier dukker frem. Var det her en Hollywood-produktion kunne man roligt regne med en lykkelig slutning, hvor alle bliver enige om at blive bedre mennesker og elske hinanden til deres dages ende. Men Cowboy Bebop kommer fra Japan, hvor man fortæller historier med rigtige pointer. Den her handler om at miste, og den ramte alle de rigtige tangenter hos denne anmelder, der sad med en klump i halsen gennem de sidste tre episoder.
Den dybe handling er perfekt båret ud til seeren af seriens sublime design. Billedkompositionen er potent og slagkraftig som altid. Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord, og flere af historiens stærkeste scener fortælles helt uden dialog, kun ledsaget af Kannos smukke musik, der denne gang maler med de helt store følelser.
Når man sidder og er retrospektiv over Cowboy Bebop er der én facet af showet, der skinner lidt tydeligere end resten af dets kvaliteter: Karaktererne. Sjældent har fiktive personer været fremstillet så solidt og ægte. Hen mod slutningen af serien kender man dem så godt, at man kan forudse, hvordan de vil reagere på de situationer, de kommer ud for. Det gør historien mere ægte, og det gør deres smerte dybfølt, da man let kan dele den.
DVD’en er fra Bandai, så det er trivielt at fortælle, at billede og lyd er i top. Ekstra-sektionen skuffer, da det nok er seriens kedeligeste: Her er et galleri med 18 billeder, der består af covers fra de seks amerikanske udgivelser (som man jo allerede har stående på hylden) og de 12 japanske udgivelser, formoder jeg. Bandai har også inkluderet et hemmeligt Ein-galleri, men det er ikke værd at bruge tid på at finde det. Slutteligt er de sædvanlige fire trailere inkluderet på skiven. Buh-råb i Bandai’s generelle retning.
Når jeg alligevel ikke hælder seks stjerner på denne anmeldelse er det fordi serien som helhed har haft for meget luft i historien – den reelle historie fylder kun syv hamrende gode episoder. De resterende 19 er skæve og skægge anekdoter, der plotmæssigt næsten alle er skåret over samme læst og er uden relevans eller forbindelse til hovedhistorien.
Når alt kommer til alt kan jeg ubetinget anbefale serien til alle, der har et svagt punkt for Science Fiction, hvor mennesket og ikke teknikken er i fokus. Der er langt mellem historiens godbider, men det ultra-stilige design, den gode musik, humoren og de superbe personer skal nok holde dig underholdt undervejs.
Bebop-fænomenet er ikke slut med denne skive. Næste år kommer Cowboy Bebop The Movie: Knockin’ on Heaven’s Door ud i Japan. Der er ikke mange detaljer ude endnu, men de få billeder på filmens officielle hjemmeside, cowboybebop.com, ser lovende ud.
