Star Trek: Voyager – Elite Force

Trekkies kan godt begynde at glæde sig. Det seneste spil baseret på Star Trek-universet er nemlig et af de bedre. Og for en ikke-Trekkie (mig) er den største kritik faktisk, <i>at</i> det foregår i dette univers.

ID Software’s 3D engine har altid været uden sidestykke, og når andre udviklere køber motoren til brug i deres egne spil, kommer der oftest et flot resultat ud af det. Star Trek: Voyager – Elite Force (STVEF) er et sådant resultat.

Raven Software er et af de firmaer, som tidligere har benyttet denne motor med held (Soldier of Fortune). Nu gør de det altså igen, men med motoren fra Quake 3: Arena.

Historien følger besætningen på rumskibet Voyager, som på mystisk vis bliver suget ind i et sort hul og spyttet ud på en rum-kirkegård. Uden energi nok til at komme væk. Heldigvis er der en mængde andre rumskibe omkring dem, som besætningen kan udforske i sin søgen efter svar på, hvor de er. Og måske finde en måde at slippe væk på.

Og så er det ellers med at finde sin Phaser frem, for nu skal der bekæmpes Klingons, Etherians og andet kryb. STVEF er et FPS i den kendte stil. Godt nok er der missioner, hvor det er “påkrævet” at man ikke må blive opdaget – men de er få, og man kan alligevel altid løse evt. problemer med et par velrettede skud.

Det gør dog intet, for (som i Soldier of Fortune) er spillet underholdende, og når tingene glider afsted på næsten konsol-agtig måde, så er det altid en fryd at boote et PC-spil op. Våbnene er fantasifulde (specielt de “organiske”), og fjenderne ligeså. Jeg er ikke klar over, hvor mange af fjenderne, der går igen i TV-serien, men helhedsindtrykket virker godt, og man føler sig bestemt hensat til Star Trek-universet. Banerne er også utroligt flotte og fulde af detaljer – de spænder lige fra Borg-kuber til organiske rumskibe. Lydeffekter og musik skriger ligeledes Star Trek af sine lungers fulde kraft.

Jeg oplevede enkelte problemer med mine holdkammerater, der til tider var dummere end loven tillader. Uden grund begyndte de på et tidspunkt at beskyde mig, og på flere andre tidspunkter gik de i vejen for mine skud. Irriterende, men til at leve med. Den største kritik må faktisk være, at det er overstået alt for hurtigt. Jeg brugte ca. 5-6 timer for at komme igennem det, og fordi spillet ER ret godt, så fløj tiden afsted, desværre. Derefter må man så hygge sig med Multi-player-delen, der indeholder Deathmatch m.v. som også er at finde i Q3A.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.