Vanishing Point
Kan endnu et racerspil få os op af stolene, efter at vi har kørt London, Tokyo og San Francisco tynd i Metropolis Street Racer? Eller er løbet kørt for denne type arcade-præget racerspil?
Vanishing Point (VP) er ikke et spil i samme klasse som MSR, men det gælder ikke kun den noget lavere produktionsværdi, det gælder også selve spillet – heldigvis med modsat fortegn.
VP er et arcade-racerspil med en “edge”, nemlig hyperrealisme mht. affjedring. Når du drejer din bil, tager det tid for hjulene at rette sig op bagefter, hvilket kræver lidt fintfølelse, såfremt man vil undgå at slingre som en fuld matros (“kontra på kontra”). Selv efter Tune-up (der først åbnes for senere) har bilerne en unik følelse, som jeg endnu ikke har stødt på andre steder, og det er med til at gøre spillet sjovt og udfordrende. Og til at begynde med RET svært!
Men hold ud i en times tid, vind et par nye biler med de svært-kontrollable start-køretøjer, og spillet begynder at skinne. Alting kører desuden flydende og uden synlig pop-up i 3D-omgivelserne. Dette skyldes til dels også, at vejen svinger ofte og uden varsel, men der er ingen tvivl om, at Clockwork Games har check på sin programmering. Flere af de ialt 8 strækninger er ovenikøbet så tilpas lange, at det kan være svært at huske layoutet fra gang til gang. Men de er en fryd for øjet at køre. Også bagfra, og spejlvendt, og bagfra og spejlvendt.
En ærgelig ting ved selv løbene er dog, at man egentlig ikke kører om kap med andre biler. Der er en “slags” modstandere, der kører lidt aggressivt (samt et væld af civile biler), men det gælder i praksis kun om at slå en bestemt tid, som i Colin McRae Rally. Det fjerner lidt af fornøjelsen ved at lave en superb overhaling, men så må man bare spille mod en ven. Eller man kan give sig i kast med den glimrende “Stunt Driver”-del, hvor man skal klare visse prøver, såsom at køre slalom uden at røre vejsiden eller sprænge balloner med bilen. En meget munter addition til et glimrende spil.
Endelig er det værd at nævne at musikken er en trance/dance-blanding, som for en gangs skyld er værd at høre på. Faktisk skruede jeg ofte ned for effekter og motorlyde, bare for at kunne høre melodierne bedre. Indtil min kæreste bad mig skrue ned, så hun kunne tænke klart igen.
