Hvad er en nørd? Har han kultur?
En gruppe pædagogstuderende spurgte redaktionen til råds om hvad nørder er og hvad nørdekultur er for en fisk. Jeg satte hjernen i gang, tog en ordentlig slurk af en 2-liters cola og gjorde mig mine overvejelser. For nu at være økonomisk med mine skriverier, installerer jeg også lige resultatet her i Hjernen.
Hvad er nørdekultur? Eller rettere, hvad er det I kalder for nørdekultur?
Skal vi nu ikke liiiige finde ud af, hvad en nørd er først?
Hvad er en nørd?
Det kommer meget an på hvem man spørger.
To forståelser af ordet “nørd” stortrives.
Den ene er den negative: Nørder er nogle ensporede typer, der ikke ejer sociale evner og borer sig dybere og dybere ned i en eller anden teknisk fagverden, som almindelige dødelige hverken kan eller vil forstå.
Den anden er den positive: Nørder er nogle behagelige, intelligente mennesker med en stor social kontaktflade. De ved noget om næsten alt og meget om nogle få ting.
Den negative er den man ser, hvis man kort studerer nørden ud fra gængse normer, hvor en “social omgangskreds” er de folk man møder fysisk og snakker med om tilfældige ting (biler, cykler, kvinder, mænd, TV-avisen, osv.), og jeg tror, at en nøgle til forståelse af nørden ligger netop i sociologien.
Jeg kan se hos mig selv, at jeg altid har valgt min egen omgangskreds i stedet for at bare at være en del af den kreds jeg blev sat i:
- I børnehaven nægtede jeg at brodere karklude, bare fordi det var det pædagogerne havde bestemt at vi skulle nu – hvis jeg ville noget andet gjorde jeg det. (Det er sikkert fint nok for moderne pædagoger men i 1970’erne var det et kritisk tegn på problemer)
- I skolen og gymnasiet dannede jeg mine egne sociale grupper udenom klassetilhørsforhold – klassekammerater, som jeg ikke delte interesser med var ganske simpelt socialt uinteressante.
- I dag – efter at online-revolutionen er slået igennem – er jeg i løbende kontakt med mine sociale grupper – Geek Culture’s redaktion, blandede venner ude i byen, et par online-fora for andre nørder – stort set når som helst via email, chat-klienter og andre værktøjer. Aftaler om at gå i biografen, spise middag sammen, osv. træffes på få minutter via et par velplacerede emails. Jeg “snakker” på denne måde væsentligt mere med mine selvvalgte sociale kredse end med mine kolleger i løbet af en arbejdsdag.
Alle tre situationer vil med et hurtigt blik antyde, at jeg er socialt
utilpasset (efter klassiske normer). Det er ikke mit eget indtryk, at det er tilfældet. Og således kan dele af verden have det negative syn på denne nørd og andre dele det positive.
Og faktisk tror jeg, at det er nøgleværdien i min defintion af hvad en
nørd er: En person, der vælger sine egne sociale omgangskredse efter sine interesser fremfor at vælge sine interesser efter hvilken social
omgangskreds han er blevet placeret i. Det er mit indtryk, at den “almindelige måde” er at man interesserer sig for fodbold, hvis resten af drengene i klassen interesserer sig for fodbold, for biler, hvis det er det, der er hittet, osv. Her vil nørden typisk vælge en omgangskreds bestående af de folk, som interesserer sig for det samme som ham. Og er der ikke sådanne individer til rådighed vil han ofte bare passe sig selv.
Der ud over har nørden typisk en tendens til at sætte sig meget grundigt ind i hvad han nu interesserer sig for (hvad jeg interesserer mig for ændrer sig løbende, men jeg suger altid en frygtelig masse viden til mig om emnet, mens jeg interesserer mig for det.) Jeg har endda fået tilbagemeldinger fra flere om, at de har det med at fordybe sig i og lære meget om emner, som de egentlig ikke interesserer sig for, men som de simpelthen opdager, at de ikke ved nok om. (Eksemplet, der blev givet af Casper var “Lad os sige nogen fortalte mig om en giftig svamp de havde fundet i skoven. Manden på gaden ville bare
tænke “nå”, men jeg ville nok ved først givne lejlighed slå svampen op, lære dens latinske og engelske navne og læse artikler om dens patologi.”)
Udtrykket “manden på gaden” bruges ofte om folk, der ikke har denne næsten psykotiske trang til at vide mere, og det faktum, at man kan leve i Danmark uden at vide hvem Klaus Rifbjerg er, slår mange nørder med undren: Almen viden på højt plan er simpelthen bare noget man tilegner sig. Der er en vis elitisme i nørdernes rækker.
Mange ville nok kaste “en enorm interesse for IT” e.lign. ind i billedet, men det er mit indtryk, at de fleste nørder ganske simpelt bruger IT som et værktøj til at nå andre mål (viden, kommunikation, underholdning (spil), whatever), og at de for at kunne bruge dette værktøj har studeret brugen af det, ganske som en snedker har studeret hvordan man bruger en høvl bedst muligt.
Det giver ikke noget særlig entydigt billede af hvad en nørd er, men det er også kropumuligt, for i store træk er man en nørd, hvis ens omverden mener at man er en nørd. Om man så omfavner eller afviser betegnelsen er op til ens personlighed.
Ordet “nørd” stammer fra Kim Schumachers oversættelse af filmen “Revenge of the Nerds” fra 1984. Ordet fandtes ikke i det danske sprog før.
I filmen er “nørd” en fællesbetegnelse for alle de nye studerende på et givent universitet, som ikke er atletiske og/eller smukke. De fleste af dem er også gevaldigt intelligente, men det gælder ikke for dem alle (Dudley ‘Booger’ Dawson er for eksempel bare ulækker.)
I filmen er nørderne (heltene) naturligvis bedre mennesker end de unge, rige og smukke, som konstant terroriserer dem. Jeg vil umiddelbart gætte på, at denne film (og måske Real Genius / Geni-skolen fra 1985) har været nøgleelementer i den udvikling der gør, at vi i dag er mange, der bruger “nørd” som et adelsmærke. Vi kan ikke stå for smiger.
Nå ja, apropos Geek Culture, så er ordet “Geek”, stort set synonymt med “nerd” i daglig brug, om end der typisk er flere positive konnotationer på “Geek”. “Geek” betød oprindeligt “En der på markedspladser bider hovederne af høns for penge.” Rudi insisterer på, at en geek bare er en nørd, der tjener penge.
Så prøver vi igen:
Hvad er nørdekultur? Eller rettere, hvad er det I kalder for nørdekultur?
Vi diskuterede et par gange i Geek Culture’s første tid, hvad vi anerkendte som ting, der havde relevans. Vi endte med at sige, at vi, der skriver, alle er nørder, så hvis en af os finder noget relevant, så er det relevant.
Men det hjælper jer jo ikke.
Problemet er, at det kan være hvad som helst. Toge, tegnefilm, tusch-
farvelægning af stregtegninger. Hvad som helst. Hvis I kigger jer
omkring på Geek Culture vil I opdage artikler om folk, der klæder sig
ud når de går i biografen, artikler om små sære tænkespil, artikler
om digitalkameraer, artikler om trenchcoats og mange andre ting.
Alle tingene er nørdede.
Hvis I (som næste spørgsmål antyder) nærmere mener “kultur” i betydeningen “Det en given gruppe af mennesker laver sammen”, så kan det igen være hvad som helst – men meget ofte noget, der ligger i yderkanten af, hvad folk normalt beskæftiger sig med.
Jeg mødes jævnligt med andre nørder og spiller komplicerede brætspil, Simpsons quiz-spil eller netværks-computerspil. Eller vi spiser en god middag og ser japanske tegnefilm, kører i bil med åbne vinduer mens vi synger med på ‘Weird Al’ Yankovic’s polka-remixes af pop-musik, eller står i en cirkel udenfor Imperial efter en film, mens vi allesammen løfter højre ben.
Eller også går vi bare i biografen, ser en fodboldkamp i Parken eller på TV, hænger hele natten foran et fjernsyn, der viser Oscar-uddelingerne, går på druk eller alle mulige andre, meget mere “normale” ting.
Er nørdekulturen en subkultur på linie med f.eks. punk var/er?
Jeg tror det ikke. Jeg tror “nørden” er en vagt defineret personlighedstype, som befinder sig bedst i selskab med andre nørder. Hvad de så laver er underordnet.
I hvor høj grad kan man opfatte nørdekulturen som en livsstil?
I meget, meget høj grad.
Pssst, du enlige pige! Læs her hvorfor du bare ikke kan undvære en nørd i dit liv.