Hitman: Codename 47
Navnet er Hitman, og stregkoden i hans baghoved tilføjer et svagt “47”. Det eneste han kan huske er, at han var spærret inde på et sindssygeanstalt, men nu er han sluppet ud. Dog viser det sig hurtigt, at han er ret god til at håndtere våben.
Her op til julehandlen kommer de bedste spil som regel på gaden, hvilket er grunden til, at jeg nu og sidder og anmelder Hitman: Codename 47 (HC47). Alt hvad vi her på Geek har skrevet tidligere er stadig sandt. Og mere til. HC47 er et spil, der fortjener at ryge til tops på hitlisterne – det er et stykke binær kunst.
Historien går således: Hitman er blevet reddet fra en sindssygeanstalt af en ukendt mand, der heldigvis også kan skaffe ham arbejde. Uden sin hukommelse er Hitman nødsaget til at tage imod tilbuddene, der heldigvis giver godt. De bringer også vores helt vidt omkring; Han starter ud i Hong Kong, men missionerne bringer ham både til Columbias jungle, samt et smut til Rotterdam og Budapest.
Indtjente penge kan bruges til at udstyre vores helt til næste mission, og der er al slags isenkram at vælge mellem. Lige fra håndvåben over automatvåben til den obligatoriske snigskytte-riffel. Øvrigt udstyr som kikkert, kevlarvest og kompas kan ligeledes være til stor nytte. Jeg har endnu ikke fået mulighed for at købe kastestjerner (som var med i demoen, jeg spillede), men det kan være det kommer. Ellers overlever jeg nok, sålænge jeg har bare min kniv og min pianostreng.
Banerne kan gribes forskelligt an, og det er denne frihed, der hæver HC47 over det væld af andre “sniger-titler”, der er at finde på markedet. På én bestemt bane kan man eksempelvis vælge mellem at forklæde sig, for derved at komme tæt på ofret, eller man kan besøge åstedet før ofret dukker op, og plante et våben bag en låst dør. Så gælder det bare om at huske at få fat i nøglen, inden man kravler gennem vinduet og laver et overraskelsesangreb. Men øv dig på forklædningerne – dem kommer man til at benytte MANGE steder. Ofte skal man ligeledes planlægge tidspunktet for sin udåd, idet vagter patruljerer området – og de er RET årvågne. Gem ligene godt!
Jeg foreslår, at man læser min WIP om spillet, hvad angår fysik og AI (som til tider var lidt FOR klog for denne anmelder, desværre). Disse tekniske aspekter har nemlig ikke ændret sig, de er stadig sublime. Hvad angår det finurlige kamera, så kan jeg berette, at det er bedre end i demoen. Jeg havde stadig ønsket mig muligheden for at angive kameraets højde/afstand til Hitman, men det virker tilfredsstillende i sin nuværende form. Opdateringshastigheden er OK på min Celeron 300A (overclocket til 450mhz) med et ASUS V6600 Geforce, men på de mere “fyldte” baner (eksempelvis Lee Hongs henrettelse, hvor der går MANGE vagter rundt), kan denne falde til under 20 fps. Heldigvis går spillet jo ud på at undgå store, åbne konflikter, men man bør nok alligevel som minimum have noget i nærheden af ovenstående konfiguration for at nyde HC47 til fulde.
Men med den rigtige PC er kritikpunkterne få. Man kunne måske nok ønske, at AI’en var bare en anelse dummere, og/eller at man havde en mulighed for at gemme sit spil under den enkelte mission. Spillet indeholder checkpoints, men man kan kun benytte disse én gang pr. mission, og hvis man dør pga. skudsår, så er vagterne allerede alarmeret, lige så snart du genstarter, og hvad er fordelen så? En anden, mindre kritik går på dørene. Da dørene lukker automatisk efter et kort stykke tid, ender det ofte med, at den når at lukke i, mens man er på vej igennem den (med etlig) – og så bliver der slået alarm.
Det er dog ikke ting, som afholder spillet fra at være en uovertruffen oplelvelse. Selv om man dør det samme sted 10 gange i træk, bliver man bare NØDT til at prøve missionen igen, og det er klassisk gameplay, uden tvivl!
Hvis du er blevet nysgerrig nu, så vil jeg foreslå, at du lægger vejen forbi den officielle (og meget FLOTTE) hjemmeside for at læse mere om spillet, downloade baggrundstapet og skærmbilleder m.m. Og husk endelig også at se Troldspejlet på DR1, lørdag d. 9/12 klokken ca. 11.00, hvor Jacob Stegelmann har besøgt Io-Interactive – bl.a. fortæller Geeks gode ven Thomas Jacobsen om den fabelagtige fysik i spillet.
Har man en forkærlighed for eksempelvis Looking Glass’ klassikere (System Shock 1+2, Thief 1+2) er HC47 et must. Og selv uden kendskab til disse spil, bør man seriøst overveje at anskaffe sig dette, Io-Interactives første spil, der giver en ny betydning til ordene “dansk design”. Money well spent.