WipEout 64
Endelig kom det så WipEout til N64. Men lever det op til ånden bag de 2 tidligere spil (ikke udgivet på N64!) eller er der simpelthen tale om genbrug, med henblik på at tjene lidt ekstra skillinger på et sultent N64-marked?
Svaret er let. Psygnosis har taget sig tid og råd til at konstruere et racerspil til N64, som er helt sit eget. MEN, det er sket UDEN at spillet har mistet den magiske følelse af gameplay, som undertegnede følte, at Playstation-udgaverne havde. Desuden er der nok ekstra pynt på toppen til at kunne placere dette racerspil blandt de bedste af de eksisterende N64-racerspil.
Lad os starte ud med en kort beskrivelse: WipEout64 (W64) er et futuristisk racerspil, hvor bilerne er erstattet af svæveskibe/-fly, der svæver cirka en meter over banen og drives fremad af jetmotorer. Dette gør dem meget hurtige, men også sværere at styre, da de skrider ud, når man drejer. Derfor er flyene udstyret med ekstra luftbremser i hver side disse hjælper til med at dreje flyet hurtigt, når et brat sving dukker op. Langs banerne er der konstrueret forskellige powerup-felter, der giver flyene våben eller ekstra fart men mere om dette senere.
Hvad bydes der så på? W64 har 6 baner (plus én hemmelig), hvor 4 forskellige hold (plus ét hemmeligt) kæmper om at blive først over målstregen. Dette kan gøres på 4 forskellige sværhedsgrader (hurtigere hastigheder og flere omgange pr. løb), hvor de 14 computerkontrollerede modstandere bliver dygtigere, hurtigere og mere målrettede. Nærmere betegnet mere målrettede efter dig! Til din hjælp har du 10 forskellige defensive og offensive våben, plus ét specielt for dit hold (se nedenfor).
W64 har kun 2 regler: Overlev og vind. Dette gælder i så høj grad, at der i visse af W64s udfordringer (beskrives nedenfor) ligefrem er KRAV om at eliminere modstanderne. Disse sataner kan du samle op, når du passerer et powerup-felt:
Rockets.
Fyres afsted i lige linie foran dig i klynger af 3. Kræver præcision og en kontrolleret affyringsfinger.
Missiles.
Disse låser sig fast på en modstander foran eller bagved, hvorefter træfsikkerheden næsten er lig 100%. Missiler dræner en god del af modstanderens skjold!
Electro Bolt.
Disse låser sig ligeledes fast på modstanderne dog kun dem foran dig. Rammer du, taber de hastighed og bliver upræcise at styre i et par sekunder.
Mines.
Fås i to varianter; enten som en perlerække af miner, der eksploderer ved berøring eller som en kæmpebombe, der eksploderer få sekunder efter affyring og derefter rammer alle fly i nærheden, både foran og bagved.
Quake.
En jordskælvslignende sag, der nærmest løfter banen op foran dig i en kæmpebølge som ruller ned ad banen og derved rammer/lammer alle fly umiddelbart foran dig (skal ses for virkelig at kunne værdsættes!). Anbefales!
Turbo.
Som navnet antyder. En midlertidig fartforøgelse, der varer i et par sekunder.
Shield.
Som navnet antyder er der her tale om et skjold, der beskytter dit fly i et par sekunder.
Auto Pilot.
Hvad med et fjernstyret fly, når svingene bliver for bratte? Det er netop hvad du får her, dog kun i nogle sekunder.
E-Pak.
Supplerer dit skjold med energi. Dukker først op, når dit skjold er næsten opbrugt.
Mini Gun (kun Feisar).
Et automatisk maskingevær affyrer i et par sekunder nogle dødelige runder ammunition ned ad banen.
Shield Raider (kun AG Systems).
Låser sig fast på en modstander og fjerner herefter skjoldet HELT, såfremt du rammer. Herefter er ét skud nok til at eliminere vedkommende. Dit eget skjold bliver i forbindelse hermed toppet helt op!
Energy Sphere (kun Auricom).
Her er tale om total destruktion. Våbnet skal lades op før brug, hvorefter det farer i en lige linie ned langs banen. Alt hvad det rammer elimineres!
Power Snare (kun Qirex).
Dette våben fyres ned langs banen, hvor det (langt fremme) konstruerer en mur af energi, som fjerner en god del skjold fra alle der passerer igennem det. Undtagen dig, selvfølgelig.
Stealth (kun Piranha II).
Hvordan undgår man nemmest at blive ramt? Ved ikke at blive set! Den mulighed har PiranhaII. Desuden kan det ikke rammes af våben OVERHOVEDET, mens dette våben er aktiveret. Flyet kan også passere lige igennem modstandernes uden at miste skjold eller fart!
Hvert fly kan kun opbevare ét våben ad gangen, og dette kan kun affyres én gang, før et nyt skal samles op. Man kan også droppe det aktuelle våben, såfremt man hellere vil prøve at samle et andet op. F.eks. kan skjoldet godt virke irriterende, da man ikke må fyre andre våben af, mens skjoldet er aktivt.
Hvad var det så, jeg nævnte omkring Challenge? Jo, for at forøge spilleglæden ved W64, har Psygnosis inkluderet hele 3 forskellige kategorier (eller måder at spille W64 på) hver med 6 challenges/udfordringer. Bronze, sølv og guld kan opnås, men kun bronze er behøvet for at gå videre til næste udfordring. Fuldfør hver kategori og der åbnes op for en hemmelig bane (Velocitar), et hemmeligt hold (PiranhaII) og andet, som jeg vil overlade til jer selv at finde ud af. Det er vel unødvendigt at sige, at det er svært som ind i h… at klare ovenstående (især hvis man går efter guldet) – selv for en WipEout-fanatiker (undertegnede), der har spillet de første 2 WipEout-spil igennem på kryds og tværs. Forbered jer på søvnløse nætter i forsøget på at vinde over W64!
Race.
Dette er den mest almindelige måde at spille W64 på. Computeren bestemmer hold og bane, og éns mål er at blive nummer et. Nogle af udfordringerne har våben slået fra for at gøre det ekstra svært. (Fra hovedmenuen er der ligeledes mulighed for at flyve et Single Race med valgfri bane/fly, men uden at opnå medaljer).
Time Trial.
Der er ingen fjender på banerne, men computeren har opsat nogle tider man skal slå for at vinde medaljer. Våben er slået fra, men turbofelterne er aktive. (Fra hovedmenuen er der ligeledes mulighed for at flyve Time Trial med valgfri bane/fly, men uden at opnå medaljer).
Weapon.
Her gælder det ikke om at blive nummer et, men bare om at få elimineret et vist antal fjender inden løbet er overstået. Jo flere kills desto bedre medalje.
Skulle man klare ovenstående (eller ej – muligheden ligger som standard på hovedmenuen) har Psygnosis inkluderet en smart 2-/3-/4-spiller mulighed på samme skærm, (a la MarioKarts), hvor man har mulighed for at udfordre venner og bekendte. Jeg har kun fået testet 2-spiller muligheden, da jeg kun har én ven og 2 joypads, men dette lod til at fungere (nogenlunde) tilfredsstillende. Dog bør det nok pointeres, at man bør kende banen rimeligt godt inden start, da den formindskede skærm for hver spiller hindrer det store overblik, som man normalt har, når man spiller alene. Alligevel skal Psygnosis have ros for at have inkluderet muligheden, specielt når man tænker på, at hastigheden næsten ikke forringes af at have 2 skærme kørende samtidig.
Banerne er rigt designede, med mange hop, bakker, sving og powerup-felter (våben eller turbo, der giver ekstra fart). Og det er vigtigt at pointere at ALLE 7 baner er helt nye, og at der IKKE forekommer genbrug af Playstation-layouts. Hurra for det Psygnosis! Til gengæld er de 5 hold de samme som fra WipEout 2097, med de samme karakteristika (acceleration, topfart, skjold, agilitet) som i den udgave. Alle banerne indeholder desuden checkpoints, som SKAL passeres inden en fastsat nedtælling slutter (ikke svært), samt pit lanes, hvor flyets skjold lades op. Dette sker uden at man behøver at stoppe, så man mister ikke en nævneværdig placering ved at flyve igennem et sådant.
Angående musikken: Vi hører så tit, at der ikke er plads til særlig meget guf på N64-kassetterne, men i dette tilfælde bliver man dog overrasket. Det er lykkedes Psygnosis at inkludere et par sange af Fluke (Absurd og Goodnight Lover begge fra CDen Risotto)og Propellerheads (Bang On! fra CDen Decksanddrumsandrockandroll), som på trods af at være mest instrumentale, dog lyder forbløffende lig studieoptagelserne og komplementerer spillet fortræffeligt. Derudover er der medtaget nogle musikstykker fra en af de tidligere udgaver af WipEout til PC, som ligeledes fungerer godt. Det skorter heller ikke på passende lydeffekter, hvorend i spillet man befinder sig, hvorfor jeg (som Playstation-ejer) må konkludere, at lydsiden bestemt er langt over middel. En detalje som andre N64-udviklere burde tage mere hensyn til i mine øjne.
W64 understøtter både Rumble Pak og Controller Pak, og den sidstnævnte er et must, da man ellers ikke kan gemme sine rekorder og sin fremfærd i Challenge.
Konklusionen er klar: N64 har bestemt ikke for mange gode racerspil i sin garage, men med W64 er der håb igen. Selvom vi ikke taler om biler, er W64 stadig essensen af, hvad et racerspil bør være: Hurtigt, action-fyldt, sjovt og med en hulens masse gameplay. Dette er ikke et spil man bliver træt af i løbet af en uge.