Soldier of Fortune


ID Software har meget at stå til regnskab for. Deres 3D engine er efterhånden blevet benyttet i mere end et dussin spil – i mere eller mindre genkendelig form. Senest var det Half-Life fra Valve, som fik alle til at slå øjnene op og se, at FPS-genren ikke var uden nytænking – man skulle bare give spillene et plot.

Det har Raven så forsøgt at gøre om – med lidt mere realisme kastet oveni. Realisme skal her læses som “mere grafisk vold”. Og voldeligt det er det! Blod og kropsdele flyver rundt, når du løsner dine skud. Se bare et af de screenshots vi har valgt at vedhæfte nedenfor. I Guds eget land har Raven derfor også udsendt spillet i 2 versioner – en for os, og en for dem med svage nerver. Ydermere skulle våbnene være modelleret efter deres virkelige modparter, for virkelig at gøre legen til alvor.

Tilbage til selve spillet. Du er en nyser af en lejesoldat, som regeringen sætter ind, der hvor konflikterne ikke kan løses med ord. Dette er så SOF’s undskyldning for at placere os i alle tænkelige miljøer, lige fra Kosovos ruiner til bjergene i Sibirien. Banerne er stramt opbyggede (og ret lineære), men de er flot konstruerede og lys, tåger og ikke mindst teksturer ser vanvittigt flot ud. Med et grafik-kort som understøtter bump-mapping er det næsten fotorealistisk. Man kan kun svagt ane, at dette spil er i familie med Quake 2. Dine fjender går, løber og (ikke uvæsentligt) dør med realistiske bevægelser. De reagerer også forskelligt, alt efter hvor du rammer dem – stadigvæk realistisk animeret, omend deres fald foregår (lidt) i slow-motion.

Plottet fungerer glimrende, men ikke i helt samme klasse som Half-Life. Missionerne er som regel kun et påskud for at slå ihjel, og der sker få ændringer undervejs, som tager pusten fra én – forvent ikke de samme chok og “set-pieces”, som i HL. Det tager dog ikke morskaben fra SOF. Mottoet kunne med rette være det samme som for det gamle, men klassiske Cannon Fodder: “Killing has never been so much fun”. At det kører flydende på min 450mhz P2 m. et ASUS TNT(1)-kort, er bestemt også medårsag til, at det er så sjovt.

Musikken og lydeffekterne synes jeg “kun” er marginalt bedre end de fleste andre FPS’er, men da jeg ikke er den mest auditive person er jeg måske ikke den rette at spørge. Derudover har spillet de sædvanlige muligheder for multi-player over LAN/Internet med op til 32 samtidige spillere.

Savner man en adrenalin-rus efter at have fuldført de andre FPS’er på markedet, så er Soldier of Fortune et fremragende spil. Man skal bare huske på, at det er volden og grafikken som driver værket. Ikke for de sarte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.