Crest of the Stars vol. 1

Når en serie starter med en stjernehimmel og teksten “Day 2, Month of Closna, Imperial Year 952”, er der dømt Space Opera i stor stil. Crest of the Stars er den slags serie, der fuldt ud retfærdiggør at man ser tegnefilm selvom man er over 30.

Ovenstående dato er den skæbnesvangre dag, hvor Abh-flåden dukker op på himlen over planeten Martine og kronprins Jinto Lins liv for evigt bliver ændret.

Universet er af samme skuffe som Star Wars og Hyperion: Vi er mange år ude i fremtiden, mennesket har koloniseret store dele af galaksen, overlyshastigheder er almindelige og krigen lurer lige om hjørnet.

En gruppe mennesker har viet deres liv til rummet, og har gennemgået genetiske ændringer af deres kroppe, der gør dem i stand til at leve længere, kommunikere neuralt med deres rumskibe og generelt klare livet i rummet bedre. De kalder sig Abh, har et imperie på mere end 20.000 erobrede verdener, deres eget sprog og avanceret teknologi.

Abh er ikke aliens, men mennesker. Men deres opførsel får mange standardmennesker til at opfatte dem som fjender. Det er en interessant drejning, idét mange rumfilm handler om at udrydde nogle savlende monstre med alt for mange tænder og et noget ensidigt syn på tilværelsen. Abh er smukke og noble, og standardmenneskenes stigende had til dem virker mere som en begyndende bondeopstand mod en regerende overklasse.

Grundet omstændigheder jeg ikke skal komme ind på her, bliver Jinto Lin optaget i Abh-samfundet og gennem hans øjne oplever vi et velbalanceret syn på den voksende konflikt, hvor der ikke er nogen veldefineret Dark Side at hade – der er bare mennesker med forskellige interesser.

Der sker virkelig meget i løbet af skivens fire episoder af denne 13-episoders TV-serie baseret på en romanserie af Hiroyuki Morioka. Jeg har ikke læst alt for meget science fiction, så handlingen var ny for mig, og jeg kan roligt sige at jeg labbede det i mig som en tørstig hund. Jeg havde planlagt lige at se den første episode, men da jeg kom igang var det umuligt at stoppe før skivens sidste episode var færdig. Og sjældent har jeg været så ivrig efter at se mere.

Personskildringen lider ikke under den tunge historie, da det meste af historien opleves gennem personerne og deres fortællinger. På en gang har man formået at fortælle en bred historie og samtidig dykke ned i de centrale karakterer. Man kan virkelig mærke, at forlægget for denne serie ikke er en manga, men en roman.

En af de mange imponerende ting ved Crest of the Stars er, at der sker ikke ret meget på skærmen – det er mest talking heads og enorme rumskibe, der majestætisk flyder forbi kameraet. Og alligevel er det knugende spændende, fordi historien er så genial, rig på detaljer og ægte.

Den storslåede orkestralske musik passer glimrende til den lige så store handling. Når serien går fra makroskopisk til mikroskopisk fortælling, følger musikken legende med og understreger perfekt en lille komisk handling i cockpittet på en færge. Crest of the Stars har detaljer, der er til at dåne over.

DVD’en er fra Bandai, produceret af Cinram/pop og har naturligvis perfekt billede og lyd. Min eneste kritik er, at når der tales Abh, er serien hardsubbed på Japansk, og så har man placeret de engelsk DVD-undertekster oven på de japanske – det var unødvendigt.

Menuerne er simple og holdt i samme farver og stil som showet – teksten er skrevet på Abh, dog med engelske oversættelser når man flytter markøren over dem. Som en dejlig overraskelse, kan man vælge episoder direkte fra hovedmenuen. I ekstra-sektionen finder man de sædvanlige trailers (jeg ved ikke, hvad det er med anime-trailers, men de er pr. definition dårlige. Kun Evangelion-traileren har givet mig lyst til at se mere), en tekstløs OP, som er lidt kedelig, da billedsiden kun består af fades mellem statiske hubble-agtige rumbilleder) og en Crest of the Stars History, der forklarer nogle af de ting, man oplever på skivens episoder. Den er stort set spoilerfri og det er en god idé at læse den inden man ser showet.

Crest of the Stars er tegnefilm for voksne, der kan lide at tænke selv. Billedsiden er sparsom, men historien er intet mindre end genial, og den er fortalt overordentligt godt. Kan du lide hard science fiction og space opera, vil denne serie utvivlsomt også appellere.

Nonchan’s Seikai no Monshou-site har masser af info om bøgerne bag serien.