Silent Scope

Et Lyspistol-spil til Dreamcast uden support af selv samme stykke tilbehør? Det virker umiddelbart, som om Konami har skudt sig selv i foden med denne udgivelse – men er det nu også tilfældet?

Intet kunne være længere fra sandheden, for Silent Scope (SS) er nemlig et glimrende spil, OGSÅ med et almindeligt joypad. Det kræver blot et par minutters tilvænning, hvorefter man sigter og skyder som en garvet snigskytte.

Og det er der så sandelig også behov for! Præsidentens datter er blevet kidnappet, og det er selvfølgelig din opgave at redde hende. Men først skal kidnapperens utallige håndlangere elimineres, og her dukker det innovative ved SS op. Med din kraftige højkaliber-riffel skal du nemlig søge fjenderne frem i dit sigte og ekspedere dem, før de får gjort det samme med dig og/eller tiden rinder ud.

Zoomgraden er desværre fastlagt på forhånd, men man kan gøre sigtet større eller mindre, samt mere eller mindre transparent(!), hvilket er en utrolig hjælp. Teknisk set er denne detalje RET gennemført. For at få det overordnede billede over situationen kan man også slå sigtet til/fra (se skærmbilleder). Desuden kan hastigheden på sigtet skrues op og ned, så man kan få det helt rigtige “feel” og blive ét med sin riffel, om man så må sige.

Det er ikke kun fjenderne, det kan betale sig at tage sigte på (se skærmbilleder), sålænge man bare holder øje med tiden. Ofte kan det også betale sig at bruge et ekstra sekund på at ramme fjenderne i hovedet, da man derved scorer (mere) ekstra tid. Man kan heldigvis altid se, om fjenderne er ved at få dig på kornet: Normalt er de omringet af et par blå trekanter, men efterhånden som tiden går skifter farven først til gul og endelig til rød, hvorefter man ikke har mange milisekunder at reagere i, før man bliver ramt og mister et liv.

Spillet er “on rails”, men efter hver bane gives der mulighed for at vælge mellem forskellige scenarioer, der dog alle følger samme historie og mødes til slut. Og piller man lidt ved sværhedsgrad og tidsgrænse kan man faktisk se denne slutning indenfor en halv times spil. Og Konami ved det. Derfor har de inkluderet adskillige træningsmissioner samt Time Attack-muligheder, hvor man kan genspille de forskellige baner på tid.

SS er altså et typisk arkade-spil. Men det har klaret transitionen til DC med bravour, selvom de iboende begrænsninger ved netop denne type spil åbenbares hurtigt. Ligesom Crazy Taxi er SS utroligt underholdende så længe det varer, hvilket desværre er alt for kort tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.