The First Quarter

Videospil. Nysgerrig på, hvordan det hele startede? Steven L. Kent giver dig de fleste af svarene i denne bog, der starter med flipperspillets oprindelse og kulminerer med tilblivelsen af Dreamcast og PS2.

At skrive en bog om videospillenes historie er ikke en lille opgave. Hvad skal man udelade, hvad skal man tage med? Et svært valg. Men efter at have læst Steven Kents bog, befinder jeg mig nu i en position, hvor jeg må stille spørgsmålet: Hvad HAR han egentlig udeladt?

Grundlæggelsen af Atari, Nintendo, Sega, Sony samt de fleste (hvis ikke alle) af de andre større spillere på konsolmarkedet indtil år 2000 bliver grundigt beskrevet i denne bog og krydres ofte med citater fra de involverede. Vi får således baggrundshistorie på så kendte folk som Nolan Bushnell, Trip Hawkins, Hiroshi Yamauchi, Hovard Lincoln, David Rosen og mange flere, men vi hører også om de mere ukendte pionerer, bl.a. Steve Russell (Spacewar – det første videospil), Lyle Rains (Asteroids), Dave Theurer (Tempest), Al Alcorn og Ralph Baer (Pong – der ikke blev skabt af Nolan Bushnell, som mange tror). Langt hen ad vejen beskriver Kent faktisk mere de personer, som stod/står bag denne branche end selve spillene, men når deres historier er så spændende som disse, så gør det absolut intet.

De mest kendte spil (samt deres bagmænd) ser dog også dagens lys igen i løbet af bogens ca. 450 sider, og vi hører om spillenes tilblivelse og deres modtagelse af verden. Alt hvad der kan siges om Spacewar, Pong, Asteroids, Pac-Man, Donkey Kong, Mario Bros og MANGE flere, vil være sagt inden man har vendt den sidste side. Og har man bare den mindste erfaring med konsolverdenen og/eller dens spil, vil der være mange AHA-oplevelser undervejs. Det var der i hvert fald for undertegnede. For folk med større kendskab/kærlighed til de tidlige konsoller såsom Atari 2600/5200, ColecoVision, Genesis, NES/SNES m.fl., vil der være endnu mere at komme efter. If it’s in the books, it’s in the book. Jeg kunne blive ved med at nævne navne på pionerer, programmører og deres maskiner, men det vil jeg hellere lade Kent om – ellers kunne min anmeldelse let blive én lang opremsning.

Vi hører også om nogle af de store stridigheder og tvister, som de forskellige giganter har haft med hinanden, bl.a. sagen Universal/Nintendo omkring evt. copyright-brud i Donkey Kong. Og hele miseren omkring Tetris-rettighederne, som kunne være en bog i sig selv. Og vi hører selvfølgelig også om Segas og Nintendos årelange kamp om, hvem der havde den største del af konsolmarkedet. Indtil Sony kom på banen. Godt for Nintendo, at de har Gameboy.

Bogen omhandler også de store høringer i 1993 (anført af en vis Senator Lieberman, som næsten blev vicepræsident i USA i år) og 1999 omkring vold i videospil og andre medier. Vi får således også et syn på, hvorledes omverdenen har følt sig truet af denne underholdningsform, der ligesom tegnefilm og samle-kort har fået rollen som syndebuk mere end én gang. Only in America.

Dog er der mangler; bl.a. er bogen en anelse rodet, og den kan bestemt ikke bruges som opslagsværk (pga. manglende nøgleords-indeks). Kent hopper også nogle gange tilbage i tiden, og gentager gladeligt småting som allerede er blevet beskrevet tidligere og/eller er blevet sagt i et af citaterne. Ligeledes har han valgt at dække 70’erne og 80’erne i langt højere grad end halvfemserne, hvilket denne anmelder begræder en anelse, idet han først hoppede på konsolbølgen i dette årti (en Philips G7000 i starten af 80’erne undtaget). Endelig er Kent amerikaner, hvilket også afspejles i bogens perspektiv. Ikke at den ikke dækker Japan og (til dels) Europa, men den tager oftest sit udgangspunkt i Amerika.

Foruden ovenstående skønhedsfejl er der dog ikke meget at udsætte – bogen er utrolig underholdende og er høj-informativ læsning fra omslag til omslag. Det er lang tid siden jeg har følt mig SÅ meget “hjemme”, hvilket faktisk er bogens største fejl: Jeg skal vente 25 år på bind 2!

Køb den hos Amazon.com – og det mener jeg af hele mit hjerte.