Moto GP

Danmarkspremiere! Lige som jeg var ved at miste troen på, at der var nok hestekræfter under kølerhjelmen på PS2, udgiver Namco denne lille perle af et motorcykelspil. Hovedvægten er som sædvanligt lagt på arkadefølelse, hvilket betyder høj fart. Og meget af det.

I typisk poleret Namco-stil åbnes spillet med en flot intro, der viser vejen for, hvorledes FMV bør se ud på PS2. Billedet er skarpt og introen kører glat hele vejen igennem. Musikken er også som vi kender den, hjerneløs techno. Oh well, 2 out of 3 ain’t bad.

Denne sanseoplevelse efterfølges af den sædvanlige, overskuelige menu-struktur; Arcade, Season, Time Trial, VS, Challenge, Options og Save/Load. Det er vist ingen hemmelighed, hvad de fleste af punkterne dækker over, men Challenge bør nok lige uddybes: Der er tale om over 50 forskellige “køreprøver”, der hver især åbner op for en ny motorcykel + fører (som alle er kendte ansigter fra motorcykelsportens verden). For de sports-U-interesserede iblandt os betyder det blot nye kværne med bedre køreegenskaber.

Man er dog ikke helt fastlåst af specifikationerne, idet spillet tillader, at man justerer acceleration, topfart, styreegenskaber og bremsekraft efter eget valg. Bagsiden er, at motorcyklen bliver sværere at håndtere, hvis man overforbruger af en given parameter. Hvor højt du tør sætte dem, er så op til dig.

Men er Moto GP overhovedet værd at sætte sig overskrevs på – intro, indstillinger, køreprøver eller ej? Åh ja, det tør vist svagt antydes. Allerede når starten går og man træder speederen i bund, er man solgt. Spillet flår afsted med 60 fps, og man stejler næsten af bar lykke over følelsen af fart. Men lykken er (umiddelbart) kort – dette spil er IKKE nænsomt ved begyndere.

De første mange omgange vil man konstatere, at cyklerne understyrer forfærdeligt meget, hvilket gør svingene utroligt svære at forcere med mere end 70 km/t. Men så snart man begynder at kende banernes layout, cyklernes motorkraft samt den perfekte kørelinje, så sker der noget magisk. Man kører næsten som i trance, mens man hypnotisk betragter sin cykel bølge fra højre til venstre, når den lægger sig helt ned i svingene. Gnisterne flyver, lædertøjet svitses, og man mærker sveden pible frem under sin hjelm og så bestemt i sine håndflader. Altsammen mens man legende let overhaler den ene modstander efter den anden, ofte indenom. Det er næsten uhyggeligt. Men bestemt underholdende.

Moto GP indeholder kun 5 baner, der dog alle er nøjagtige replikaer af deres virkelige navnebrødre. Desværre hører disse baner ikke til de mest detaljerige hvad angår vejsidelandskab m.v., men de gør de færreste racerbaner vel, (med undtagelse af F1-banen i Monaco). Der er dog både storskærme og tilskuerrækker, men man har som regel for travlt med at vinde til at bemærke dette – det ser man højst under replay’et. Og manner, er det et replay som er værd at omtale!!

Ikke siden Gran Turismo har jeg i den grad nydt at gennemse et helt løb fra sidelinjen. Der er desværre ingen manuel kamerakontrol under denne forestilling, men istedet får man dette: Vejsidekameraer (der ryster når kørerne passerer!), helikopterkameraer (inklusive rotorlarm), rystende håndholdt kamera samt varmedis på banen – replay’et er virkelig et kunstværk. Man kan også gemme disse replays på ramkort, hvilket er ret blæret.

Når alt kommer til alt, er én ting dog sikkert; jeg ved, hvad jeg kan lide. Og jeg kan lide MotoGP. Meget endda. At jeg giver den 4 stjerner beror hovedsagligt på, at PS2 kun er 3 måneder gammel (i Europa), og jeg derfor har høje forventninger til de næste skelsættende spil til denne klodsede firkant.

Spillet udkommer i dag, den 14. februar. Gør dig selv en tjeneste og kig nærmere på det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.